Martjen Pieters, 1737–
- Navn
- Martjen /Pieters/
- Fornavne
- Martjen
- Efternavn
- Pieters
- Vielsesnavn
- Martjen /Schmidt/
| Født | før 7. marts 1737 |
|---|---|
| Dåb | 7. marts 1737 (0 dage gammel) Faddere: Pieter Jacobsen ? Martjen Crillesdatter Anne Tønnisdatter Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Oldermand for Lodserne Matthias Jacobsen Schmidt — Vis familie Ja |
| Datters fødsel | Væverske Grith Matthias Schmidt før 31. oktober 1762 (25 år gammel) |
| Datters dåb | Væverske Grith Matthias Schmidt 31. oktober 1762 (25 år gammel) Faddere: Albrecht Thÿsen Marie Matthiasdatter Anna Jacobsdatter Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Anne Matthias Schmidt 1762 (24 år gammel) |
| Søns fødsel | Kongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt før 20. september 1767 (30 år gammel) |
| Søns dåb | Kongelig Lods Pieter Matthiessen Schmidt 20. september 1767 (30 år gammel) Faddere: Jan Jantsen Threin Petersdatter Paul Jacobsen Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Datters fødsel | Leisbet Matthias Schmidt før 3. september 1775 (38 år gammel) |
| Datters dåb | Leisbet Matthias Schmidt 3. september 1775 (38 år gammel) Faddere: Pieter Olsen Smed Rainouw Pietersdatter Karen Jakobsdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Family census | Oldermand for Lodserne Matthias Jacobsen Schmidt — Vis familie 1. juli 1787 (50 år gammel) Adresse: Dragøe Bye, [ Matr. 213, Skipperstræde 10 ], Skipperstræde 10, Dragør Skipperstræde 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Jens Povelsen var den første beboer på dette sted. Han var født omkring 1676 i Skåne og var 1703 blevet gift med Karen Knudsdatter fra Hollandsfed. I begyndelsen boede de hos hendes forældre, men i 1704 fik Jens Povelsen udstykket denne grund, hvor han et års tid senere byggede sig et 5 fags hus. Han ernærede sig som skipper. I 1757 opgav han at sejle mere, og i januar 1758 døde han. Seks af hans børn nåede voksenalderen, blev gift og bosat rundt omkring i byen. Den ældste søn, Pieter Jensen, tog tilnavnet Pouls og bosatte sig i Skipperstræde 14. En anden søn, Knud Jensen, boede skråt overfor i Skipperstræde 3. Efter Karen Knudsdatters død i 1760 blev huset overtaget af dattersønnen Mathias Jacobsen Schmidt, der var opvokset i Blegerstræde 6. Han var lods, født 1734 og gift med Marchen Pietersdatter fra Strandgade 34. I 1771 blev han oldermand for lodserne i Dragør, hvilket embede han bestred til sin død i januar 1800. Som oldermand var det hans job at fordele sejladserne for de ikke altid lige ædruelige og medgørlige lodser. Gunvor Petersen har i sin bog om Dragør Lodseri refereret en situation, hvor oldermand Schmidt beordrede lodsen Jens Sørensen Præst til at gå til København for at lodse en kinafarer til Helsingør, hvilket Præst ikke var særlig ivrig for. En heftig diskussion imellem de to endte med, at Schmidt smed Præst ud af sit hus. Schmidt forklarede siden: "Forbitret over at høre på alt dette, fører jeg ham ud af lågen til gaden, hvorved han falder omkuld, så hat og paryk røg af, og fik den ene arm i rendestenen, hvorved han blev lidet tilsølet". Situationen har nok været endnu værre end Schmidts indberetning. Skipperstrædes rendesten var temmelig dyb. Mathias Schmidt havde fire børn, som nåede voksenalderen. Datteren Grith og hendes mand, lodsen Hans Pietersen Strømberg overtog huset efter forældrenes død. Hendes søster Leisbeth og ægtemand, Anders Olsen Blaes, boede her også i de første år af deres ægteskab. I 1848 døde H. P. Strømberg som den sidste af denne familie i dette hus. Den næste beboer var murer Jens Holm fra Bornholm med hustru Marchen Jacob Schmidt. De havde hans gamle mor boende. I 1853 havde de lejet en del af huset ud til den nygifte væversvend Lars Petersen og hustru Marchen Rasmus Nielsen. Koleraepidemien i 1853 ramte hårdt på dette sted. Først døde naboen i Lodsstræde 13, derefter Marchen Rasmus Nielsen samt Jens Holms gamle mor. Marchens mor og søster fra Sønderstræde 5A, som formodentlig er kommet og har passet den syge Marchen, døde kort tid efter. Skipperstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. |
| Barnebarns fødsel | Jacob Pietersen Schmidt før 1. februar 1795 (57 år gammel) |
| Barnebarns dåb | Jacob Pietersen Schmidt 1. februar 1795 (57 år gammel) Faddere: Pieter Jacobsen Schmidt ? Pietersdatter Jacob Isbrandtsen Isbrand Raagaard Kirsten Jansdatter ? Mathisen Schmidtsdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Barnebarns fødsel | Marchen Pietersen Schmidt 1795 (57 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Kongelig Lods Pieter Pietersen Schmidt før 21. august 1796 (59 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Marchen Pietersen Schmidt 1799 (61 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Matthias Pietersen Schmidt 3. juli 1800 (63 år gammel) |
| Ægtemands dødsfald | Oldermand for Lodserne Matthias Jacobsen Schmidt før 1801 (63 år gammel) |
| Barnebarns ægteskab | Jacob Pietersen Schmidt — Gretz Hans Larsson Leimanns — Vis familie før 1818 (80 år gammel) |
| Barnebarns ægteskab | Jacob Pietersen Schmidt — Trein Jacob Jans — Vis familie efter 1830 (92 år gammel) |
| Fars død | Pieter Albrechsen |
| Mors død | Lysbeth Jörgensdatter |
| Død | Ja |
| far | |
|---|---|
| mor | |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| hende selv |
1737–
Født: før 7. marts 1737 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1734–1801
Født: før 28. november 1734 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: før 1801 |
|---|---|
| hende selv |
1737–
Født: før 7. marts 1737 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| datter |
1762–
Født: før 31. oktober 1762
27
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 måneder
datter |
1762–
Født: 1762
27
24 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
6 år
søn |
1767–1837
Født: før 20. september 1767
32
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. marts 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
8 år
datter |
1775–
Født: før 3. september 1775
40
38 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Pieter Jacobsen ? Martjen Crillesdatter Anne Tønnisdatter |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Skipperstræde 10 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Jens Povelsen var den første beboer på dette sted. Han var født omkring 1676 i Skåne og var 1703 blevet gift med Karen Knudsdatter fra Hollandsfed. I begyndelsen boede de hos hendes forældre, men i 1704 fik Jens Povelsen udstykket denne grund, hvor han et års tid senere byggede sig et 5 fags hus. Han ernærede sig som skipper. I 1757 opgav han at sejle mere, og i januar 1758 døde han. Seks af hans børn nåede voksenalderen, blev gift og bosat rundt omkring i byen. Den ældste søn, Pieter Jensen, tog tilnavnet Pouls og bosatte sig i Skipperstræde 14. En anden søn, Knud Jensen, boede skråt overfor i Skipperstræde 3. Efter Karen Knudsdatters død i 1760 blev huset overtaget af dattersønnen Mathias Jacobsen Schmidt, der var opvokset i Blegerstræde 6. Han var lods, født 1734 og gift med Marchen Pietersdatter fra Strandgade 34. I 1771 blev han oldermand for lodserne i Dragør, hvilket embede han bestred til sin død i januar 1800. Som oldermand var det hans job at fordele sejladserne for de ikke altid lige ædruelige og medgørlige lodser. Gunvor Petersen har i sin bog om Dragør Lodseri refereret en situation, hvor oldermand Schmidt beordrede lodsen Jens Sørensen Præst til at gå til København for at lodse en kinafarer til Helsingør, hvilket Præst ikke var særlig ivrig for. En heftig diskussion imellem de to endte med, at Schmidt smed Præst ud af sit hus. Schmidt forklarede siden: "Forbitret over at høre på alt dette, fører jeg ham ud af lågen til gaden, hvorved han falder omkuld, så hat og paryk røg af, og fik den ene arm i rendestenen, hvorved han blev lidet tilsølet". Situationen har nok været endnu værre end Schmidts indberetning. Skipperstrædes rendesten var temmelig dyb. Mathias Schmidt havde fire børn, som nåede voksenalderen. Datteren Grith og hendes mand, lodsen Hans Pietersen Strømberg overtog huset efter forældrenes død. Hendes søster Leisbeth og ægtemand, Anders Olsen Blaes, boede her også i de første år af deres ægteskab. I 1848 døde H. P. Strømberg som den sidste af denne familie i dette hus. Den næste beboer var murer Jens Holm fra Bornholm med hustru Marchen Jacob Schmidt. De havde hans gamle mor boende. I 1853 havde de lejet en del af huset ud til den nygifte væversvend Lars Petersen og hustru Marchen Rasmus Nielsen. Koleraepidemien i 1853 ramte hårdt på dette sted. Først døde naboen i Lodsstræde 13, derefter Marchen Rasmus Nielsen samt Jens Holms gamle mor. Marchens mor og søster fra Sønderstræde 5A, som formodentlig er kommet og har passet den syge Marchen, døde kort tid efter. Skipperstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. |