Grass Roots

Byskriverstræde 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her finder man i midten af 1700-tallet Hans Albertsen Riber og hustru Juliane Haucke, som var blevet gift i 1747.

Juliane var datter af byens tolder, Mathias Haucke. Hun blev året før gift med en skipper, Søren Pedersen, fra Sakskøbing, men ægteskabet varede kun ½ år, fordi Søren døde.

Juliane fødte 2 måneder senere en dreng, som fik navnet Søren, men også han døde kort tid efter. Der gik nu ikke lang tid før Juliane faldt for en anden skipper fra de sydlige indre farvande. Det var degnesønnen Hans Albertsen Riber fra Kallehave. Han var 25 år og havde brunt krøllet hår.

Om det er Søren Pedersen eller Hans Riber, der har ladet huset her bygge, kan ikke opklares. Hvor længe Hans Riber har været skipper, kan der heller ikke siges noget om. Han er i hvert fald ikke noteret på de lokale skipperlister fra begyndelsen af 1750’erne, så man må formode, at han ret hurtigt har slået sig på bagerprofessionen, som skulle blive hans metier herefter – måske i første omgang for at forsyne sin svigerfars krostue med friskbagt brød.

Hans virksomhed voksede støt, og omkring 1770 havde han udvidet sit salgsområde til også at dække Kastrup, Tømmerup og Maglebylille, hvor han havde en pige til at gå rundt med en kurv og falbyde ”fint brød”. Sine optjente penge investerede han i ejendomme, som han lejede ud. Ved sin død ejede han 6-7 huse i Dragør.

Hans og Juliane fik fire børn, der nåede frem til giftealderen. Albert og Søren blev begge skippere, Marie blev gift med en sømand, og Rebekka blev gift med Adrian Jansen Palm, der senere kom til at føre sin svigerfars bagerivirksomhed videre.

Hans og Juliane døde henholdsvis 1792 og 1773. Nogle år før sin død havde Hans Riber bygget sig en aftægtsbolig på nabogrunden, matrikel nr. 275, lige syd for bageribygningen. Den fik adressen Byskriverstræde 7.

Rebekka Hans Riber og Adrian Jansen Palm blev gift i 1772. I de første år sejlede Adrian som styrmand, inden han senere overtog bageriet og bygningen.

I 1799 udvidere han sin virksomhed med salg af spækhøkervarer og forsøgte – men forgæves – om tilladelse til at forhandle drikkevarer.

Rebekka fødte ti børn, men de ni døde i spædbørnsalderen. Kun den ældste, Jan, blev voksen og gift. Rebekka døde i 1797 og Adrian i 1809.

Det blev sønnen Jan Adriansen Palm, der overtog bageriet og huset. Han var i 1792 blevet gift med en schout-datter fra Store Magleby, Grith Pieter Pietersen Schout, men han døde allerede i 1796.

Derefter giftede Grith sig med Jan Ogesen, en bødkersøn fra Store Magleby, som fortsatte bageridriften. Han levede heller ikke så længe, så i 1802 stod Grith igen brud, og den udvalgte var én af familien, Dirch Albertsen Riber, som var fætter til hendes første mand, Jan Adriansen.

Denne Dirch Albertsen Riber blev dagens helt under den store ildebrand i Store Magleby den 25. marts 1809, idet han ene mand kravlede rundt på kirkens tag med en brandsprøjte og styrede strålen mod de angrebne huse.

Tillige bevirkede hans indsats, at kirken blev reddet, hvilket var en trøst i den store skade, som byen led, hvor 30 gårde og 16 huse blev lagt i aske, og 12 personer indebrændte.

En københavneravis, ”Dagen”, refererede fra branden og fortalte om den modige mand, men tilføjede: ”Skade, at man ikke kender denne brave mands navn”. Et par dage senere kunne avisen dog berette, at manden var bager i Dragør og hed Dirch Albertsen Riber. Han fik senere et dannebrogskors for sin bedrift.

I sit ægteskab med Jan Adriansen fødte Grith en datter Ane, der blev gift med skipper Palm Christensen Friis og bosat i Byskriverstræde 7, og i det næste ægteskab med Jan Ogesen fik hun sønnen Pieter, der var ”vanvittig og krøbling”, samt datteren Agth, der blev gift med lodsen Pieter Pietersen Schmidt og bosat Fogdens Plads 7.

I sit sidste ægteskab med Dirch Albertsen Riber fødte Grith tre døtre, der blev voksne: Leisbeth, der forblev ugift, samt døtrene Marchen og Ane, der blev gift med to brødre, Pieter og Jacob Pietersen Schmidt, bosat henholdsvis Wismarstræde 6 og Fogdens Plads 13.

Efter Griths død i 1823 blev Dirch boende i huset og fortsatte bageriet, men omkring 1837 efter Dirchs død blev ejendommen overtaget af Agth Jan Ogesen og hendes mand Pieter Pietersen Schmidt, der dog ikke selv bosatte sig her, men lejede huset ud til en fremmed bager, Jens Christian Møller. Nogle år senere blev det deres barnebarn, bager Isbrandt Isbrandtsen, der overtog bageriet.

Ejendommen var i 1818 på 10 fag og et bræddeskur. Omkring 1872 nedlagdes bageriet, og i 1960 blev huset delt i to selvstændige beboelser.

Byskriverstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Brøndstræde.

Ved gadenavnerevisionen omkring 1930 blev navnet ændret til Byskriverstræde.

Dette navn var ikke tilfældigt valgt, for midt i 1800-tallet boede i Byskriverstræde 4 styrmand Jan Gerdtsen Bacher, som i en del år fungerede som byskriver i Dragør.

Vestgrønningen 12, Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

matr.nr. 67

Oprindelsen til dette store hus på 12 fag (plus de 6 fag mod Badstuevælen), placeret på en stor grund, er ret gådefuldt. Den første sikre beboer er Gert Henrichsen, som stammede fra St. Magleby og i 1738 var blevet gift med Sads Erichsdatter. Gert var kun almindelig indrulleret matros det meste af sit liv - og endda kun halvbefaren - indtil han i en alder af 52 år blev slettet på grund af alder.

Hans kone Sads var datter af Dragørs skoleholder Erich Jørgensen Svigtenberg. Hvad de to har brugt al den plads til, som de omgav sig med, kan kun blive gætteri. Måske har Gert med baggrund i sin opvækst i St. Magleby drevet lidt grøntsagsdyrkning fra ejendommen. Et andet bud kunne være, at svigerfar har holdt skole her, indtil byen i 1729 opførte et "kommunalt" skolehus på Hollandsfed.

Efter Gerts død omkring 1758 sad Sads tilbage med fem børn. I 1771 oplyste hun, at hun ernærede sig med at "gøre malt". Hun døde i okt. 1788, hvorefter familiens del af den store ejendom blev solgt og overgik til bagerivirksomhed.

I 1789 ejedes huset af bager Frederich Lallerstedt, som senere etablerede sig i ejendommen Strandgade 22-24. Ved folketællingen 1801 ejedes Vestgrønningen 12 af bager Jacob Jansen Hermann, som tidligere havde virket i Lybækstræde 1. Dette bageri havde han giftet sig til, idet hans hustru Birthe Larsdatter her sad som enke efter bager Ole Magnusen Cederberg. Birthe og Jacob har formodentlig været driftige folk, der har udvidet deres virksomhed ved købet af Vestgrønningen 12.

Efter Jacobs død i 1813 fortsatte Birthe driften. Sine sønner fik hun etableret som bagere rundt i byen. Sønnen Jan Jacobsen Hermann blev bager i Lybækstræde 1, som familien stadig ejede. Birthes stedsøn fra sit første ægteskab, Christian Olsen Cederberg, blev bager i ejendommen Badstuevælen 16. Datteren Trein Jacobsdatter blev gift med skipper Isbrandt Isbrandtsen, som fra 1825 kaldte sig bager.

Birthe Larsdatter døde i 1831, og herefter overtog datteren Trein og hendes nye ægtefælle, lodsen Jacob Pietersen Schmidt, ejendommen, mens Treins søn fra første ægteskab, Isbrandt Isbrandtsen, førte bagerivirksomheden videre.

Engang efter midten af 1800-tallet blev ejendommen købt af Peter Ottosen i nabohuset Badstuevælen 5. I det store kompleks drev han vognmandsvirksomhed og efterfulgtes senere af sønnen Jens Peter Otte(sen), indtil en brand i 1907 lagde det meste af ejendommen i aske. Se også Badstuevælen 5.

Vestgrønningen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Dragørs gamle grænse mod vest lå langs Vestgrønningen, som var et åbent areal.

Vest for byen lå kun ejendommene Elisenborg og gården på Stautz Allé. I 1741 var Dragør Skoles bygning kommet til. Skolens placering var bestemt af lodsernes krav om, at der ikke måtte bygges i en vis afstand fra den gamle bydels vestlige grænse. De havde brug for uhindret at kunne navigere efter nogle sømærker, der stod nord for byen.

Vejens bredde på hele 45 meter var derfor ikke et udtryk for storstadsdrømme blandt dragøerne, men derimod en naturlig og praktisk foranstatning.

I 1906 – da lodserne for længst havde fået andre mærker at styre efter - tog foreningen Dragørs Fremme initiativ til at beplante Vestgrønningen med lindetræer, og kommunen påtog sig at regulere vejen, som den fik den boulevard-agtige karakter, der har idag. Samtidig tilskyndede man grundejerne ud til vejen at anlægge små haver.

I 1960’erne blev Vestgrønningen præget af trafikken til sverigesfærgerne og langs vejen blev der anlagt parkeringspladser, i forbindelse med at den gamle bydel blev gjort bil-fri. Den voksende trafik gjorde det nødvendigt at flytte fastelavnsridningen, der i mange år var holdt på Vestgrønningen.

Byskriverstræde 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her finder man i midten af 1700-tallet Hans Albertsen Riber og hustru Juliane Haucke, som var blevet gift i 1747.

Juliane var datter af byens tolder, Mathias Haucke. Hun blev året før gift med en skipper, Søren Pedersen, fra Sakskøbing, men ægteskabet varede kun ½ år, fordi Søren døde.

Juliane fødte 2 måneder senere en dreng, som fik navnet Søren, men også han døde kort tid efter. Der gik nu ikke lang tid før Juliane faldt for en anden skipper fra de sydlige indre farvande. Det var degnesønnen Hans Albertsen Riber fra Kallehave. Han var 25 år og havde brunt krøllet hår.

Om det er Søren Pedersen eller Hans Riber, der har ladet huset her bygge, kan ikke opklares. Hvor længe Hans Riber har været skipper, kan der heller ikke siges noget om. Han er i hvert fald ikke noteret på de lokale skipperlister fra begyndelsen af 1750’erne, så man må formode, at han ret hurtigt har slået sig på bagerprofessionen, som skulle blive hans metier herefter – måske i første omgang for at forsyne sin svigerfars krostue med friskbagt brød.

Hans virksomhed voksede støt, og omkring 1770 havde han udvidet sit salgsområde til også at dække Kastrup, Tømmerup og Maglebylille, hvor han havde en pige til at gå rundt med en kurv og falbyde ”fint brød”. Sine optjente penge investerede han i ejendomme, som han lejede ud. Ved sin død ejede han 6-7 huse i Dragør.

Hans og Juliane fik fire børn, der nåede frem til giftealderen. Albert og Søren blev begge skippere, Marie blev gift med en sømand, og Rebekka blev gift med Adrian Jansen Palm, der senere kom til at føre sin svigerfars bagerivirksomhed videre.

Hans og Juliane døde henholdsvis 1792 og 1773. Nogle år før sin død havde Hans Riber bygget sig en aftægtsbolig på nabogrunden, matrikel nr. 275, lige syd for bageribygningen. Den fik adressen Byskriverstræde 7.

Rebekka Hans Riber og Adrian Jansen Palm blev gift i 1772. I de første år sejlede Adrian som styrmand, inden han senere overtog bageriet og bygningen.

I 1799 udvidere han sin virksomhed med salg af spækhøkervarer og forsøgte – men forgæves – om tilladelse til at forhandle drikkevarer.

Rebekka fødte ti børn, men de ni døde i spædbørnsalderen. Kun den ældste, Jan, blev voksen og gift. Rebekka døde i 1797 og Adrian i 1809.

Det blev sønnen Jan Adriansen Palm, der overtog bageriet og huset. Han var i 1792 blevet gift med en schout-datter fra Store Magleby, Grith Pieter Pietersen Schout, men han døde allerede i 1796.

Derefter giftede Grith sig med Jan Ogesen, en bødkersøn fra Store Magleby, som fortsatte bageridriften. Han levede heller ikke så længe, så i 1802 stod Grith igen brud, og den udvalgte var én af familien, Dirch Albertsen Riber, som var fætter til hendes første mand, Jan Adriansen.

Denne Dirch Albertsen Riber blev dagens helt under den store ildebrand i Store Magleby den 25. marts 1809, idet han ene mand kravlede rundt på kirkens tag med en brandsprøjte og styrede strålen mod de angrebne huse.

Tillige bevirkede hans indsats, at kirken blev reddet, hvilket var en trøst i den store skade, som byen led, hvor 30 gårde og 16 huse blev lagt i aske, og 12 personer indebrændte.

En københavneravis, ”Dagen”, refererede fra branden og fortalte om den modige mand, men tilføjede: ”Skade, at man ikke kender denne brave mands navn”. Et par dage senere kunne avisen dog berette, at manden var bager i Dragør og hed Dirch Albertsen Riber. Han fik senere et dannebrogskors for sin bedrift.

I sit ægteskab med Jan Adriansen fødte Grith en datter Ane, der blev gift med skipper Palm Christensen Friis og bosat i Byskriverstræde 7, og i det næste ægteskab med Jan Ogesen fik hun sønnen Pieter, der var ”vanvittig og krøbling”, samt datteren Agth, der blev gift med lodsen Pieter Pietersen Schmidt og bosat Fogdens Plads 7.

I sit sidste ægteskab med Dirch Albertsen Riber fødte Grith tre døtre, der blev voksne: Leisbeth, der forblev ugift, samt døtrene Marchen og Ane, der blev gift med to brødre, Pieter og Jacob Pietersen Schmidt, bosat henholdsvis Wismarstræde 6 og Fogdens Plads 13.

Efter Griths død i 1823 blev Dirch boende i huset og fortsatte bageriet, men omkring 1837 efter Dirchs død blev ejendommen overtaget af Agth Jan Ogesen og hendes mand Pieter Pietersen Schmidt, der dog ikke selv bosatte sig her, men lejede huset ud til en fremmed bager, Jens Christian Møller. Nogle år senere blev det deres barnebarn, bager Isbrandt Isbrandtsen, der overtog bageriet.

Ejendommen var i 1818 på 10 fag og et bræddeskur. Omkring 1872 nedlagdes bageriet, og i 1960 blev huset delt i to selvstændige beboelser.

Byskriverstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Brøndstræde.

Ved gadenavnerevisionen omkring 1930 blev navnet ændret til Byskriverstræde.

Dette navn var ikke tilfældigt valgt, for midt i 1800-tallet boede i Byskriverstræde 4 styrmand Jan Gerdtsen Bacher, som i en del år fungerede som byskriver i Dragør.

Byskriverstræde 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her finder man i midten af 1700-tallet Hans Albertsen Riber og hustru Juliane Haucke, som var blevet gift i 1747.

Juliane var datter af byens tolder, Mathias Haucke. Hun blev året før gift med en skipper, Søren Pedersen, fra Sakskøbing, men ægteskabet varede kun ½ år, fordi Søren døde.

Juliane fødte 2 måneder senere en dreng, som fik navnet Søren, men også han døde kort tid efter. Der gik nu ikke lang tid før Juliane faldt for en anden skipper fra de sydlige indre farvande. Det var degnesønnen Hans Albertsen Riber fra Kallehave. Han var 25 år og havde brunt krøllet hår.

Om det er Søren Pedersen eller Hans Riber, der har ladet huset her bygge, kan ikke opklares. Hvor længe Hans Riber har været skipper, kan der heller ikke siges noget om. Han er i hvert fald ikke noteret på de lokale skipperlister fra begyndelsen af 1750’erne, så man må formode, at han ret hurtigt har slået sig på bagerprofessionen, som skulle blive hans metier herefter – måske i første omgang for at forsyne sin svigerfars krostue med friskbagt brød.

Hans virksomhed voksede støt, og omkring 1770 havde han udvidet sit salgsområde til også at dække Kastrup, Tømmerup og Maglebylille, hvor han havde en pige til at gå rundt med en kurv og falbyde ”fint brød”. Sine optjente penge investerede han i ejendomme, som han lejede ud. Ved sin død ejede han 6-7 huse i Dragør.

Hans og Juliane fik fire børn, der nåede frem til giftealderen. Albert og Søren blev begge skippere, Marie blev gift med en sømand, og Rebekka blev gift med Adrian Jansen Palm, der senere kom til at føre sin svigerfars bagerivirksomhed videre.

Hans og Juliane døde henholdsvis 1792 og 1773. Nogle år før sin død havde Hans Riber bygget sig en aftægtsbolig på nabogrunden, matrikel nr. 275, lige syd for bageribygningen. Den fik adressen Byskriverstræde 7.

Rebekka Hans Riber og Adrian Jansen Palm blev gift i 1772. I de første år sejlede Adrian som styrmand, inden han senere overtog bageriet og bygningen.

I 1799 udvidere han sin virksomhed med salg af spækhøkervarer og forsøgte – men forgæves – om tilladelse til at forhandle drikkevarer.

Rebekka fødte ti børn, men de ni døde i spædbørnsalderen. Kun den ældste, Jan, blev voksen og gift. Rebekka døde i 1797 og Adrian i 1809.

Det blev sønnen Jan Adriansen Palm, der overtog bageriet og huset. Han var i 1792 blevet gift med en schout-datter fra Store Magleby, Grith Pieter Pietersen Schout, men han døde allerede i 1796.

Derefter giftede Grith sig med Jan Ogesen, en bødkersøn fra Store Magleby, som fortsatte bageridriften. Han levede heller ikke så længe, så i 1802 stod Grith igen brud, og den udvalgte var én af familien, Dirch Albertsen Riber, som var fætter til hendes første mand, Jan Adriansen.

Denne Dirch Albertsen Riber blev dagens helt under den store ildebrand i Store Magleby den 25. marts 1809, idet han ene mand kravlede rundt på kirkens tag med en brandsprøjte og styrede strålen mod de angrebne huse.

Tillige bevirkede hans indsats, at kirken blev reddet, hvilket var en trøst i den store skade, som byen led, hvor 30 gårde og 16 huse blev lagt i aske, og 12 personer indebrændte.

En københavneravis, ”Dagen”, refererede fra branden og fortalte om den modige mand, men tilføjede: ”Skade, at man ikke kender denne brave mands navn”. Et par dage senere kunne avisen dog berette, at manden var bager i Dragør og hed Dirch Albertsen Riber. Han fik senere et dannebrogskors for sin bedrift.

I sit ægteskab med Jan Adriansen fødte Grith en datter Ane, der blev gift med skipper Palm Christensen Friis og bosat i Byskriverstræde 7, og i det næste ægteskab med Jan Ogesen fik hun sønnen Pieter, der var ”vanvittig og krøbling”, samt datteren Agth, der blev gift med lodsen Pieter Pietersen Schmidt og bosat Fogdens Plads 7.

I sit sidste ægteskab med Dirch Albertsen Riber fødte Grith tre døtre, der blev voksne: Leisbeth, der forblev ugift, samt døtrene Marchen og Ane, der blev gift med to brødre, Pieter og Jacob Pietersen Schmidt, bosat henholdsvis Wismarstræde 6 og Fogdens Plads 13.

Efter Griths død i 1823 blev Dirch boende i huset og fortsatte bageriet, men omkring 1837 efter Dirchs død blev ejendommen overtaget af Agth Jan Ogesen og hendes mand Pieter Pietersen Schmidt, der dog ikke selv bosatte sig her, men lejede huset ud til en fremmed bager, Jens Christian Møller. Nogle år senere blev det deres barnebarn, bager Isbrandt Isbrandtsen, der overtog bageriet.

Ejendommen var i 1818 på 10 fag og et bræddeskur. Omkring 1872 nedlagdes bageriet, og i 1960 blev huset delt i to selvstændige beboelser.

Byskriverstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Brøndstræde.

Ved gadenavnerevisionen omkring 1930 blev navnet ændret til Byskriverstræde.

Dette navn var ikke tilfældigt valgt, for midt i 1800-tallet boede i Byskriverstræde 4 styrmand Jan Gerdtsen Bacher, som i en del år fungerede som byskriver i Dragør.

Byskriverstræde 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her finder man i midten af 1700-tallet Hans Albertsen Riber og hustru Juliane Haucke, som var blevet gift i 1747.

Juliane var datter af byens tolder, Mathias Haucke. Hun blev året før gift med en skipper, Søren Pedersen, fra Sakskøbing, men ægteskabet varede kun ½ år, fordi Søren døde.

Juliane fødte 2 måneder senere en dreng, som fik navnet Søren, men også han døde kort tid efter. Der gik nu ikke lang tid før Juliane faldt for en anden skipper fra de sydlige indre farvande. Det var degnesønnen Hans Albertsen Riber fra Kallehave. Han var 25 år og havde brunt krøllet hår.

Om det er Søren Pedersen eller Hans Riber, der har ladet huset her bygge, kan ikke opklares. Hvor længe Hans Riber har været skipper, kan der heller ikke siges noget om. Han er i hvert fald ikke noteret på de lokale skipperlister fra begyndelsen af 1750’erne, så man må formode, at han ret hurtigt har slået sig på bagerprofessionen, som skulle blive hans metier herefter – måske i første omgang for at forsyne sin svigerfars krostue med friskbagt brød.

Hans virksomhed voksede støt, og omkring 1770 havde han udvidet sit salgsområde til også at dække Kastrup, Tømmerup og Maglebylille, hvor han havde en pige til at gå rundt med en kurv og falbyde ”fint brød”. Sine optjente penge investerede han i ejendomme, som han lejede ud. Ved sin død ejede han 6-7 huse i Dragør.

Hans og Juliane fik fire børn, der nåede frem til giftealderen. Albert og Søren blev begge skippere, Marie blev gift med en sømand, og Rebekka blev gift med Adrian Jansen Palm, der senere kom til at føre sin svigerfars bagerivirksomhed videre.

Hans og Juliane døde henholdsvis 1792 og 1773. Nogle år før sin død havde Hans Riber bygget sig en aftægtsbolig på nabogrunden, matrikel nr. 275, lige syd for bageribygningen. Den fik adressen Byskriverstræde 7.

Rebekka Hans Riber og Adrian Jansen Palm blev gift i 1772. I de første år sejlede Adrian som styrmand, inden han senere overtog bageriet og bygningen.

I 1799 udvidere han sin virksomhed med salg af spækhøkervarer og forsøgte – men forgæves – om tilladelse til at forhandle drikkevarer.

Rebekka fødte ti børn, men de ni døde i spædbørnsalderen. Kun den ældste, Jan, blev voksen og gift. Rebekka døde i 1797 og Adrian i 1809.

Det blev sønnen Jan Adriansen Palm, der overtog bageriet og huset. Han var i 1792 blevet gift med en schout-datter fra Store Magleby, Grith Pieter Pietersen Schout, men han døde allerede i 1796.

Derefter giftede Grith sig med Jan Ogesen, en bødkersøn fra Store Magleby, som fortsatte bageridriften. Han levede heller ikke så længe, så i 1802 stod Grith igen brud, og den udvalgte var én af familien, Dirch Albertsen Riber, som var fætter til hendes første mand, Jan Adriansen.

Denne Dirch Albertsen Riber blev dagens helt under den store ildebrand i Store Magleby den 25. marts 1809, idet han ene mand kravlede rundt på kirkens tag med en brandsprøjte og styrede strålen mod de angrebne huse.

Tillige bevirkede hans indsats, at kirken blev reddet, hvilket var en trøst i den store skade, som byen led, hvor 30 gårde og 16 huse blev lagt i aske, og 12 personer indebrændte.

En københavneravis, ”Dagen”, refererede fra branden og fortalte om den modige mand, men tilføjede: ”Skade, at man ikke kender denne brave mands navn”. Et par dage senere kunne avisen dog berette, at manden var bager i Dragør og hed Dirch Albertsen Riber. Han fik senere et dannebrogskors for sin bedrift.

I sit ægteskab med Jan Adriansen fødte Grith en datter Ane, der blev gift med skipper Palm Christensen Friis og bosat i Byskriverstræde 7, og i det næste ægteskab med Jan Ogesen fik hun sønnen Pieter, der var ”vanvittig og krøbling”, samt datteren Agth, der blev gift med lodsen Pieter Pietersen Schmidt og bosat Fogdens Plads 7.

I sit sidste ægteskab med Dirch Albertsen Riber fødte Grith tre døtre, der blev voksne: Leisbeth, der forblev ugift, samt døtrene Marchen og Ane, der blev gift med to brødre, Pieter og Jacob Pietersen Schmidt, bosat henholdsvis Wismarstræde 6 og Fogdens Plads 13.

Efter Griths død i 1823 blev Dirch boende i huset og fortsatte bageriet, men omkring 1837 efter Dirchs død blev ejendommen overtaget af Agth Jan Ogesen og hendes mand Pieter Pietersen Schmidt, der dog ikke selv bosatte sig her, men lejede huset ud til en fremmed bager, Jens Christian Møller. Nogle år senere blev det deres barnebarn, bager Isbrandt Isbrandtsen, der overtog bageriet.

Ejendommen var i 1818 på 10 fag og et bræddeskur. Omkring 1872 nedlagdes bageriet, og i 1960 blev huset delt i to selvstændige beboelser.

Byskriverstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Brøndstræde.

Ved gadenavnerevisionen omkring 1930 blev navnet ændret til Byskriverstræde.

Dette navn var ikke tilfældigt valgt, for midt i 1800-tallet boede i Byskriverstræde 4 styrmand Jan Gerdtsen Bacher, som i en del år fungerede som byskriver i Dragør.