Lods Peter Jacobsen Schmidt, 1835–1917 (81 år gammel)
- Navn
- Lods Peter Jacobsen /Schmidt/
- Navnepræfiks
- Lods
- Fornavne
- Peter Jacobsen
- Efternavn
- Schmidt
| Født | 25. juli 1835 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 2. august 1835 (8 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Dannebrogsmand og lærer Dirk Albert Riber Threin Peder Olsdatter Styrmand Peder Jansen Junkers Hustru Ole Pedersen, Matros og ? alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Leisbeth Peter Ribers — Vis familie før 1862 (26 år gammel) |
| Datters fødsel | Ane Petrine Schmidt 4. oktober 1862 (27 år gammel) |
| Datters dåb | Ane Petrine Schmidt 7. december 1862 (27 år gammel) Faddere: Skibsfører Ole Petersen Schmidt Ane Mathias Riber, Enke efter Lods Jacob Petersen Schmidt Pige Grith Jacob Schmidt alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. |
| Søns fødsel | Sømand Jakob Peter Schmidt 1864 (28 år gammel) |
| Søns fødsel | Peter Niels Schmidt 1866 (30 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Ane Matthias Severin — Vis familie efter 1867 (31 år gammel) |
| Søns fødsel | Christian Peter Schmidt 1870 (34 år gammel) |
| Datters fødsel | Amalie Petrea Schmidt 1872 (36 år gammel) |
| Søns fødsel | Laurits Peter Schmidt 1874 (38 år gammel) |
| Hustrus dødsfald | Leisbeth Peter Ribers 1877 (41 år gammel) |
| Datters fødsel | Alma Matilte Schmidt 1878 (42 år gammel) |
| Family census | Ane Matthias Severin — Vis familie 1. februar 1880 (44 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, Et Hus [ Matr. 329, Strandlinien 12-14-16/Smedebakken ], 378, Forbindelser: Ane Petrine Schmidt (17 år gammel) — datter
— steddatter
Forbindelser: Sømand Jakob Peter Schmidt (16 år gammel) — søn
— stedsøn
Forbindelser: Peter Niels Schmidt (14 år gammel) — søn
— stedsøn
Forbindelser: Christian Peter Schmidt (10 år gammel) — søn
— stedsøn
Forbindelser: Amalie Petrea Schmidt (8 år gammel) — datter
— steddatter
Forbindelser: Laurits Peter Schmidt (6 år gammel) — søn
— stedsøn
Forbindelser: Alma Matilte Schmidt (2 år gammel) — datter
— steddatter
Strandlinien 12-16, Dragør Strandlinien 12-16 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset er opført på et indvundet areal, der er opfyldt i sidste halvdel af 1700-tallet. Den første, der byggede her, var smeden Hans Carlsen, der var skåning. Han fik skøde på grunden i 1796 og opførte her et smedeværksted samt beboelse. Tidligere må han have virket fra sin bopæl oppe i byen. Huset blev kaldt ”Smedebakken” og var på seks fag og fire fag udhus. Dette smedeværksted lå centralt og mindre end et stenkast fra de nye havnefaciliteter. Det er derfor fuldt forståeligt, at han i 1799 blev sur, da byens styre lod opføre et smedehus på havnens søndre mole – altså endnu tættere på kajpladserne. Carlsen beklagede sig højlydt over, at man ødslede med byens penge på et sådant hus. Byforstanderskabet gav ham svar på tiltale: ”Det er uartigt af Hans Carlsen som en skåning uden indfødsret at ville røre ved vore bysager. Det er uartigt af Hans Carlsen at tør beskylde os for at ødsle med byens penge. Hvad angår byens penge ham? Han er en overbevist fusker og vores timelige velfærd, ja vores liv, står i fare, når et eller andet af hans fuskerarbejde springer eller brækker for os i storm og uvejr. End ydermere Hans Carlsen har jo ingen indfødsret og følgelig ingen privilegium på at være smedemester...”. Hans Carlsen var gift to gange. Første gang i 1783 med skåningen Svend Tullesens datter Leisbeth. Anden gang i 1796 med bytjener Berendt Nielsen Rytters datter Cathrine. Men begge ægteskaber var barnløse. Hans Carlsen døde i 1817. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvem der har boet her i 1820’erne og begyndelsen af 1830’erne, hvor vognmand Hans Olsen Taarnby overtog ejendommen. Forfatteren Johan Skjoldborg boede her i en årrække i begyndelsen af 1900-tallet. I dag udgør "Smedebakken" et helt kompleks af bygninger, som alle er opført i løbet af 1800-tallet. Der er ikke længere rester af den oprindelige smedje på stedet. Husets ejere fra 1800-tallet og frem 1855-1876 Vognmand Hans Olsen Taarnby 1876-1914 Bådfører Peter Petersen Malm 1914-1918 Grosserer Louis Poulsen 1918-1922 Fru Thea Sand 1922-1930 Redaktør Andreas Buntzen 1930-1958 Enkefru Klausine Buntzen 1958- Styrmand og skibsfører Andreas Buntzen Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Strandlinien Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har sit navn, fordi vejen gik langs med stranden. Bortset fra Havnepladsen, var der tidligere ikke bebyggelse øst for Strandlinien. Først efter store opfyldningsarbejder igennem 1800-tallet omkring havnen blev der plads til at bebygge Strandliniens østlige side. |
| Hustrus dødsfald | Ane Matthias Severin 19. juli 1892 (56 år gammel) Adresse: Dragør |
| Hustrus begravelse | Ane Matthias Severin 25. juli 1892 (57 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Marchen Christian Schmidt — Vis familie efter 1893 (57 år gammel) |
| Død | 19. marts 1917 (81 år gammel) Adresse: Dragør Årsag for dødsfald: Apoplexia ?erebri |
| Begravelse | 24. marts 1917 (5 dage efter dødsfald) Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| ham selv |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1836–1892
Født: 8. juli 1836
27
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — efter 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1840–1877
Født: 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1877 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1862 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
9 måneder
datter |
1862–
Født: 4. oktober 1862
27
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
søn |
1864–
Født: 1864
28
24 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
søn |
1866–
Født: 1866 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
5 år
søn |
1870–
Født: 1870 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
datter |
1872–
Født: 1872 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
søn |
1874–
Født: 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
5 år
datter |
1878–
Født: 1878 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1835–1917
Født: 25. juli 1835 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. marts 1917 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1880–1918
Født: før 1880 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. februar 1918 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1893 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| partner’s partner | |
|---|---|
| hustru |
1836–1892
Født: 8. juli 1836
27
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1862 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Dannebrogsmand og lærer Dirk Albert Riber Threin Peder Olsdatter Styrmand Peder Jansen Junkers Hustru Ole Pedersen, Matros og ? alle i Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Strandlinien 12-16 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset er opført på et indvundet areal, der er opfyldt i sidste halvdel af 1700-tallet. Den første, der byggede her, var smeden Hans Carlsen, der var skåning. Han fik skøde på grunden i 1796 og opførte her et smedeværksted samt beboelse. Tidligere må han have virket fra sin bopæl oppe i byen. Huset blev kaldt ”Smedebakken” og var på seks fag og fire fag udhus. Dette smedeværksted lå centralt og mindre end et stenkast fra de nye havnefaciliteter. Det er derfor fuldt forståeligt, at han i 1799 blev sur, da byens styre lod opføre et smedehus på havnens søndre mole – altså endnu tættere på kajpladserne. Carlsen beklagede sig højlydt over, at man ødslede med byens penge på et sådant hus. Byforstanderskabet gav ham svar på tiltale: ”Det er uartigt af Hans Carlsen som en skåning uden indfødsret at ville røre ved vore bysager. Det er uartigt af Hans Carlsen at tør beskylde os for at ødsle med byens penge. Hvad angår byens penge ham? Han er en overbevist fusker og vores timelige velfærd, ja vores liv, står i fare, når et eller andet af hans fuskerarbejde springer eller brækker for os i storm og uvejr. End ydermere Hans Carlsen har jo ingen indfødsret og følgelig ingen privilegium på at være smedemester...”. Hans Carlsen var gift to gange. Første gang i 1783 med skåningen Svend Tullesens datter Leisbeth. Anden gang i 1796 med bytjener Berendt Nielsen Rytters datter Cathrine. Men begge ægteskaber var barnløse. Hans Carlsen døde i 1817. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvem der har boet her i 1820’erne og begyndelsen af 1830’erne, hvor vognmand Hans Olsen Taarnby overtog ejendommen. Forfatteren Johan Skjoldborg boede her i en årrække i begyndelsen af 1900-tallet. I dag udgør "Smedebakken" et helt kompleks af bygninger, som alle er opført i løbet af 1800-tallet. Der er ikke længere rester af den oprindelige smedje på stedet. Husets ejere fra 1800-tallet og frem 1855-1876 Vognmand Hans Olsen Taarnby 1876-1914 Bådfører Peter Petersen Malm 1914-1918 Grosserer Louis Poulsen 1918-1922 Fru Thea Sand 1922-1930 Redaktør Andreas Buntzen 1930-1958 Enkefru Klausine Buntzen 1958- Styrmand og skibsfører Andreas Buntzen Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Strandlinien Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har sit navn, fordi vejen gik langs med stranden. Bortset fra Havnepladsen, var der tidligere ikke bebyggelse øst for Strandlinien. Først efter store opfyldningsarbejder igennem 1800-tallet omkring havnen blev der plads til at bebygge Strandliniens østlige side. |
| Begravelse | |
| Medie objekt | Strandlinien 12-16 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset er opført på et indvundet areal, der er opfyldt i sidste halvdel af 1700-tallet. Den første, der byggede her, var smeden Hans Carlsen, der var skåning. Han fik skøde på grunden i 1796 og opførte her et smedeværksted samt beboelse. Tidligere må han have virket fra sin bopæl oppe i byen. Huset blev kaldt ”Smedebakken” og var på seks fag og fire fag udhus. Dette smedeværksted lå centralt og mindre end et stenkast fra de nye havnefaciliteter. Det er derfor fuldt forståeligt, at han i 1799 blev sur, da byens styre lod opføre et smedehus på havnens søndre mole – altså endnu tættere på kajpladserne. Carlsen beklagede sig højlydt over, at man ødslede med byens penge på et sådant hus. Byforstanderskabet gav ham svar på tiltale: ”Det er uartigt af Hans Carlsen som en skåning uden indfødsret at ville røre ved vore bysager. Det er uartigt af Hans Carlsen at tør beskylde os for at ødsle med byens penge. Hvad angår byens penge ham? Han er en overbevist fusker og vores timelige velfærd, ja vores liv, står i fare, når et eller andet af hans fuskerarbejde springer eller brækker for os i storm og uvejr. End ydermere Hans Carlsen har jo ingen indfødsret og følgelig ingen privilegium på at være smedemester...”. Hans Carlsen var gift to gange. Første gang i 1783 med skåningen Svend Tullesens datter Leisbeth. Anden gang i 1796 med bytjener Berendt Nielsen Rytters datter Cathrine. Men begge ægteskaber var barnløse. Hans Carlsen døde i 1817. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvem der har boet her i 1820’erne og begyndelsen af 1830’erne, hvor vognmand Hans Olsen Taarnby overtog ejendommen. Forfatteren Johan Skjoldborg boede her i en årrække i begyndelsen af 1900-tallet. I dag udgør "Smedebakken" et helt kompleks af bygninger, som alle er opført i løbet af 1800-tallet. Der er ikke længere rester af den oprindelige smedje på stedet. Husets ejere fra 1800-tallet og frem 1855-1876 Vognmand Hans Olsen Taarnby 1876-1914 Bådfører Peter Petersen Malm 1914-1918 Grosserer Louis Poulsen 1918-1922 Fru Thea Sand 1922-1930 Redaktør Andreas Buntzen 1930-1958 Enkefru Klausine Buntzen 1958- Styrmand og skibsfører Andreas Buntzen Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Strandlinien Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har sit navn, fordi vejen gik langs med stranden. Bortset fra Havnepladsen, var der tidligere ikke bebyggelse øst for Strandlinien. Først efter store opfyldningsarbejder igennem 1800-tallet omkring havnen blev der plads til at bebygge Strandliniens østlige side. |