Snedkermester Jacob Jansen, 1826–1896 (70 år gammel)
- Navn
- Snedkermester Jacob /Jansen/
- Navnepræfiks
- Snedkermester
- Fornavne
- Jacob
- Efternavn
- Jansen
- Også kendt som
- Jacob Jan /Larsen/
Født | 31. juli 1826
30
28 Adresse: Dragór |
---|---|
Dåb | 6. august 1826
30
28 (6 dage gammel) Adresse: Dragór Faddere: Huusmand, Skipper Ole H. Broder Bodil Lars Snedker Anders Pietersens Hustru i Dragør ? Erik Espersen i København |
Søsters fødsel | Johanne Jan Larsdatter 1829 (2 år gammel) |
Søsters fødsel | Ane Jan Larsdatter 1832 (5 år gammel) |
Søsters fødsel | Plejebarn Neel Anders Petersen 1833 (6 år gammel) |
Brors fødsel | Peter Jan Larsen 1835 (8 år gammel) |
Brors fødsel | Jan Jan Larsen 1838 (11 år gammel) |
Brors fødsel | Ole Jan Larsen 1843 (16 år gammel) |
Søsters fødsel | Trein Jan Larsen 1845 (18 år gammel) |
Religiøst ægteskab | Leisbeth Carl Bertels — Vis familie 20. november 1851 (25 år gammel) Forlovere: Jan Larsen Ib C Bertelsen |
Family census | Leisbeth Carl Bertels — Vis familie 1. februar 1855 (28 år gammel) Adresse: Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 256, Strandstræde 19 ], 382F2, Strandstræde 19, Dragør Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 256 Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby. Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4. Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk. Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
Datters fødsel | Marchen Jacob Larsen 1855 (28 år gammel) |
Hustrus dødsfald | Leisbeth Carl Bertels 24. juli 1856 (29 år gammel) Adresse: Dragór |
Hustrus begravelse | Leisbeth Carl Bertels 29. juli 1856 (29 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1860 (33 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Hus [ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 344F1, Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (33 år gammel) — ham selv Strandstræde 23, Dragør Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 259 I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25. Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25. Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker. Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1. Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708. Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark. Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher. Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen. Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23. I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus. Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36. De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen. Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808. Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt. Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
Folketælling | 1. februar 1860 (33 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1870 (43 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 3.fam.[ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 582, Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (43 år gammel) — ham selv |
Folketælling | 1. februar 1870 (43 år gammel) |
Folketælling | 1. februar 1880 (53 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe By, et Huus [ Matr. 258b,259, Strandstræde 23 ], 100, Forbindelser: Snedkermester Jacob Jansen (53 år gammel) — ham selv Forbindelser: Marchen Jacob Larsen (25 år gammel) — datter |
Folketælling | 1. februar 1880 (53 år gammel) |
Religiøst ægteskab | Bodel Mathias Severin — Vis familie 1. oktober 1880 (54 år gammel) Adresse: Dragør Forlovere: M Severin G M Severin Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Søns fødsel | Carl Jan Mathias Larsen 18. december 1880 (54 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns dåb | Carl Jan Mathias Larsen 20. februar 1881 (54 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Christian Frederik Weichardt og Hustru Marchen Jacob Larsen Anna Mathilde Jansen alle i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Bodel Mathias Severin — Vis familie 1. februar 1890 (63 år gammel) Adresse: Dragør, , 402, |
Fars død | Vognmand Jan Lars Johansen |
Mors død | Marchen Ole Hansen Broders |
Død | 8. september 1896 (70 år gammel) Adresse: København Amts Sygehus |
Begravelse | 14. december 1896 (3 måneder efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegård |
far |
1796–
Født: 1796 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
mor |
1798–
Født: 1798 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Ægteskab — — |
ham selv |
1826–1896
Født: 31. juli 1826
30
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. september 1896 — Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
lillesøster |
1829–
Født: 1829
33
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
lillesøster |
1832–
Født: 1832
36
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
2 år
lillesøster |
|
3 år
lillebror |
1835–
Født: 1835
39
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
4 år
lillebror |
1838–
Født: 1838
42
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
6 år
lillebror |
1843–
Født: 1843
47
45 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
lillesøster |
1845–
Født: 1845
49
47 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ham selv |
1826–1896
Født: 31. juli 1826
30
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. september 1896 — Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1839–1901
Født: 23. maj 1839
30
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. maj 1901 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 1. oktober 1880 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 måneder
søn |
1880–
Født: 18. december 1880
54
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ham selv |
1826–1896
Født: 31. juli 1826
30
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 8. september 1896 — Simeon Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1832–1856
Født: 8. marts 1832
41
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 24. juli 1856 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 20. november 1851 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
4 år
datter |
1855–
Født: 1855
28
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
partner’s partner |
1840–1864
Født: 30. maj 1840
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: marts 1864 |
---|---|
hustru |
1839–1901
Født: 23. maj 1839
30
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. maj 1901 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1862 — |
10 måneder
stedsøn |
1862–
Født: 22. oktober 1862
22
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
21 måneder
stedsøn |
1864–1889
Født: 24. juli 1864
24
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. maj 1889 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Huusmand, Skipper Ole H. Broder Bodil Lars Snedker Anders Pietersens Hustru i Dragør ? Erik Espersen i København |
---|---|
Ægteskab | Forlovere: Jan Larsen Ib C Bertelsen |
Ægteskab | Forlovere: M Severin G M Severin |
Ægteskab | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Dåb | |
---|---|
Religiøst ægteskab | |
Family census | Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 256 Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby. Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4. Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk. Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
Folketælling | Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 259 I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25. Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25. Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker. Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1. Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708. Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark. Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher. Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen. Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23. I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus. Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36. De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen. Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808. Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt. Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
Religiøst ægteskab | |
Begravelse | |
Medie objekt | Strandstræde 19 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 256 Her boede omkring 1700 den ene af Mads Thomsens sønner, Hans Madsen, med sin hustru Niel Henrichsdatter, der var fra Store Magleby. Hans døde allerede i 1708 og efterlod sig kun en søn, Henrich Hansen, som blev skipper og bosatte sig i Zytfensgade 4. Niel Henrichsdatter indgik et nyt ægteskab med skipper Claes Hansen Captain. Claes nåede i 1739 at få sig en ny kone, Neel Pietersdatter, men efter dette pars død i 1750'erne overgik huset til matros Troels Nielsen, en skåning, og hustru Size Andersdatter Tysk. Omkring 1800 var det deres barnebarn, Anders Hansen Wass, som tog huset i besiddelse. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |