Skibsfører Christian Mathiasen, 1841–1920 (78 år gammel)
- Navn
- Skibsfører Christian /Mathiasen/
- Navnepræfiks
- Skibsfører
- Fornavne
- Christian
- Efternavn
- Mathiasen
Født | 24. maj 1841
42 Adresse: Karrebæk |
---|---|
Dåb | 25. juli 1841
42 (2 måneder gammel) Adresse: Karrebæk Faddere: skal nærlæses Karrebæk Kirke, Sorø Amt Karrebæk kirke er en hvidkalket og teglhængt kirke, der er opført ret sent i forhold til de fleste andre landsbykirker. Den består af et kor og skib fra omkring 1300 med sengotisk kapel og vesttårn samt dobbeltkapel på sydsiden fra renæssancetiden. Kirken er helt igennem opført af munkesten. Karrebæk kirke ligger i den nordlige del af Karrebæk landsby, ved siden af Karrebæk mølle. Begge er placeret på det højeste punkt i området, som rejser sig højt over Karrebæk Fjord og landskabet omkring. Kirken omgives mod syd og vest af den ældre del af bebyggelsen i Karrebæk, mens bebyggelsen længere mod syd består af parcelhusområder og endnu længere ude af sommerhuse. Kirkens samspil med bebyggelsen er stærkest i den ældre del af landsbyen nær kirken. Kirken har delvist direkte kontakt til landskabet mod nord og øst. Mod øst afskærer landevejen igennem Karrebæk for direkte kontakt til fjordområdet, og oplevelsen af kirken er præget af den stærke trafik, som passerer lige forbi kirkeområdet. Fra kirken er det muligt at se meget langt over Karrebæk Fjord, både mod syd, øst og nord, hvor Næstved kan ses i horisonten. Desuden er det muligt at se dele af landskabet mod nordvest. |
Ægteskab | Caroline Mathias Severin — Vis familie Ja |
Forældres ægteskab | Fiskehandler Mathias Christensen — Maren Jensdatter — Vis familie efter 1842 (0 gammel) |
Family census | Fiskehandler Mathias Christensen — Maren Jensdatter — Vis familie 1. februar 1860 (18 år gammel) |
Family census | Caroline Mathias Severin — Vis familie 1. februar 1890 (48 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, , 123, |
Fars død | Fiskehandler Mathias Christensen |
Mors død | Ane Poulsdatter |
Død | 19. april 1920 (78 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 25. april 1920 (6 dage efter dødsfald) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
far |
1799–
Født: 1799 — Næstved Skt. Morten Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK Død: |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
ham selv |
1841–1920
Født: 24. maj 1841
42 — Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK Død: 19. april 1920 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
far |
1799–
Født: 1799 — Næstved Skt. Morten Sogn, Tybjerg Herred, Præstø Amt, DNK Død: |
---|---|
stedmor | |
Ægteskab | Ægteskab — efter 1842 — |
ham selv |
1841–1920
Født: 24. maj 1841
42 — Karrebæk Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK Død: 19. april 1920 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1842–1927
Født: 1. maj 1842
33
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 10. december 1927 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
partner’s partner |
1840–1870
Født: 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1870 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1842–1927
Født: 1. maj 1842
33
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 10. december 1927 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — — |
stedsøn |
1865–1933
Født: 13. september 1865
25
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 10. december 1933 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: skal nærlæses |
---|---|
Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
Dåb | Karrebæk kirke er en hvidkalket og teglhængt kirke, der er opført ret sent i forhold til de fleste andre landsbykirker. Den består af et kor og skib fra omkring 1300 med sengotisk kapel og vesttårn samt dobbeltkapel på sydsiden fra renæssancetiden. Kirken er helt igennem opført af munkesten. Karrebæk kirke ligger i den nordlige del af Karrebæk landsby, ved siden af Karrebæk mølle. Begge er placeret på det højeste punkt i området, som rejser sig højt over Karrebæk Fjord og landskabet omkring. Kirken omgives mod syd og vest af den ældre del af bebyggelsen i Karrebæk, mens bebyggelsen længere mod syd består af parcelhusområder og endnu længere ude af sommerhuse. Kirkens samspil med bebyggelsen er stærkest i den ældre del af landsbyen nær kirken. Kirken har delvist direkte kontakt til landskabet mod nord og øst. Mod øst afskærer landevejen igennem Karrebæk for direkte kontakt til fjordområdet, og oplevelsen af kirken er præget af den stærke trafik, som passerer lige forbi kirkeområdet. Fra kirken er det muligt at se meget langt over Karrebæk Fjord, både mod syd, øst og nord, hvor Næstved kan ses i horisonten. Desuden er det muligt at se dele af landskabet mod nordvest. |
---|---|
Begravelse | |
Medie objekt | Karrebæk kirke er en hvidkalket og teglhængt kirke, der er opført ret sent i forhold til de fleste andre landsbykirker. Den består af et kor og skib fra omkring 1300 med sengotisk kapel og vesttårn samt dobbeltkapel på sydsiden fra renæssancetiden. Kirken er helt igennem opført af munkesten. Karrebæk kirke ligger i den nordlige del af Karrebæk landsby, ved siden af Karrebæk mølle. Begge er placeret på det højeste punkt i området, som rejser sig højt over Karrebæk Fjord og landskabet omkring. Kirken omgives mod syd og vest af den ældre del af bebyggelsen i Karrebæk, mens bebyggelsen længere mod syd består af parcelhusområder og endnu længere ude af sommerhuse. Kirkens samspil med bebyggelsen er stærkest i den ældre del af landsbyen nær kirken. Kirken har delvist direkte kontakt til landskabet mod nord og øst. Mod øst afskærer landevejen igennem Karrebæk for direkte kontakt til fjordområdet, og oplevelsen af kirken er præget af den stærke trafik, som passerer lige forbi kirkeområdet. Fra kirken er det muligt at se meget langt over Karrebæk Fjord, både mod syd, øst og nord, hvor Næstved kan ses i horisonten. Desuden er det muligt at se dele af landskabet mod nordvest. |