Grass Roots

Bymandsgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 264 og 265

Denne ejendom har gennem 1700-tallet bestået af to selvstændige beboelser, matrikel nr. 264 og 265.

Matrikel nr. 264 var oprindelig et hus på 2 fag. Det var den østlige ende af den gamle Hans Rasmussen Pynts ejendom (se også Fogdens Plads 4, matrikel nr. 263), som han havde ejet fra engang i 1720'erne.

I disse 2 fag boede nu hans enke, Kirsten Joonsdatter, mens datteren Ingeborg Hansdatter beboede de 4 vestlige fag ved siden af. Kirsten giftede sig igen i 1735 med en matros, Niels Andersen, der straks tog tilnavnet Pynt. Han døde i 1751, mens Kirsten levede til 1770, hvor hun forlod denne verden som 89-årig.

Kirstens beskedne hus blev overtaget af den svagelige og vanføre Bent Larsen. Han var en fattig og elendig stakkel. I 1771 forlød det, at han havde været sengeliggende i 18 år. I 1750 var han blevet gift med Cathrine Jensdatter, og de havde da også fået to drenge, men kun sønnen Lars blev voksen. Da Lars blev gift, boede han her også med sin kone. Bent døde i 1779, mens Cathrine levede til 1792.

Huset var på et tidspunkt - måske efter Kirstens død i 1770 - blevet erhvervet af bager Hans Riber, som var lidt af en ejendomsspekulant, der havde flere huse rundt om i byen, beregnet til udlejning.

I 1792 blev matrikel nr. 264 solgt ved dødsboauktionen efter Riber og erhvervet af skipper Theis Carl Bertelsen for 71 rigsdaler. Han har sandsynligvis også brugt det til udlejning, for han boede selv trygt og godt i Lodsstræde 15.

I 1801 ser det ud, som om det er en fattig enke og almisselem, Gerdte Dirchsdatter, der boede her. Hendes vugge havde stået i Vægterstræde 3, og hun døde i 1805.

Herefter blev det lille hus erhvervet af matros Niels Jensen Skarp, gift med Benthe Andersdatter, datter af Anders Olsen Skarp fra Strandstræde 20. Niels var skåning.

Niels og Benthe var blevet gift i 1784. Han var sømand, og parret havde tidligere boet til leje i Deventergade 5. Benthe fødte tre piger - alle tre fik navnet Marchen, og alle tre blev hentet af døden. En søn, Anders, var mere livskraftig og nåede frem til giftealderen. Benthe døde i 1823.

I 1834 boede Niels som enkemand med sin søn og svigerdatter på Fogdens Plads 8. Men da var matrikel nr. 264 blevet erhvervet af familien i nabohuset, matrikel nr. 265, og lagt sammen med denne ejendom.

Matrikel nr. 265 Mens det var muligt at sætte ejernavn på matrikel nr. 264 fra i hvert fald 1720'erne, har det ikke været muligt at finde ud af, hvem der boede her dengang. Måske var det en af de sømænd, der omkom 1759-60 under fregatten "Møen"s skæbnesvangre togt. (Se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, side 193-94).

Først omkring 1760 kan man sætte navn på en ejer. Det er Peder Gundersen Raagaard, der var født omkring 1735 på Fyn. Han blev i 1761 gift med Johanne Olsdatter, hvis herkomst ikke kendes. Måske har de været tjenestefolk i Store Magleby, for det var to gårdmænd, der var forlovere ved deres bryllup.

Peder blev matros og som sådan udkommanderet nogle gange. I årene 1769-70 var han endvidere et par gange i Vestindien med københavnske fartøjer.

Johanne fødte seks børn, hvoraf de fire nåede frem til voksenalderen. To døtre blev gift ind i Broder-familien, en tredje datter, Benthe, forblev ugift. Den eneste søn, Ole, blev gift med en fraskilt kvinde, Johanne Marie Nielsen, som var gæstgiverske i Dragør. Dette ægteskab blev dog kort, idet Ole døde ¾ år senere.

Peder Gundersen døde i 1798, mens Johanne Olsdatter levede til 1825. I sin enkestand ernærede hun sig som blegekone. Hendes hus bestod af 6 fag og et bræddeskur.

Efter Johannes død blev hendes hus solgt til vognmand Jan Larsen, der stammede fra Store Magleby. Han var i 1823 blevet gift med Johannes datterdatter, Marchen Ole Hansen Broder, fra Bymandsgade 12. Det må være omkring dette tidspunkt, at Jan og Marchen erhvervede nabohuset, matrikel nr. 264, og et par år senere lagde det sammen med Johannes hus.

Dette pars søn, Jan Jansen Larsen, fortsatte sin fars vognmandsvirksomhed her i huset.

Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Kongensgade.

Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet.

Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde.

Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden.

Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere.

På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget.

Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange.

Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen.

Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed.

Bymandsgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 264 og 265

Denne ejendom har gennem 1700-tallet bestået af to selvstændige beboelser, matrikel nr. 264 og 265.

Matrikel nr. 264 var oprindelig et hus på 2 fag. Det var den østlige ende af den gamle Hans Rasmussen Pynts ejendom (se også Fogdens Plads 4, matrikel nr. 263), som han havde ejet fra engang i 1720'erne.

I disse 2 fag boede nu hans enke, Kirsten Joonsdatter, mens datteren Ingeborg Hansdatter beboede de 4 vestlige fag ved siden af. Kirsten giftede sig igen i 1735 med en matros, Niels Andersen, der straks tog tilnavnet Pynt. Han døde i 1751, mens Kirsten levede til 1770, hvor hun forlod denne verden som 89-årig.

Kirstens beskedne hus blev overtaget af den svagelige og vanføre Bent Larsen. Han var en fattig og elendig stakkel. I 1771 forlød det, at han havde været sengeliggende i 18 år. I 1750 var han blevet gift med Cathrine Jensdatter, og de havde da også fået to drenge, men kun sønnen Lars blev voksen. Da Lars blev gift, boede han her også med sin kone. Bent døde i 1779, mens Cathrine levede til 1792.

Huset var på et tidspunkt - måske efter Kirstens død i 1770 - blevet erhvervet af bager Hans Riber, som var lidt af en ejendomsspekulant, der havde flere huse rundt om i byen, beregnet til udlejning.

I 1792 blev matrikel nr. 264 solgt ved dødsboauktionen efter Riber og erhvervet af skipper Theis Carl Bertelsen for 71 rigsdaler. Han har sandsynligvis også brugt det til udlejning, for han boede selv trygt og godt i Lodsstræde 15.

I 1801 ser det ud, som om det er en fattig enke og almisselem, Gerdte Dirchsdatter, der boede her. Hendes vugge havde stået i Vægterstræde 3, og hun døde i 1805.

Herefter blev det lille hus erhvervet af matros Niels Jensen Skarp, gift med Benthe Andersdatter, datter af Anders Olsen Skarp fra Strandstræde 20. Niels var skåning.

Niels og Benthe var blevet gift i 1784. Han var sømand, og parret havde tidligere boet til leje i Deventergade 5. Benthe fødte tre piger - alle tre fik navnet Marchen, og alle tre blev hentet af døden. En søn, Anders, var mere livskraftig og nåede frem til giftealderen. Benthe døde i 1823.

I 1834 boede Niels som enkemand med sin søn og svigerdatter på Fogdens Plads 8. Men da var matrikel nr. 264 blevet erhvervet af familien i nabohuset, matrikel nr. 265, og lagt sammen med denne ejendom.

Matrikel nr. 265 Mens det var muligt at sætte ejernavn på matrikel nr. 264 fra i hvert fald 1720'erne, har det ikke været muligt at finde ud af, hvem der boede her dengang. Måske var det en af de sømænd, der omkom 1759-60 under fregatten "Møen"s skæbnesvangre togt. (Se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, side 193-94).

Først omkring 1760 kan man sætte navn på en ejer. Det er Peder Gundersen Raagaard, der var født omkring 1735 på Fyn. Han blev i 1761 gift med Johanne Olsdatter, hvis herkomst ikke kendes. Måske har de været tjenestefolk i Store Magleby, for det var to gårdmænd, der var forlovere ved deres bryllup.

Peder blev matros og som sådan udkommanderet nogle gange. I årene 1769-70 var han endvidere et par gange i Vestindien med københavnske fartøjer.

Johanne fødte seks børn, hvoraf de fire nåede frem til voksenalderen. To døtre blev gift ind i Broder-familien, en tredje datter, Benthe, forblev ugift. Den eneste søn, Ole, blev gift med en fraskilt kvinde, Johanne Marie Nielsen, som var gæstgiverske i Dragør. Dette ægteskab blev dog kort, idet Ole døde ¾ år senere.

Peder Gundersen døde i 1798, mens Johanne Olsdatter levede til 1825. I sin enkestand ernærede hun sig som blegekone. Hendes hus bestod af 6 fag og et bræddeskur.

Efter Johannes død blev hendes hus solgt til vognmand Jan Larsen, der stammede fra Store Magleby. Han var i 1823 blevet gift med Johannes datterdatter, Marchen Ole Hansen Broder, fra Bymandsgade 12. Det må være omkring dette tidspunkt, at Jan og Marchen erhvervede nabohuset, matrikel nr. 264, og et par år senere lagde det sammen med Johannes hus.

Dette pars søn, Jan Jansen Larsen, fortsatte sin fars vognmandsvirksomhed her i huset.

Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Lille Kongensgade.

Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet.

Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde.

Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden.

Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere.

På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget.

Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange.

Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen.

Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed.