Inger Clas Kromanns, 1798–1837 (39 år gammel)
- Navn
- Inger Clas /Kromanns/
- Fornavne
- Inger Clas
- Efternavn
- Kromanns
- Vielsesnavn
- Inger Clas /Strømberg/
Født | 26. februar 1798 |
---|---|
Dåb | 1. marts 1798 (3 dage gammel) Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. Faddere: Johan Johansen Anna Hendrichsdatter Trein Nielsdatter |
Ægteskab | Pieter Andreassen Skiænk — Vis familie før 1820 (21 år gammel) |
Datters fødsel | Threin Peter Andreases 1820 (21 år gammel) |
Ægtemands dødsfald | Pieter Andreassen Skiænk 1825 (26 år gammel) |
Søns fødsel | Peter Pieter Andreasen 1826 (27 år gammel) |
Ægteskab | Lods Hendrik Pietersen Strømberg — Vis familie efter 1832 (33 år gammel) |
Family census | Lods Hendrik Pietersen Strømberg — Vis familie 18. februar 1834 (35 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 81, Strandgade 5 ], 228, Forbindelser: Væverpige Marchen Hendrik Strømbergs (23 år gammel) — datter —
steddatter
Forbindelser: Lods Pieter Hendriksen Strømberg (17 år gammel) — søn —
stedsøn
Forbindelser: Matros Anders Hendriksen Strømberg (16 år gammel) — søn —
stedsøn
Forbindelser: Ehm Hendrik Strømbergs (14 år gammel) — datter —
steddatter
Forbindelser: Threin Peter Andreases (14 år gammel) — steddatter —
datter
Forbindelser: Karen Hendrik Strømbergs (12 år gammel) — datter —
steddatter
Forbindelser: Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg (10 år gammel) — søn —
stedsøn
Forbindelser: Lods Jacob Hendriksen Strømberg (7 år gammel) — søn —
stedsøn
Forbindelser: Peter Pieter Andreasen (8 år gammel) — stedsøn —
søn
Forbindelser: Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg (3 år gammel) — søn —
stedsøn
Strandgade 5, Dragør Strandgade 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 81 Engang i 1720'erne fik rebslager Guttorm Larsen udvist en byggegrund med plads til et 7 fags hus. Guttorm Larsen er formodentlig kommet til Dragør omkring 1726 i forbindelse med den store havneudvidelse, hvor der var behov for, at byens skibsfart kunne være selvforsynende med diverse former for tovværk. Der er god grund til at antage, at det var her, rebslageren slog sig ned. Han har så haft sin reberbane beliggende bag huset ude i Bjergerlav. På en liste fra 1740 står han anført her med en søn og to lærlinge. Han havde formodentlig kun den ene søn, Ole, som må være født omkring 1714, men hvem han var gift med, er aldrig blevet klarlagt. Guttorm Larsen døde i 1755. Da den næste rebslager slog sig ned i von Ostensgade, kom huset her til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Hansen Rasmus. Han stammede fra Strandgade 35 og blev i 1757 gift med Nele Gerdtsdatter fra von Ostensgade 30. De fik tre døtre. Da Pieter som 14-årig blev indskrevet i sørullen, havde han endnu ikke sejlet. Han var lille af statur, havde "rundladen ansigt med brunt hår". I hovedrullen stod han i 3 år, men han slap for at blive udkommanderet til orlogsflåden. I 1753 fik han sin styrmandseksamen, og seks år senere kunne han kalde sig skipper med halvpart i jagten "St. Jørgen" på 17 læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. Måske var det hans svigerfar, Gerdt Pietersens jagt "St. Jørgen" på 16 læster, som Pieter havde fået part i. Han sejlede hovedsagelig med brænde i indenrigsfart. Pieter Hansen Rasmus døde i 1813 og hans kone i 1803. I nogle ganske få år omkring 1815 var huset ejet af gårdmand og skipper Bertel Jansen Jans fra gården "Aldershvile" på Kirkevej. Det var formodentlig en pengeanbringelse, han her foretog for at sikre sine midler i fast ejendom under den kraftige inflation, der herskede på dette tidspunkt. Derefter var det lodsen Henrich Pietersen Strømberg, som ejede huset i en længere årrække. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Søns fødsel | Claus Henriksen Strømberg 6. januar 1835 (36 år gammel) |
Fars død | Clas Pedersen Kromann |
Mors død | Karne Svendsdatter |
Død | 17. maj 1837 (39 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 21. maj 1837 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
1798–1837
Født: 26. februar 1798 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. maj 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1788–1852
Født: før 23. november 1788
39
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1798–1837
Født: 26. februar 1798 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. maj 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — efter 1832 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
søn |
1835–
Født: 6. januar 1835
46
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ægtemand |
1796–1825
Født: 1796 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1825 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1798–1837
Født: 26. februar 1798 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. maj 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — før 1820 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
1 år
datter |
1820–
Født: 1820
24
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
7 år
søn |
1826–
Født: 1826
30
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ægtemand |
1788–1852
Født: før 23. november 1788
39
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
partner’s partner |
1789–1832
Født: før 14. juni 1789
41
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. april 1832 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
14 måneder
steddatter |
1811–1867
Født: 16. februar 1811
22
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. januar 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
6 år
stedsøn |
1816–1879
Født: 26. juli 1816
27
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1879 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
17 måneder
stedsøn |
1817–
Født: 22. december 1817
29
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
22 måneder
steddatter |
1819–1888
Født: 29. september 1819
30
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. december 1888 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
steddatter |
1821–1850
Født: 25. december 1821
33
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. september 1850 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
17 måneder
stedsøn |
1823–1867
Født: 31. maj 1823
34
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. juni 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
stedsøn |
1826–1884
Født: 15. april 1826
37
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. februar 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
5 år
stedsøn |
1830–1869
Født: 10. september 1830
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. maj 1869 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
---|---|
Dåb | Faddere: Johan Johansen Anna Hendrichsdatter Trein Nielsdatter |
Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Dåb | |
---|---|
Family census | Strandgade 5 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 81 Engang i 1720'erne fik rebslager Guttorm Larsen udvist en byggegrund med plads til et 7 fags hus. Guttorm Larsen er formodentlig kommet til Dragør omkring 1726 i forbindelse med den store havneudvidelse, hvor der var behov for, at byens skibsfart kunne være selvforsynende med diverse former for tovværk. Der er god grund til at antage, at det var her, rebslageren slog sig ned. Han har så haft sin reberbane beliggende bag huset ude i Bjergerlav. På en liste fra 1740 står han anført her med en søn og to lærlinge. Han havde formodentlig kun den ene søn, Ole, som må være født omkring 1714, men hvem han var gift med, er aldrig blevet klarlagt. Guttorm Larsen døde i 1755. Da den næste rebslager slog sig ned i von Ostensgade, kom huset her til salg og blev erhvervet af skipper Pieter Hansen Rasmus. Han stammede fra Strandgade 35 og blev i 1757 gift med Nele Gerdtsdatter fra von Ostensgade 30. De fik tre døtre. Da Pieter som 14-årig blev indskrevet i sørullen, havde han endnu ikke sejlet. Han var lille af statur, havde "rundladen ansigt med brunt hår". I hovedrullen stod han i 3 år, men han slap for at blive udkommanderet til orlogsflåden. I 1753 fik han sin styrmandseksamen, og seks år senere kunne han kalde sig skipper med halvpart i jagten "St. Jørgen" på 17 læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. Måske var det hans svigerfar, Gerdt Pietersens jagt "St. Jørgen" på 16 læster, som Pieter havde fået part i. Han sejlede hovedsagelig med brænde i indenrigsfart. Pieter Hansen Rasmus døde i 1813 og hans kone i 1803. I nogle ganske få år omkring 1815 var huset ejet af gårdmand og skipper Bertel Jansen Jans fra gården "Aldershvile" på Kirkevej. Det var formodentlig en pengeanbringelse, han her foretog for at sikre sine midler i fast ejendom under den kraftige inflation, der herskede på dette tidspunkt. Derefter var det lodsen Henrich Pietersen Strømberg, som ejede huset i en længere årrække. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Begravelse |