Lods Pieter Hendriksen Strømberg, 1816–1879 (62 år gammel)
- Navn
- Lods Pieter Hendriksen /Strømberg/
- Navnepræfiks
- Lods
- Fornavne
- Pieter Hendriksen
- Efternavn
- Strømberg
| Født | 26. juli 1816
27
27 |
|---|---|
| Brors fødsel | Matros Anders Hendriksen Strømberg 22. december 1817 (1 år gammel) |
| Søsters fødsel | Ehm Hendrik Strømbergs 29. september 1819 (3 år gammel) |
| Søsters fødsel | Karen Hendrik Strømbergs 25. december 1821 (5 år gammel) |
| Brors fødsel | Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg 31. maj 1823 (6 år gammel) |
| Mormors død | Afh Eisbrandtsdatter 10. juli 1825 (8 år gammel) Adresse: St. Magleby |
| Mormors begravelse | Afh Eisbrandtsdatter 15. juli 1825 (8 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Brors fødsel | Lods Jacob Hendriksen Strømberg 15. april 1826 (9 år gammel) |
| Farmors død | Ehm Jans 21. juni 1826 (9 år gammel) Adresse: Dragør |
| Farmors begravelse | Ehm Jans 25. juni 1826 (9 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Brors fødsel | Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg 10. september 1830 (14 år gammel) |
| Mors død | Marchen Pieter Jacobsen Schmidt 27. april 1832 (15 år gammel) Adresse: Dragør |
| Mors begravelse | Marchen Pieter Jacobsen Schmidt 1. maj 1832 (15 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Forældres ægteskab | Lods Hendrik Pietersen Strømberg — Inger Clas Kromanns — Vis familie efter 1832 (15 år gammel) |
| Family census | Lods Hendrik Pietersen Strømberg — Inger Clas Kromanns — Vis familie 18. februar 1834 (17 år gammel) |
| Halvbrors fødsel | Claus Henriksen Strømberg 6. januar 1835 (18 år gammel) |
| Ægteskab | Trein Hendriks — Vis familie før 1840 (23 år gammel) |
| Folketælling | Lods Hendrik Pietersen Strømberg 1. februar 1840 (23 år gammel) |
| Søns fødsel | Hendrik Petersen Strømberg 1840 (23 år gammel) |
| Søns fødsel | Crilles Petersen Strømberg 1842 (25 år gammel) |
| Datters fødsel | Trein Petersen Strømberg 1845 (28 år gammel) |
| Datters fødsel | Marchen Petersen Strømberg 1847 (30 år gammel) |
| Datters fødsel | Ane Petersen Strømberg 1850 (33 år gammel) |
| Søsters dødsfald | Karen Hendrik Strømbergs 19. september 1850 (34 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Drukning/selvmord |
| Søsters begravelse | Karen Hendrik Strømbergs 28. september 1850 (34 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Datters fødsel | Emma Petersen Strømberg 1852 (35 år gammel) |
| Fars død | Lods Hendrik Pietersen Strømberg 20. marts 1852 (35 år gammel) Adresse: Dragør |
| Fars begravelse | Lods Hendrik Pietersen Strømberg 26. marts 1852 (35 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søskendes ægteskab | Lods Jacob Hendriksen Strømberg — Mette Palm Friis — Vis familie før 1855 (38 år gammel) |
| Family census | Trein Hendriks — Vis familie 1. februar 1855 (38 år gammel) Adresse: Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 295, Kampensgade 3/Strandlinien 23 ], 250, Kampensgade 3, Dragør Kampensgade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var i mange år bopæl for et par af byens lodser. Det er bygget i 1859 af murermester J. C. Krause for lodsen Peder Henriksen Strømberg. Efter hans død blev huset overtaget af lodsen Hendrik Cornelius Steffensen. Tidligere var indgangsdøren ud mod Strandlinien, men nu har huset indgang - og adresse - i den lille Kampensgade, der går til højre for ejendommen. Gaden er opkaldt efter én af de handelspladser, som lå her i middelalderen. Købmænd fra den hollandske by Kampen havde ret til at handle i et bestemt område under datidens store sildemarkeder. Læg mærke til, at gaden for hundrede år siden (billedet herunder) havde en åben rendesten, hvor vandet løb direkte ud på havnepladsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her boede i slutningen af 1600-tallet væver Peder Pedersen Tiemann og hustru Maritje Gerritsdatter med fire af deres voksne børn. Hvor tilnavnet "Tiemann" stammer fra, er det endnu ikke lykkedes at finde ud af. I skattemandtallet fra 1705 forlød det, at Peder ikke mere vævede, "men så vidt han kan formedelst alderdom, søger sin næring på vandet". I 1704 giftede en af sønnerne, Pieter Pedersen Tiemann, sig med en Store Magleby-pige og bosatte sig her hos forældrene. Moderen døde formodentlig af den sygdom, der florerede i efteråret 1710 i forbindelse med indkvarteringen her af de mange syge søfolk fra orlogsflåden, mens faderen bukkede under for pesten i 1711. Han nåede dog lige tre måneder forinden i en alder af 75 år at gifte sig med den 21-årige Trein Jacobsdatter. Trein giftede sig dog hurtigt igen og flyttede væk - hen på Kongevejen 16 med sin mere jævnaldrende nye ægtemand, Jan Hermansen, og dermed overlod hun huset til Peder Tiemanns børn. En søn, Jan, giftede sig til Kongevejsgården og blev byens foged i en periode. Det er ham, der har lagt navn til Jan Tiemanns Plads. Det blev efterhånden Pieter Pedersen Tiemanns to døtre, der overtog hver sin ende af ejendommen. De var gift med to skippere - Theis Passer bosat i den østlige ende, Kampensgade 3, og Jan Adriansen i den vestlige ende i Kampensgade 1/Strandstræde 6. Skipper Theis Pietersen Passer havde en 19 læsters jagt "Tvende Søstre", med hvilken han fragtede brænde. I 1749 tiltaltes han for nede ved Kalvehave hemmeligt ar have hjulpet en bondekarl til at undslippe fra det vordingborgske rytterdistrikt - det var jo i stavnsbåndets tid. I august 1752 faldt han en nat over bord og druknede, uden at hans besætning observerede det. Det var, mens skibet lå for anker ud for Rygård Strand på Djursland for at indtage brænde. Måske har han fået overbalance, mens han var ude på dækket for at forrette sin natlige nødtørft. Hans svigersøn, Jacob Jansen Hermann, der var skibets styrmand, måtte sejle hjem til Dragør uden skipper. Det blev Theis Passers anden svigersøn, skipper Lars Pietersen, som siden flyttede ind hos enken og senere overtog huset. I 1760 søgte han om at måtte forlænge sin svigermors hus mod øst, samt - med senere bebyggelse for øje - at få bevilget en husplads ned mod stranden i forlængelse af genbohuset Kampensgade 4, dog således at der blev en kørevej imellem på ni alens bredde. Han fik tilladelse til begge dele, men planen om at bygge hus på havnepladsen fik han aldrig realiseret. Efter svigermors død i 1770 har der vel været plads nok i huset. I nabohuset hos skipper Jan Adriansen - der altså var Theis Passers svoger og for øvrigt også lå for anker ved Rygård Strand den nat, da Theis druknede - havde man kun en søn, som allerede døde som 25-årig. Det blev derfor en nevø til Jan Adriansen, Joen Pedersen, der overtog dette hus. Han var kongelig lods og havde både tilnavnet Skrædder (efter sin far) og Islænder. I 1801 var han på Middelhavet med et kongeligt fartøj. Han var gift to gange – først med Grith Christian Wochmann og anden gang med Marchen Jan Sørensen. Joen døde pludselig i juni 1809 på Prøvestens Batteri. Det blev en datter af hans første ægteskab, Zire Johnsdatter, der overtog huset. Zire var i 1823 blevet gift med en enkemand, matros Anders Crillesen Clemme, søn af skibstømrer Crilles Andersen Clemme fra Strandgade 23. Zire fik kun en datter, der allerede døde som 1½-årig. Efter Zires død i 1827 giftede Anders sig med en 10 år ældre vævepige, Marchen Jan Hermann. De havde huset, indtil det i 1869 blev overtaget af skibstømrer Peter Olsen Jans. I 1935 blev matrikel nr. 297a lagt til ejendommen. Husets ejere fra i 1800- og 1900-tallet 1844-1889 Lods Peter Hendriksen Strømberg 1889-1921 Lods Hendrik Cornelius Steffensen 1921-1926 Grosserer Ernst Meyer 1926-1946 Fru Aase Steffensen 1946- Frisørmester Edv. Johs. Schwartz Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Kampensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Kampensgade hed tidligere Snaregade. Det er vanskeligt at give et bud på husenes alder. Formodentlig har den nordre side hørt sammen med ejendommen Strandstræde 2/Strandgade 35 som en del af et gårdkompleks og er nok først engang i 1700-tallet blevet til selvstændige beboelser. |
| Søsters dødsfald | Væverpige Marchen Hendrik Strømbergs 21. januar 1867 (50 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Hjertesygdom |
| Søsters begravelse | Væverpige Marchen Hendrik Strømbergs 29. januar 1867 (50 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Brors dødsfald | Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg 21. juni 1867 (50 år gammel) Adresse: Dragør |
| Brors begravelse | Skibsfører Jan Hendriksen Strømberg 25. juni 1867 (50 år gammel) Adresse: Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Brors dødsfald | Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg 27. maj 1869 (52 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Hængte sig |
| Brors begravelse | Sømand Hendrik Hendriksen Strømberg 31. maj 1869 (52 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | 26. januar 1879 (62 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 31. januar 1879 (5 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1788–1852
Født: før 23. november 1788
39
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1789–1832
Født: før 14. juni 1789
41
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. april 1832 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
14 måneder
storesøster |
1811–1867
Født: 16. februar 1811
22
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. januar 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
6 år
ham selv |
1816–1879
Født: 26. juli 1816
27
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1879 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
17 måneder
lillebror |
1817–
Født: 22. december 1817
29
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
22 måneder
lillesøster |
1819–1888
Født: 29. september 1819
30
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. december 1888 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
lillesøster |
1821–1850
Født: 25. december 1821
33
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. september 1850 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
17 måneder
lillebror |
1823–1867
Født: 31. maj 1823
34
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. juni 1867 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillebror |
1826–1884
Født: 15. april 1826
37
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. februar 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
5 år
lillebror |
1830–1869
Født: 10. september 1830
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. maj 1869 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| far |
1788–1852
Født: før 23. november 1788
39
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 20. marts 1852 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| stedmor |
1798–1837
Født: 26. februar 1798 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 17. maj 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1832 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvbror |
1835–
Født: 6. januar 1835
46
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1816–1879
Født: 26. juli 1816
27
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1879 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1819–
Født: 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1 år
søn |
1840–
Født: 1840
23
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
søn |
1842–
Født: 1842
25
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
datter |
1845–
Født: 1845
28
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
datter |
1847–
Født: 1847
30
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
datter |
1850–
Født: 1850
33
31 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
datter |
1852–
Født: 1852
35
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
|---|---|
| Family census | Kampensgade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var i mange år bopæl for et par af byens lodser. Det er bygget i 1859 af murermester J. C. Krause for lodsen Peder Henriksen Strømberg. Efter hans død blev huset overtaget af lodsen Hendrik Cornelius Steffensen. Tidligere var indgangsdøren ud mod Strandlinien, men nu har huset indgang - og adresse - i den lille Kampensgade, der går til højre for ejendommen. Gaden er opkaldt efter én af de handelspladser, som lå her i middelalderen. Købmænd fra den hollandske by Kampen havde ret til at handle i et bestemt område under datidens store sildemarkeder. Læg mærke til, at gaden for hundrede år siden (billedet herunder) havde en åben rendesten, hvor vandet løb direkte ud på havnepladsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her boede i slutningen af 1600-tallet væver Peder Pedersen Tiemann og hustru Maritje Gerritsdatter med fire af deres voksne børn. Hvor tilnavnet "Tiemann" stammer fra, er det endnu ikke lykkedes at finde ud af. I skattemandtallet fra 1705 forlød det, at Peder ikke mere vævede, "men så vidt han kan formedelst alderdom, søger sin næring på vandet". I 1704 giftede en af sønnerne, Pieter Pedersen Tiemann, sig med en Store Magleby-pige og bosatte sig her hos forældrene. Moderen døde formodentlig af den sygdom, der florerede i efteråret 1710 i forbindelse med indkvarteringen her af de mange syge søfolk fra orlogsflåden, mens faderen bukkede under for pesten i 1711. Han nåede dog lige tre måneder forinden i en alder af 75 år at gifte sig med den 21-årige Trein Jacobsdatter. Trein giftede sig dog hurtigt igen og flyttede væk - hen på Kongevejen 16 med sin mere jævnaldrende nye ægtemand, Jan Hermansen, og dermed overlod hun huset til Peder Tiemanns børn. En søn, Jan, giftede sig til Kongevejsgården og blev byens foged i en periode. Det er ham, der har lagt navn til Jan Tiemanns Plads. Det blev efterhånden Pieter Pedersen Tiemanns to døtre, der overtog hver sin ende af ejendommen. De var gift med to skippere - Theis Passer bosat i den østlige ende, Kampensgade 3, og Jan Adriansen i den vestlige ende i Kampensgade 1/Strandstræde 6. Skipper Theis Pietersen Passer havde en 19 læsters jagt "Tvende Søstre", med hvilken han fragtede brænde. I 1749 tiltaltes han for nede ved Kalvehave hemmeligt ar have hjulpet en bondekarl til at undslippe fra det vordingborgske rytterdistrikt - det var jo i stavnsbåndets tid. I august 1752 faldt han en nat over bord og druknede, uden at hans besætning observerede det. Det var, mens skibet lå for anker ud for Rygård Strand på Djursland for at indtage brænde. Måske har han fået overbalance, mens han var ude på dækket for at forrette sin natlige nødtørft. Hans svigersøn, Jacob Jansen Hermann, der var skibets styrmand, måtte sejle hjem til Dragør uden skipper. Det blev Theis Passers anden svigersøn, skipper Lars Pietersen, som siden flyttede ind hos enken og senere overtog huset. I 1760 søgte han om at måtte forlænge sin svigermors hus mod øst, samt - med senere bebyggelse for øje - at få bevilget en husplads ned mod stranden i forlængelse af genbohuset Kampensgade 4, dog således at der blev en kørevej imellem på ni alens bredde. Han fik tilladelse til begge dele, men planen om at bygge hus på havnepladsen fik han aldrig realiseret. Efter svigermors død i 1770 har der vel været plads nok i huset. I nabohuset hos skipper Jan Adriansen - der altså var Theis Passers svoger og for øvrigt også lå for anker ved Rygård Strand den nat, da Theis druknede - havde man kun en søn, som allerede døde som 25-årig. Det blev derfor en nevø til Jan Adriansen, Joen Pedersen, der overtog dette hus. Han var kongelig lods og havde både tilnavnet Skrædder (efter sin far) og Islænder. I 1801 var han på Middelhavet med et kongeligt fartøj. Han var gift to gange – først med Grith Christian Wochmann og anden gang med Marchen Jan Sørensen. Joen døde pludselig i juni 1809 på Prøvestens Batteri. Det blev en datter af hans første ægteskab, Zire Johnsdatter, der overtog huset. Zire var i 1823 blevet gift med en enkemand, matros Anders Crillesen Clemme, søn af skibstømrer Crilles Andersen Clemme fra Strandgade 23. Zire fik kun en datter, der allerede døde som 1½-årig. Efter Zires død i 1827 giftede Anders sig med en 10 år ældre vævepige, Marchen Jan Hermann. De havde huset, indtil det i 1869 blev overtaget af skibstømrer Peter Olsen Jans. I 1935 blev matrikel nr. 297a lagt til ejendommen. Husets ejere fra i 1800- og 1900-tallet 1844-1889 Lods Peter Hendriksen Strømberg 1889-1921 Lods Hendrik Cornelius Steffensen 1921-1926 Grosserer Ernst Meyer 1926-1946 Fru Aase Steffensen 1946- Frisørmester Edv. Johs. Schwartz Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Kampensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Kampensgade hed tidligere Snaregade. Det er vanskeligt at give et bud på husenes alder. Formodentlig har den nordre side hørt sammen med ejendommen Strandstræde 2/Strandgade 35 som en del af et gårdkompleks og er nok først engang i 1700-tallet blevet til selvstændige beboelser. |
|---|---|
| Begravelse | |
| Medie objekt | Kampensgade 3 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset var i mange år bopæl for et par af byens lodser. Det er bygget i 1859 af murermester J. C. Krause for lodsen Peder Henriksen Strømberg. Efter hans død blev huset overtaget af lodsen Hendrik Cornelius Steffensen. Tidligere var indgangsdøren ud mod Strandlinien, men nu har huset indgang - og adresse - i den lille Kampensgade, der går til højre for ejendommen. Gaden er opkaldt efter én af de handelspladser, som lå her i middelalderen. Købmænd fra den hollandske by Kampen havde ret til at handle i et bestemt område under datidens store sildemarkeder. Læg mærke til, at gaden for hundrede år siden (billedet herunder) havde en åben rendesten, hvor vandet løb direkte ud på havnepladsen. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Her boede i slutningen af 1600-tallet væver Peder Pedersen Tiemann og hustru Maritje Gerritsdatter med fire af deres voksne børn. Hvor tilnavnet "Tiemann" stammer fra, er det endnu ikke lykkedes at finde ud af. I skattemandtallet fra 1705 forlød det, at Peder ikke mere vævede, "men så vidt han kan formedelst alderdom, søger sin næring på vandet". I 1704 giftede en af sønnerne, Pieter Pedersen Tiemann, sig med en Store Magleby-pige og bosatte sig her hos forældrene. Moderen døde formodentlig af den sygdom, der florerede i efteråret 1710 i forbindelse med indkvarteringen her af de mange syge søfolk fra orlogsflåden, mens faderen bukkede under for pesten i 1711. Han nåede dog lige tre måneder forinden i en alder af 75 år at gifte sig med den 21-årige Trein Jacobsdatter. Trein giftede sig dog hurtigt igen og flyttede væk - hen på Kongevejen 16 med sin mere jævnaldrende nye ægtemand, Jan Hermansen, og dermed overlod hun huset til Peder Tiemanns børn. En søn, Jan, giftede sig til Kongevejsgården og blev byens foged i en periode. Det er ham, der har lagt navn til Jan Tiemanns Plads. Det blev efterhånden Pieter Pedersen Tiemanns to døtre, der overtog hver sin ende af ejendommen. De var gift med to skippere - Theis Passer bosat i den østlige ende, Kampensgade 3, og Jan Adriansen i den vestlige ende i Kampensgade 1/Strandstræde 6. Skipper Theis Pietersen Passer havde en 19 læsters jagt "Tvende Søstre", med hvilken han fragtede brænde. I 1749 tiltaltes han for nede ved Kalvehave hemmeligt ar have hjulpet en bondekarl til at undslippe fra det vordingborgske rytterdistrikt - det var jo i stavnsbåndets tid. I august 1752 faldt han en nat over bord og druknede, uden at hans besætning observerede det. Det var, mens skibet lå for anker ud for Rygård Strand på Djursland for at indtage brænde. Måske har han fået overbalance, mens han var ude på dækket for at forrette sin natlige nødtørft. Hans svigersøn, Jacob Jansen Hermann, der var skibets styrmand, måtte sejle hjem til Dragør uden skipper. Det blev Theis Passers anden svigersøn, skipper Lars Pietersen, som siden flyttede ind hos enken og senere overtog huset. I 1760 søgte han om at måtte forlænge sin svigermors hus mod øst, samt - med senere bebyggelse for øje - at få bevilget en husplads ned mod stranden i forlængelse af genbohuset Kampensgade 4, dog således at der blev en kørevej imellem på ni alens bredde. Han fik tilladelse til begge dele, men planen om at bygge hus på havnepladsen fik han aldrig realiseret. Efter svigermors død i 1770 har der vel været plads nok i huset. I nabohuset hos skipper Jan Adriansen - der altså var Theis Passers svoger og for øvrigt også lå for anker ved Rygård Strand den nat, da Theis druknede - havde man kun en søn, som allerede døde som 25-årig. Det blev derfor en nevø til Jan Adriansen, Joen Pedersen, der overtog dette hus. Han var kongelig lods og havde både tilnavnet Skrædder (efter sin far) og Islænder. I 1801 var han på Middelhavet med et kongeligt fartøj. Han var gift to gange – først med Grith Christian Wochmann og anden gang med Marchen Jan Sørensen. Joen døde pludselig i juni 1809 på Prøvestens Batteri. Det blev en datter af hans første ægteskab, Zire Johnsdatter, der overtog huset. Zire var i 1823 blevet gift med en enkemand, matros Anders Crillesen Clemme, søn af skibstømrer Crilles Andersen Clemme fra Strandgade 23. Zire fik kun en datter, der allerede døde som 1½-årig. Efter Zires død i 1827 giftede Anders sig med en 10 år ældre vævepige, Marchen Jan Hermann. De havde huset, indtil det i 1869 blev overtaget af skibstømrer Peter Olsen Jans. I 1935 blev matrikel nr. 297a lagt til ejendommen. Husets ejere fra i 1800- og 1900-tallet 1844-1889 Lods Peter Hendriksen Strømberg 1889-1921 Lods Hendrik Cornelius Steffensen 1921-1926 Grosserer Ernst Meyer 1926-1946 Fru Aase Steffensen 1946- Frisørmester Edv. Johs. Schwartz Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979. Kampensgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Kampensgade hed tidligere Snaregade. Det er vanskeligt at give et bud på husenes alder. Formodentlig har den nordre side hørt sammen med ejendommen Strandstræde 2/Strandgade 35 som en del af et gårdkompleks og er nok først engang i 1700-tallet blevet til selvstændige beboelser. |