Gaardmand Crilles Crillesen Bacher, 1782–1827 (45 år gammel)
- Navn
- Gaardmand Crilles Crillesen /Bacher/
- Navnepræfiks
- Gaardmand
- Fornavne
- Crilles Crillesen
- Efternavn
- Bacher
| Født | 1. april 1782
22
19 |
|---|---|
| Ægteskab | Neele Pieters — Vis familie Ja |
| Søsters fødsel | Trein Crilles Bacher 1784 (1 år gammel) |
| Fars død | Husmand Crilles Gerdtsen Bacher |
| Mors død | Neele Crilles |
| Død | 30. november 1827 (45 år gammel) Adresse: Hollænderbyen |
| Begravelse | 6. december 1827 (6 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far |
1760–
Født: 1760 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| mor |
1763–
Født: 1763 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| ham selv |
1782–1827
Født: 1. april 1782
22
19 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. november 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillesøster |
1784–
Født: 1784
24
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1782–1827
Født: 1. april 1782
22
19 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. november 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1784–1830
Født: før 12. september 1784
37
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 21. november 1830 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
|---|---|
| Begravelse |
|---|