Ehm Dirks, 1773–1827 (53 år gammel)
- Navn
- Ehm /Dirks/
- Fornavne
- Ehm
- Efternavn
- Dirks
- Vielsesnavn
- Ehm /Pietersen/
| Født | før 14. november 1773
29 |
|---|---|
| Dåb | 14. november 1773
29 (0 dage gammel) Faddere: Theÿs Jansen Leisbet Crillesdatter Anne Jansdatter |
| Ægteskab | Jacob Pietersen — Vis familie Ja |
| Forældres ægteskab | Gaardmand Jan Kurvemager — Anne Isbrandts — Vis familie efter 1777 (3 år gammel) |
| Halvsøsters fødsel | Leisbet Jans 1779 (5 år gammel) |
| Family census | Gaardmand Jan Kurvemager — Anne Isbrandts — Vis familie 1. juli 1787 (13 år gammel) |
| Søns fødsel | Dirk Jacobsen 1799 (25 år gammel) |
| Søns fødsel | Jacob Jacobsen 1800 (26 år gammel) |
| Family census | Jacob Pietersen — Vis familie 1. februar 1801 (27 år gammel) Adresse: Hollænder Bye, [ Matr 16a, Hovedgaden 27, "Hollændergaard" ], 18, Hovedgaden Den gennemgående gade i Store Magleby var oprindeligt en forlængelse af Amager Landevej, der i slutningen af 1700-tallet blev lagt som en næsten snorlige hovedvej på langs af øen. Da lufthavnen havde behov for længere startbaner i slutningen af 1950’erne, blev vejforbindelsen til København skåret over og omlagt til den nuværende Englandsvej. Den blev i folkemunde kaldt ”Jetvejen”, fordi jetflyene passerede tæt henover den. |
| Ægtemands dødsfald | Jacob Pietersen 12. september 1813 (39 år gammel) |
| Fars død | Dirk Cornelissen Skøydt |
| Mors død | Anne Isbrandts |
| Død | 16. september 1827 (53 år gammel) |
| Begravelse | 20. september 1827 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far | |
|---|---|
| mor |
1744–
Født: 1744 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1772 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1 år
storebror |
1772–
Født: 1772
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
23 måneder
hende selv |
| stedfar |
1751–
Født: 1751 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| mor |
1744–
Født: 1744 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — efter 1777 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvsøster |
1779–
Født: 1779
28
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1774–1813
Født: før 29. april 1774
26
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 12. september 1813 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv | |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| søn |
1799–
Født: 1799
24
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
2 år
søn |
1800–
Født: 1800
25
26 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Theÿs Jansen Leisbet Crillesdatter Anne Jansdatter |
|---|---|
| Folketælling | Hovedgaden Den gennemgående gade i Store Magleby var oprindeligt en forlængelse af Amager Landevej, der i slutningen af 1700-tallet blev lagt som en næsten snorlige hovedvej på langs af øen. Da lufthavnen havde behov for længere startbaner i slutningen af 1950’erne, blev vejforbindelsen til København skåret over og omlagt til den nuværende Englandsvej. Den blev i folkemunde kaldt ”Jetvejen”, fordi jetflyene passerede tæt henover den. |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |