Kiesten Christiansdatter, 1797–1868 (70 år gammel)
- Navn
- Kiesten /Christiansdatter/
- Fornavne
- Kiesten
- Efternavn
- Christiansdatter
- Vielsesnavn
- Kiesten /Asmus/
Født | før 16. juli 1797
49
39 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 16. juli 1797
49
39 (0 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Benthe Albertsdatter Kiesten Albertsdatter Anders Larsen Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Søfarende Christian Nicolaisen Zatler — Ellen Albertsdatter — Vis familie 1. februar 1801 (3 år gammel) |
Ægteskab | Lods Jacob Jansen Asmus — Vis familie før 1819 (21 år gammel) |
Søns fødsel | Jan Jacobsen Asmus 19. november 1819 (22 år gammel) |
Datters fødsel | Ellen Jacob Asmus 20. oktober 1822 (25 år gammel) |
Datters fødsel | Marchen Jacob Asmus 13. maj 1825 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Marchen Jacob Asmus 1825 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Datters fødsel | Væverske Ane Jacob Asmus 26. november 1827 (30 år gammel) |
Datters fødsel | Bendte Jacob Asmus 10. maj 1830 (32 år gammel) Adresse: Dragór |
Datters dåb | Bendte Jacob Asmus 16. maj 1830 (32 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Ægtemands dødsfald | Lods Jacob Jansen Asmus 26. december 1833 (36 år gammel) Adresse: Dragør |
Ægtemands begravelse | Lods Jacob Jansen Asmus 1. januar 1834 (36 år gammel) Adresse: D Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Folketælling | 18. februar 1834 (36 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, Et Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 123, Forbindelser: Jan Jacobsen Asmus (14 år gammel) — søn Forbindelser: Ellen Jacob Asmus (11 år gammel) — datter Forbindelser: Marchen Jacob Asmus (8 år gammel) — datter Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (6 år gammel) — datter Forbindelser: Bendte Jacob Asmus (3 år gammel) — datter Strandgade 12, Dragør Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 77 Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted. De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele. Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs. Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen. Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen. Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792. I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Folketælling | 1. februar 1840 (42 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør Nordre Skoledistrikt, et Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 308, Forbindelser: Jan Jacobsen Asmus (20 år gammel) — søn Forbindelser: Ellen Jacob Asmus (17 år gammel) — datter Forbindelser: Marchen Jacob Asmus (14 år gammel) — datter Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (12 år gammel) — datter Forbindelser: Bendte Jacob Asmus (9 år gammel) — datter |
Barnebarns fødsel | Sophie Hans Jansen 1847 (49 år gammel) |
Barns ægteskab | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Marchen Jacob Asmus — Vis familie 17. september 1848 (51 år gammel) Adresse: Dragør Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm |
Barnebarns fødsel | Jacob Hans Jansen 1850 (52 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Jacob Pieter Poul 1853 (55 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Peter Hans Jansen 1854 (56 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Wæverske Marie Kirstine Poul 1857 (59 år gammel) |
Søsters dødsfald | Marchen Christian Nicolaisen 7. januar 1857 (59 år gammel) Adresse: Dragør |
Søsters begravelse | Marchen Christian Nicolaisen 11. januar 1857 (59 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barns ægteskab | Baadfører Peter Hansen Malm — Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (59 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Fisker Jakob Peter Malm 31. maj 1859 (61 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Fisker Jakob Peter Malm 3. juli 1859 (61 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Sømand Hans Jansen Tydsk Ellen Jacob Jansens Sømand Hans ? Hustru Ungkarl Jørgen Olsen Blaes alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Folketælling | 1. februar 1860 (62 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør nordre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 77, Strandgade 12 ], 193F2, Forbindelser: Væverske Ane Jacob Asmus (32 år gammel) — datter |
Barnebarns fødsel | Fisker Christian Petersen Malm 15. november 1860 (63 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Fisker Christian Petersen Malm 26. december 1860 (63 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Tømmermand Peter Petersen Pouls og Hustru Maren Jacob Jans Ungkarl Jørgen Olsen Blass Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | John Peter Malm 10. maj 1862 (64 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | John Peter Malm 15. juni 1862 (64 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Baadfører Peter Petersen Malm og Hustru marchen Hans Olsens Pige Sophie Jensen i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Hansine Petrine Malm 22. januar 1866 (68 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Hansine Petrine Malm 25. februar 1866 (68 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Jens Madsen og Hustru Dorthe Jan Tydsk Pige Ane Jacob Jans alle i Dragór Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Emma Henriette Malm 3. marts 1867 (69 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Emma Henriette Malm 31. marts 1867 (69 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Ole Anders Peters og Hustru Ellen Jørgen Pouls Pige Niel Peter Pouls alle i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Fars død | Søfarende Christian Nicolaisen Zatler |
Mors død | Ellen Albertsdatter |
Død | 26. juni 1868 (70 år gammel) Adresse: Dragør Årsag for dødsfald: Qyoglaigia |
Begravelse | 30. juni 1868 (4 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
far |
1748–
Født: 1748 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
mor |
1758–
Født: 1758 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1795 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 måneder
storesøster |
1795–1857
Født: før 1. marts 1795
47
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. januar 1857 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
hende selv |
1797–1868
Født: før 16. juli 1797
49
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1868 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1796–1833
Født: 1796
30
31 Død: 26. december 1833 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1797–1868
Født: før 16. juli 1797
49
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1868 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — før 1819 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
11 måneder
søn |
1819–
Født: 19. november 1819
23
22 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
datter |
1822–1907
Født: 20. oktober 1822
26
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. juni 1907 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
datter |
1825–1904
Født: 13. maj 1825
29
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. november 1904 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
datter |
1827–1892
Født: 26. november 1827
31
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 19. juli 1892 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
datter |
1830–1909
Født: 10. maj 1830
34
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. april 1909 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Benthe Albertsdatter Kiesten Albertsdatter Anders Larsen |
---|---|
Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Dåb | |
---|---|
Folketælling | Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 77 Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted. De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele. Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs. Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen. Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen. Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792. I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Begravelse | |
Medie objekt | Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 77 Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted. De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele. Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs. Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen. Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen. Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792. I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |