Ellen Albertsdatter, 1758–
- Navn
- Ellen /Albertsdatter/
- Fornavne
- Ellen
- Efternavn
- Albertsdatter
- Vielsesnavn
- Ellen /Nicolajsen/
Født | 1758 |
---|---|
Religiøst ægteskab | Søfarende Christian Nicolaisen Zatler — Vis familie før 1795 (37 år gammel) |
Datters fødsel | Marchen Christian Nicolaisen før 1. marts 1795 (37 år gammel) |
Datters dåb | Marchen Christian Nicolaisen 1. marts 1795 (37 år gammel) Faddere: Mogens Christiansen Kirstine Isbrandtsdatter ? Albrechtsdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Datters fødsel | Kiesten Christiansdatter før 16. juli 1797 (39 år gammel) Adresse: Dragør |
Datters dåb | Kiesten Christiansdatter 16. juli 1797 (39 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Benthe Albertsdatter Kiesten Albertsdatter Anders Larsen Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Family census | Søfarende Christian Nicolaisen Zatler — Vis familie 1. februar 1801 (43 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr 231, Strandgade 26 ], 249, Forbindelser: Marchen Christian Nicolaisen (5 år gammel) — datter —
datter
Forbindelser: Kiesten Christiansdatter (3 år gammel) — datter —
datter
Strandgade 26, Dragør Strandgade 26 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 231 I nr. 26-28 boede omkring 1700 et gammelt ægtepar, Morten Hansen Væver og Mette Thomasdatter. De havde en datter og svigersøn, Kirsten Mortensdatter og Adrian Sybrandtsen, boende hos sig. Adrian var skipper, og det var på hans skib den majaften i 1711 ved Grønsund færgested, at man holdt et drikkegilde, som endte med, at Marie Grubbes mand, Søren Møller, skød og dræbte skipper Pieter Palmsen fra Lybækstræde 2. Adrian Sybrandtsen bukkede imidlertid under for pesten i august 1711, så året efter giftede Kirsten sig med en enkemand, skipper Dirch Jansen Draker, hvis kone også var død af pest. Deres datter, Nele Dirchsdatter gift med Knud Pedersen Kylling, overtog huset, og dette pars søn, Dirch Knudsen, fulgte efter. Han blev i 1762 gift med Marchen Tønnesdatter fra Bjergerlav 6, men han må ret hurtigt efter brylluppet være omkommet til søs, for året efter giftede Marchen sig med skipper Lars Jensen Skomager. Han var indskrevet i Københavns Skipperlaug og sejlede på langfart, ja gik endda ikke af vejen for at tage på fiskeri i Nordsøen. Han må være omkommet til søs, hvilket gav Marchen mulighed for endnu engang at stå brud, idet hun i 1783 giftede sig med en sømand, Christian Nicolaisen Zatler. Huset var i mellemtiden blevet delt, formodentlig engang i 1770'erne, således at Marchen Tønnesdatter havde den vestre del (nr. 26), og i den østre ende (nr. 28) boede Lars Jensen Skomagers søster, Kirsten, og hendes mand, Anders Larsen Skrædder. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Barns ægteskab | Lods Jacob Jansen Asmus — Kiesten Christiansdatter — Vis familie før 1819 (61 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Jan Jacobsen Asmus 19. november 1819 (61 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Lars Petersen Malm 22. september 1822 (64 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Ellen Jacob Asmus 20. oktober 1822 (64 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Christian Petersen Malm 19. august 1824 (66 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Marchen Jacob Asmus 13. maj 1825 (67 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Marchen Jacob Asmus 1825 (67 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Peter Petersen Malm 31. juli 1826 (68 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Væverske Ane Jacob Asmus 26. november 1827 (69 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Ane Peter Malms 16. januar 1830 (72 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Bendte Jacob Asmus 10. maj 1830 (72 år gammel) Adresse: Dragór |
Barnebarns dåb | Bendte Jacob Asmus 16. maj 1830 (72 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Alberth Petersen Malm 19. april 1833 (75 år gammel) |
Barnebarns død | Alberth Petersen Malm 2. april 1835 (77 år gammel) Årsag: Mæslinger |
Barnebarns ægteskab | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Marchen Jacob Asmus — Vis familie 17. september 1848 (90 år gammel) Adresse: Dragør Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm |
Barnebarns død | Christian Petersen Malm 5. november 1852 (94 år gammel) Årsag: Brystsyge |
Datters dødsfald | Marchen Christian Nicolaisen 7. januar 1857 (99 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse af datter | Marchen Christian Nicolaisen 11. januar 1857 (99 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns ægteskab | Baadfører Peter Hansen Malm — Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (99 år gammel) |
Død | Ja |
ægtemand |
1748–
Født: 1748 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
hende selv |
1758–
Født: 1758 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1795 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 måneder
datter |
1795–1857
Født: før 1. marts 1795
47
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. januar 1857 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
2 år
datter |
1797–1868
Født: før 16. juli 1797
49
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1868 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Family census | Strandgade 26 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 231 I nr. 26-28 boede omkring 1700 et gammelt ægtepar, Morten Hansen Væver og Mette Thomasdatter. De havde en datter og svigersøn, Kirsten Mortensdatter og Adrian Sybrandtsen, boende hos sig. Adrian var skipper, og det var på hans skib den majaften i 1711 ved Grønsund færgested, at man holdt et drikkegilde, som endte med, at Marie Grubbes mand, Søren Møller, skød og dræbte skipper Pieter Palmsen fra Lybækstræde 2. Adrian Sybrandtsen bukkede imidlertid under for pesten i august 1711, så året efter giftede Kirsten sig med en enkemand, skipper Dirch Jansen Draker, hvis kone også var død af pest. Deres datter, Nele Dirchsdatter gift med Knud Pedersen Kylling, overtog huset, og dette pars søn, Dirch Knudsen, fulgte efter. Han blev i 1762 gift med Marchen Tønnesdatter fra Bjergerlav 6, men han må ret hurtigt efter brylluppet være omkommet til søs, for året efter giftede Marchen sig med skipper Lars Jensen Skomager. Han var indskrevet i Københavns Skipperlaug og sejlede på langfart, ja gik endda ikke af vejen for at tage på fiskeri i Nordsøen. Han må være omkommet til søs, hvilket gav Marchen mulighed for endnu engang at stå brud, idet hun i 1783 giftede sig med en sømand, Christian Nicolaisen Zatler. Huset var i mellemtiden blevet delt, formodentlig engang i 1770'erne, således at Marchen Tønnesdatter havde den vestre del (nr. 26), og i den østre ende (nr. 28) boede Lars Jensen Skomagers søster, Kirsten, og hendes mand, Anders Larsen Skrædder. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
---|