Anna Pedersdatter, 1770–
- Navn
- Anna /Pedersdatter/
- Fornavne
- Anna
- Efternavn
- Pedersdatter
- Vielsesnavn
- Anna /Malm/
| Født | før 2. august 1770
24
25 |
|---|---|
| Dåb | 2. august 1770
24
25 (0 dage gammel) Faddere: Arent Olsen Johanne Rasmusdatter Trein Jansdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Enrolleret matros Peder Pedersen Malm — Vis familie Ja |
| Forældres ægteskab | Sømand Peder Nielsen — Martjen Rasmus Pyndts — Vis familie 1770 (0 gammel) |
| Søsters fødsel | Grith Peders før 1. april 1773 (2 år gammel) |
| Søsters dåb | Grith Peders 1. april 1773 (2 år gammel) Faddere: Pieter Christiansen Johanne Madsdatter Ehm Hansdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Brors fødsel | Niels Pedersen før 5. november 1775 (5 år gammel) |
| Brors dåb | Niels Pedersen 5. november 1775 (5 år gammel) Faddere: Adrian Jansen Sidse Svendsdatter John Nielsen Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søsters fødsel | Karen Peders 1779 (8 år gammel) |
| Søsters fødsel | Johanne Peders 1782 (11 år gammel) |
| Fars død | Sømand Peder Nielsen 1789 (18 år gammel) |
| Datters fødsel | Trein Peders Malm 1795 (24 år gammel) |
| Søns fødsel | Baadfører Peder Pedersen Malm før 27. august 1797 (27 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Baadfører Peder Pedersen Malm 27. august 1797 (27 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Mogens Petersen Slagter Peder Christensen Threin Crillesdatter Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søns fødsel | Niels Pedersen Malm 1800 (29 år gammel) |
| Family census | Enrolleret matros Peder Pedersen Malm — Vis familie 1. februar 1801 (30 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr 258, Strandstræde (23) ], 64, Strandstræde 23, Dragør Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 259 I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25. Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25. Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker. Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1. Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708. Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark. Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher. Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen. Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23. I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus. Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36. De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen. Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808. Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt. Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |
| Mors død | Martjen Rasmus Pyndts 16. august 1810 (40 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Lars Petersen Malm 22. september 1822 (52 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Christian Petersen Malm 19. august 1824 (54 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Peter Petersen Malm 31. juli 1826 (55 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Ane Peter Malms 16. januar 1830 (59 år gammel) |
| Barnebarns fødsel | Alberth Petersen Malm 19. april 1833 (62 år gammel) |
| Barnebarns død | Alberth Petersen Malm 2. april 1835 (64 år gammel) Årsag: Mæslinger |
| Søsters dødsfald | Grith Peders 5. august 1839 (69 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søsters begravelse | Grith Peders 11. august 1839 (69 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Barnebarns død | Christian Petersen Malm 5. november 1852 (82 år gammel) Årsag: Brystsyge |
| Søns dødsfald | Baadfører Peder Pedersen Malm 30. juli 1861 (90 år gammel) Adresse: Dragør Årsag: Apoplexi |
| Søns begravelse | Baadfører Peder Pedersen Malm 2. august 1861 (91 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | Ja |
| far |
1746–1789
Født: 1746 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1789 |
|---|---|
| mor |
1745–1810
Født: 8. april 1745 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. august 1810 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 1770 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
7 måneder
hende selv |
1770–
Født: før 2. august 1770
24
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillesøster |
1773–1839
Født: før 1. april 1773
27
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 5. august 1839 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
lillebror |
1775–
Født: før 5. november 1775
29
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
lillesøster |
1779–
Født: 1779
33
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
lillesøster |
1782–
Født: 1782
36
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1770–
Født: 1770 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| hende selv |
1770–
Født: før 2. august 1770
24
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| datter |
1795–
Født: 1795
25
24 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
søn |
1797–1861
Født: før 27. august 1797
27
27 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. juli 1861 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
søn |
1800–
Født: 1800
30
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Dåb | Faddere: Arent Olsen Johanne Rasmusdatter Trein Jansdatter |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Dåb | |
|---|---|
| Family census | Strandstræde 23 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 259 I slutningen af 1600-tallet, hvor den vestlige side af Strandstræde var domineret af en række kålhaver, havde Niels Knudsen en sådan havestrimmel omkring nuværende Strandstræde 23 og 25. Selv boede han på Hollandsfed, men her har to af hans børn bygget sig huse. Det er datteren Johanne Nielsdatter i nr. 23 og sønnen Anders Nielsen i nr. 25. Johanne Nielsdatter blev gift i 1683 med Per Nielsen Snedker. Da han døde i 1701, giftede hun sig med skåningen Anders Svendsen, men Johanne døde allerede i 1705, så Anders Svendsen giftede sig med Poul Andersen Wielmanns datter Anna henne fra Strandstræde 1. Begravelsesklokkerne ringede imidlertid snart igen, idet Anders Svendsen døde i 1708. Anna Poulsdatters ægteskab blev også kort, da både hun og hendes nye mand bukkede under for pesten i 1711. Tilbage var kun en 9-årig pige, Ellen, datter af ovennævnte Johanne Nielsdatter og Anders Svendsen. Hendes arv efter forældrene var på 100 sletdaler og 3 mark. Huset blev herefter overtaget af Anna Poulsdatters broder, Pieter Poulsen Wielmann, som senere giftede sig med en pige fra Store Magleby, Marchen Tønnes Adrian Bacher. Marchen fødte otte børn, hvoraf døden høstede den største part. Kun en datter, Nele, nåede frem til giftealderen. Marchen døde i 1741, mens Pieter levede til 1768 uden at gifte sig igen. Pieter var skipper og havde jagten St. Johannes på 7 læster, senere jagten St. Paulus på 10½ læster og en besætning på 2 mand og 1 dreng. I 1761 blev han slettet af sørullen på grund af alderdom. I husejerlisten fra 1759 er Pieter Poulsen Wielmann ikke anført, hvilket må tages som et tegn på, at han på et tidspunkt inden da har afhændet sit hus, Strandstræde 23. I stedet for finder man snedker Niels Andersen Bornholm på denne adresse, og huset blev da betegnet som et 5-fags hus. Denne Niels Andersen var født omkring 1724 - formodentlig på Bornholm - og blev i 1752 gift med Nele Jacobsdatter, datter af Jacob Hermansen i Strandstræde 36. De fik to sønner og en datter, der nåede frem til giftealderen. Som snedker har Niels Andersen ikke stået i sørullen. Derfor er det ikke muligt at finde mange personlige oplysninger om ham og hans familie. Han døde 1788, mens Nele levede til september 1808. Efter den store ildebrand i Store Magleby i marts 1809 var der katastrofal mangel på bygningsmaterialer. Nele Jacobsdatters arvinger solgte i den anledning huset til gårdmand Pieter Pietersen Tiemann, hvis ejendom i Ndr. Kinkelgade var totalt nedbrændt. Han rev huset ned og genopbyggede det på sin brandtomt. Herefter henlå grunden ubeboet indtil slutningen af 1800-tallet. Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk hed tidligere Store Strandstræde. Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet. I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle. Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet. Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere. Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn. Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger. |