Anne Matthias Schmidt, 1765–
- Navn
- Anne Matthias /Schmidt/
- Fornavne
- Anne Matthias
- Efternavn
- Schmidt
- Vielsesnavn
- Anne Matthias /Asmus/
Født | 1765 |
---|---|
Ægteskab | Kongelig Lods Jan Corneliussen Asmus — Vis familie Ja |
Datters fødsel | Grith Jans 1795 (30 år gammel) |
Søns fødsel | Lods Jacob Jansen Asmus 1796 (31 år gammel) |
Datters fødsel | Marchen Jans 1798 (33 år gammel) |
Family census | Kongelig Lods Jan Corneliussen Asmus — Vis familie 1. februar 1801 (36 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr 174, Strandgade 13 ], 287, Forbindelser: Leisbeth Jans (75 år gammel) — mor —
svigermor
Strandgade 13, Dragør Strandgade 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset er opført i midten af 1800-tallet for snedker Erich Espensen fra Store Magleby. Bygningen har haft to lejligheder med en fælles forstue. På adressen boede i mange skibstømrer og byfoged Carl Vilhelm Lund. Tegningen herunder er udført at elever fra Skolen for Boligindretning, 1982. Klik på tegningen for at forstørre den. Husets beboere i 1600- , 1700- og 1800-tallet. Han blev i 1709 gift med Anna Pieter Madsen fra Strandstræde 1-3. Laurens var iblandt de 86 dragørsøfolk, som folk fra Admiralitetet forgæves eftersøgte ved en razzia i byen den 6. januar 1712. Det er ikke til at sige, om han har ernæret sig som matros eller skipper. Han og Anna fik fem børn, hvoraf de fire blev gift og bosat her i byen. Laurens døde i 1725. Anna giftede sig snart efter med den 21-årige Jan Asmussen fra Von Ostensgade 29. Der blev kun født ét barn i dette ægteskab - datteren Leisbeth Jansdatter, der som voksen overtog huset. Jan var skipper. I 1731 havde han en jagt på 7 læster, og ved sin død havde han jagten "Svanen" på 19 læster, som hans stedsøn Pieter overtog. Han døde ifølge sørullen omkring 1739 i Nykøbing, men hvilken Nykøbing oplyses ikke! Husets nye ejere blev som nævnt datteren Leisbeth Jansdatter og hendes ægtefælle, Cornelius Isbrandtsen. Cornelius var også skipper og havde halvpart i jagten "Anna Sophia" på 17 læster, som han delte med sin broder Dirch. Leisbeth og Cornelius fik to sønner, som blev voksne. Den yngste søn, Jan Corneliussen, tog tilnavnet Asmus, og det blev ham, der overtog huset. Han blev gift med lodsoldermandens datter, Anne Mathias Jacobsen Schmidt. De fik to døtre og en søn. Endvidere havde de hans mor, Leisbeth Jansdatter boende. Hun levede af "en liden skibspart". Jan døde i 1801 og Anne i 1831. Herefter blev huset overtaget af snedker - senere vognmand - Erich Espensen, der var søn af en hjulmand i Store Magleby. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
Ægtemands dødsfald | Kongelig Lods Jan Corneliussen Asmus 1801 (36 år gammel) |
Barns ægteskab | Lods Jacob Jansen Asmus — Kiesten Christiansdatter — Vis familie før 1819 (54 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Jan Jacobsen Asmus 19. november 1819 (54 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Ellen Jacob Asmus 20. oktober 1822 (57 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Marchen Jacob Asmus 13. maj 1825 (60 år gammel) Adresse: Dragør |
Barnebarns dåb | Marchen Jacob Asmus 1825 (60 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Lods Jacob B Schmidt Marchen Christiansdatter Matros Peder P Malms Hustru Pigen Sass Anders Blaardatter Alle i Dragør Store Magleby Kirke Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Barnebarns fødsel | Væverske Ane Jacob Asmus 26. november 1827 (62 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Bendte Jacob Asmus 10. maj 1830 (65 år gammel) Adresse: Dragór |
Barnebarns dåb | Bendte Jacob Asmus 16. maj 1830 (65 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Snedker Jørgen Johansen Blikman Trein Jacob Jans Bager Isbrandt Isbrandts Enke af Dragør Pige Trein Rasmus Theis af Byen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
Søns dødsfald | Lods Jacob Jansen Asmus 26. december 1833 (68 år gammel) Adresse: Dragør |
Søns begravelse | Lods Jacob Jansen Asmus 1. januar 1834 (69 år gammel) Adresse: D Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
Barnebarns ægteskab | Skibstømrer Pieter Pietersen Poul — Marchen Jacob Asmus — Vis familie 17. september 1848 (83 år gammel) Adresse: Dragør Forlovere: P. P. Pouls P. P. Malm |
Barnebarns ægteskab | Baadfører Peter Hansen Malm — Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (92 år gammel) |
Død | Ja |
ægtemand |
1766–1801
Født: 1766
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1801 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1765–
Født: 1765 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Ægteskab — — |
datter |
1795–
Født: 1795
29
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
2 år
søn |
1796–1833
Født: 1796
30
31 Død: 26. december 1833 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
3 år
datter |
1798–
Født: 1798
32
33 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Family census | Strandgade 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset er opført i midten af 1800-tallet for snedker Erich Espensen fra Store Magleby. Bygningen har haft to lejligheder med en fælles forstue. På adressen boede i mange skibstømrer og byfoged Carl Vilhelm Lund. Tegningen herunder er udført at elever fra Skolen for Boligindretning, 1982. Klik på tegningen for at forstørre den. Husets beboere i 1600- , 1700- og 1800-tallet. Han blev i 1709 gift med Anna Pieter Madsen fra Strandstræde 1-3. Laurens var iblandt de 86 dragørsøfolk, som folk fra Admiralitetet forgæves eftersøgte ved en razzia i byen den 6. januar 1712. Det er ikke til at sige, om han har ernæret sig som matros eller skipper. Han og Anna fik fem børn, hvoraf de fire blev gift og bosat her i byen. Laurens døde i 1725. Anna giftede sig snart efter med den 21-årige Jan Asmussen fra Von Ostensgade 29. Der blev kun født ét barn i dette ægteskab - datteren Leisbeth Jansdatter, der som voksen overtog huset. Jan var skipper. I 1731 havde han en jagt på 7 læster, og ved sin død havde han jagten "Svanen" på 19 læster, som hans stedsøn Pieter overtog. Han døde ifølge sørullen omkring 1739 i Nykøbing, men hvilken Nykøbing oplyses ikke! Husets nye ejere blev som nævnt datteren Leisbeth Jansdatter og hendes ægtefælle, Cornelius Isbrandtsen. Cornelius var også skipper og havde halvpart i jagten "Anna Sophia" på 17 læster, som han delte med sin broder Dirch. Leisbeth og Cornelius fik to sønner, som blev voksne. Den yngste søn, Jan Corneliussen, tog tilnavnet Asmus, og det blev ham, der overtog huset. Han blev gift med lodsoldermandens datter, Anne Mathias Jacobsen Schmidt. De fik to døtre og en søn. Endvidere havde de hans mor, Leisbeth Jansdatter boende. Hun levede af "en liden skibspart". Jan døde i 1801 og Anne i 1831. Herefter blev huset overtaget af snedker - senere vognmand - Erich Espensen, der var søn af en hjulmand i Store Magleby. Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder. Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus. Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730. Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer. |
---|