Grass Roots

Tingsted kirke er bygget omkring 1190 i romansk stil. Den bestod da af skib, kor og apsis. Senere i tilføjet et sengotisk tårn og våbenhus omkring år 1500. Det hele er bygge af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt kan man se nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis.

I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. Og det er her på disse hvælvinger, at man finder det kirken for alvor er berømt for: Kalkmalerierne. De pryder alle hvælv i skib og kor. De er malet af Elmelundemesterens værksted omkring år 1500. Kalkmalerierne blev først overkalkede efter 1803 og afdækket igen allerede i 1887.

Det mest berømte kalkmaleri er livshjulet, som ses overfor indgangen til kirken. Scenen viser et karethjul med fire konger, der symboliserer livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger ”regnabo” – ”jeg vil regere”. Øverst ses kongen på toppen af sin magt iført kostbare klæder og et fint vinglas. Han siger ”regne” – ”jeg regerer”. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding – han siger ”regavi” – ”jeg har regeret”. Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten ”sum regno sic transit gloria mundi” – ”jeg er uden rige, således forgår verdens skønhed”.

Resten af kirkens interiør, prædikestol, altertavle og stolestader er fra 1600 tallet. Altertavlen fra 1616 og udført af Jørgen Ringnis’ værksted. Prædikestolen er fra 1633 fra samme værksted. Døbefonten er dog fra omkring 1200. Til den hører to dåbsfade fra henholdsvis 1575 og 1625. Bag fonten står degnestolen, som er fra omkring 1600.

Kirken er som så mange Falsterske og Lollandske kirker kalket lyserød. At dømme efter de mange lag lyserød kalk, man kan se under den tjærede sokkel har den været kalket lyserød i århundreder.

Tingsted kirke er bygget omkring 1190 i romansk stil. Den bestod da af skib, kor og apsis. Senere i tilføjet et sengotisk tårn og våbenhus omkring år 1500. Det hele er bygge af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt kan man se nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis.

I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. Og det er her på disse hvælvinger, at man finder det kirken for alvor er berømt for: Kalkmalerierne. De pryder alle hvælv i skib og kor. De er malet af Elmelundemesterens værksted omkring år 1500. Kalkmalerierne blev først overkalkede efter 1803 og afdækket igen allerede i 1887.

Det mest berømte kalkmaleri er livshjulet, som ses overfor indgangen til kirken. Scenen viser et karethjul med fire konger, der symboliserer livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger ”regnabo” – ”jeg vil regere”. Øverst ses kongen på toppen af sin magt iført kostbare klæder og et fint vinglas. Han siger ”regne” – ”jeg regerer”. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding – han siger ”regavi” – ”jeg har regeret”. Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten ”sum regno sic transit gloria mundi” – ”jeg er uden rige, således forgår verdens skønhed”.

Resten af kirkens interiør, prædikestol, altertavle og stolestader er fra 1600 tallet. Altertavlen fra 1616 og udført af Jørgen Ringnis’ værksted. Prædikestolen er fra 1633 fra samme værksted. Døbefonten er dog fra omkring 1200. Til den hører to dåbsfade fra henholdsvis 1575 og 1625. Bag fonten står degnestolen, som er fra omkring 1600.

Kirken er som så mange Falsterske og Lollandske kirker kalket lyserød. At dømme efter de mange lag lyserød kalk, man kan se under den tjærede sokkel har den været kalket lyserød i århundreder.