Dorthea Jan Tyskdatter, 1831–1890 (58 år gammel)
- Navn
- Dorthea Jan /Tyskdatter/
- Fornavne
- Dorthea Jan
- Efternavn
- Tyskdatter
| Født | 9. februar 1831
28
42 |
|---|---|
| Ægteskab | Arbejdsmand Jens Madsen — Vis familie Ja |
| Farfars død | Skipper Pieter Jacobsen Tydsk 24. maj 1838 (7 år gammel) |
| Halvsøskendes ægteskab | Matros og Vægter Mogens Albertsen — Marchen Hansen — Vis familie 6. november 1848 (17 år gammel) Forlovere: Peter Petersen Tysk Albert Mogensen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Fars død | Huusmand og Skomager Jan Pietersen Tysk mellem 1845 og 1850 (18 år gammel) |
| Halvsøskendes ægteskab | Vognmand Steffen Pietersen — Malene Hans Malmsdatter — Vis familie før 1857 (25 år gammel) |
| Halvsøskendes ægteskab | Baadfører Peter Hansen Malm — Bendte Jacob Asmus — Vis familie 5. maj 1857 (26 år gammel) |
| Søskendes ægteskab | Hans Jansen Tydsk — Væver Ehm Niels Hansen — Vis familie 22. april 1858 (27 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Malm Jens Peter Jeppesen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Halvsøskendes ægteskab | Jacob Hansen — Malene Hans Malmsdatter — Vis familie 13. maj 1860 (29 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Peter Hansen Malm Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Brors dødsfald | Hans Jansen Tydsk 14. november 1874 (43 år gammel) Adresse: Dragør |
| Brors begravelse | Hans Jansen Tydsk 19. november 1874 (43 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Mors død | Ellen Peder Sørensdatter 27. november 1875 (44 år gammel) Adresse: Dragør |
| Mors begravelse | Ellen Peder Sørensdatter 2. december 1875 (44 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Family census | Arbejdsmand Jens Madsen — Vis familie 1. februar 1880 (48 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, Et Hus [ Matr. 325, Skyllebroen 3/Strandlinien 53 ], 348, Strandlinien 53, Dragør Strandlinien 53 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 325 (Skyllebroen 3) Angående de to ejendomme – matrikel nr. 325 og 326 – er det ikke muligt at give et bud på, hvem der har boet i disse små huse før i midten af 1700-tallet. Det virker, som om de er klemt sammen med matrikel nr. 324, Strandstræde 36, på et areal, der i størrelse svarer til et enfamiliehus. Man kunne forestille sig, at disse to østligt beliggende grunde på et tidspunkt omkring 1740 kunne være udstykket fra matrikel 324, der omkring 1713 er bygget til en skipperfamilie, og hvor skipperenken i 1741 sad alene tilbage. Omkring 1740, hvor der var stor knaphed på byggegrunde, ønskede mange svenske tjenestefolk at gifte sig og etablere sig i Dragør. (Se bogen ”Dragør i 1700-tallet”, side 135: Kampen om huspladserne). I 1755 blev skrædder Hans Nielsen gift med enken Mette Christensdatter. Hun havde tidligere været gift med skåningen Jonas Gudmansen, som hun ægtede i 1738. Hvor længe Mette og Jonas har boet i huset her, er ikke til at sige. På listen over folk, der i 1740 skulle indrulleres, ser det ud, som om Jonas da boede henne omkring Strandstræde/Zytfensgade. Mette og Jonas fik fire børn, der alle døde i en spæd alder. Jonas døde i 1754. Med Hans Nielsen fik Mette datteren Malene Hansdatter, der som voksen blev gift med skåningen Lars Jørgensen Løber. I 1774 blev Mette enke for anden gang. I sommeren 1776 fik hun et raserianfald, der gav genlyd helt ind til amtmanden. Hun var blevet afsindigt gal og løb ud i stranden for at drukne sig. Amtmanden skrev til Direktionen for den Kongelige Plejeanstalt om at få Mette indlagt på Sankt Hans Hospital, der dengang lå ved hjørnet af Rosenørns Alle og Åboulevarden. Mette døde – vistnok – en naturlig død hjemme i Dragør i 1778. Malene og Lars overtog derefter huset. De fik fem børn – heraf døde de to i spædbarnsalderen, mens de tre andre døde samtidig med Malene i slutningen af februar 1788. Det må have været i forbindelse med en eller anden epidemi. Lars var nu alene. Han skilte sig af med huset og giftede sig med en enke, Ahf Nielsdatter, i Strandstræde 30. Herefter kaldte han sig Lars Jørgensen Engelstrøm. Efter Ahfs død i 1802 drog Lars videre – nu ind i nabohuset Strandstræde 28, hvor han giftede sig med enken Signe Hansdatter. Den næste ejer på Strandlinien 53 blev matros Rasmus Michelsen Samsøe, gift med Karen Jensdatter – fremmede folk. Efter sigende skulle han have været skoleholder i Jylland i 7 år. Parret havde tidligere boet til leje i Strandstræde 20. Rasmus døde i 1800. Han var da vagtmand. Konen døde i 1803. Huset blev derefter overtaget af Marcus Hansen Lindberg, gift med Kirsten Hansdatter, der var datter af skomager Hans Nielsen Malm på Strandlinien 43. Parret fik en stribe børn, hvoraf nogle blev gift og bosat her omkring. Marcus døde i 1818, hvorefter huset blev overtaget af hans svoger, Hans Hansen Malm, som af og til kaldte sig Malling. Han var skomager og søfarende. Hans enkes nye mand, Jan Pietersen Tysk, førte huset videre. |
| Halvbrors dødsfald | Baadfører Peter Hansen Malm 13. maj 1884 (53 år gammel) Adresse: Dragør |
| Halvbrors begravelse | Baadfører Peter Hansen Malm 18. maj 1884 (53 år gammel) Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke, 2004 (JDP) Foto: Jørgen D. Petersen. Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Halvsøsters dødsfald | Malene Hans Malmsdatter 29. november 1885 (54 år gammel) Adresse: Dragør |
| Halvsøsters begravelse | Malene Hans Malmsdatter 4. december 1885 (54 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Død | 16. januar 1890 (58 år gammel) |
| Begravelse | 24. januar 1890 (8 dage efter dødsfald) Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| far |
1802–1850
Født: 21. september 1802
31
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: mellem 1845 og 1850 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1788–1875
Født: før 31. august 1788 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. november 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 11. juli 1827 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
14 måneder
storebror |
1828–1874
Født: 1. september 1828
25
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. november 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
hende selv |
1831–1890
Født: 9. februar 1831
28
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. januar 1890 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| stedfar |
1785–1824
Født: 1785 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1824 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1788–1875
Født: før 31. august 1788 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. november 1875 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — før 1817 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
11 måneder
halvsøster |
1817–1885
Født: 13. november 1817
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. november 1885 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvbror |
1820–1884
Født: 18. oktober 1820
35
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 13. maj 1884 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
3 år
halvsøster |
1823–1906
Født: 13. september 1823
38
35 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. januar 1906 — Højdevang Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ægtemand | |
|---|---|
| hende selv |
1831–1890
Født: 9. februar 1831
28
42 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. januar 1890 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — — |
| Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
|---|---|
| Family census | Strandlinien 53 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 325 (Skyllebroen 3) Angående de to ejendomme – matrikel nr. 325 og 326 – er det ikke muligt at give et bud på, hvem der har boet i disse små huse før i midten af 1700-tallet. Det virker, som om de er klemt sammen med matrikel nr. 324, Strandstræde 36, på et areal, der i størrelse svarer til et enfamiliehus. Man kunne forestille sig, at disse to østligt beliggende grunde på et tidspunkt omkring 1740 kunne være udstykket fra matrikel 324, der omkring 1713 er bygget til en skipperfamilie, og hvor skipperenken i 1741 sad alene tilbage. Omkring 1740, hvor der var stor knaphed på byggegrunde, ønskede mange svenske tjenestefolk at gifte sig og etablere sig i Dragør. (Se bogen ”Dragør i 1700-tallet”, side 135: Kampen om huspladserne). I 1755 blev skrædder Hans Nielsen gift med enken Mette Christensdatter. Hun havde tidligere været gift med skåningen Jonas Gudmansen, som hun ægtede i 1738. Hvor længe Mette og Jonas har boet i huset her, er ikke til at sige. På listen over folk, der i 1740 skulle indrulleres, ser det ud, som om Jonas da boede henne omkring Strandstræde/Zytfensgade. Mette og Jonas fik fire børn, der alle døde i en spæd alder. Jonas døde i 1754. Med Hans Nielsen fik Mette datteren Malene Hansdatter, der som voksen blev gift med skåningen Lars Jørgensen Løber. I 1774 blev Mette enke for anden gang. I sommeren 1776 fik hun et raserianfald, der gav genlyd helt ind til amtmanden. Hun var blevet afsindigt gal og løb ud i stranden for at drukne sig. Amtmanden skrev til Direktionen for den Kongelige Plejeanstalt om at få Mette indlagt på Sankt Hans Hospital, der dengang lå ved hjørnet af Rosenørns Alle og Åboulevarden. Mette døde – vistnok – en naturlig død hjemme i Dragør i 1778. Malene og Lars overtog derefter huset. De fik fem børn – heraf døde de to i spædbarnsalderen, mens de tre andre døde samtidig med Malene i slutningen af februar 1788. Det må have været i forbindelse med en eller anden epidemi. Lars var nu alene. Han skilte sig af med huset og giftede sig med en enke, Ahf Nielsdatter, i Strandstræde 30. Herefter kaldte han sig Lars Jørgensen Engelstrøm. Efter Ahfs død i 1802 drog Lars videre – nu ind i nabohuset Strandstræde 28, hvor han giftede sig med enken Signe Hansdatter. Den næste ejer på Strandlinien 53 blev matros Rasmus Michelsen Samsøe, gift med Karen Jensdatter – fremmede folk. Efter sigende skulle han have været skoleholder i Jylland i 7 år. Parret havde tidligere boet til leje i Strandstræde 20. Rasmus døde i 1800. Han var da vagtmand. Konen døde i 1803. Huset blev derefter overtaget af Marcus Hansen Lindberg, gift med Kirsten Hansdatter, der var datter af skomager Hans Nielsen Malm på Strandlinien 43. Parret fik en stribe børn, hvoraf nogle blev gift og bosat her omkring. Marcus døde i 1818, hvorefter huset blev overtaget af hans svoger, Hans Hansen Malm, som af og til kaldte sig Malling. Han var skomager og søfarende. Hans enkes nye mand, Jan Pietersen Tysk, førte huset videre. |
|---|---|
| Begravelse |