Væver Ehm Niels Hansen, 1824–1899 (74 år gammel)
- Navn
- Væver Ehm Niels /Hansen/
- Navnepræfiks
- Væver
- Fornavne
- Ehm Niels
- Efternavn
- Hansen
- Vielsesnavn
- Væver Ehm Niels /Tysk/
- Også kendt som
- Ehm Niels Hansen /Jeppesen/
| Født | 7. december 1824
32
32 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 12. december 1824
32
32 (5 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: skal nærlæses Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søsters fødsel | Karen Niels Hansen 1829 (4 år gammel) |
| Brors fødsel | Hans Niels Jeppesen 1831 (6 år gammel) |
| Brors fødsel | Isbrandt Niels Jeppesen 1833 (8 år gammel) |
| Brors fødsel | Lars Niels Jeppesen 1836 (11 år gammel) |
| Konfirmeret | 7. april 1839 (14 år gammel) Adresse: Dragør |
| Folketælling | Bleger Marchen Dirch Isbrandt 1. februar 1850 (25 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Hans Jansen Tydsk — Vis familie 22. april 1858 (33 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Malm Jens Peter Jeppesen Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Datters fødsel | Marchen Hans Jans 2. februar 1859 (34 år gammel) Adresse: Dragør |
| Datters dåb | Marchen Hans Jans 13. marts 1859 (34 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: Sømand Peter Hansen Malm i Dragør Ane Niels Hansens Sømand Theis Nielsen ? Hustru i Storemagleby Ane Christian Petersen Schmidts i Dragør Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Family census | Hans Jansen Tydsk — Vis familie 1. februar 1860 (35 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør søndre Skoledistrikt, Huus [ Matr. 148, Bymandsgade 12/Blegerstræde 12 ], 444F1, Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade. Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet. Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde. Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde. Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden. Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere. På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget. Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange. Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen. Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed. Denne side er sidst opdateret: 14 | 04 | 2014 Bymandsgade 12, Dragør Bymandsgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset på hjørnet af Bymandsgade og Blegerstræde er et såkaldt bygehus, der blev brugt af de blegere, der gennem flere generationer boede her. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her var skipper Christian Jensen Præst, der var født og opvokset på Jens Eyberts Plads 2. Det er formodentlig ham, der har bygget dette store hus på 10 fag. Han var i 1747 blevet gift med Neel Pieter Poulsen Wielmann fra Strandstræde 23. Neel fødte tre børn, som ikke blev voksne. Selv døde hun allerede i 1753. Christian giftede sig igen i 1755. Det var med en skipperdatter, Marchen Gerdtsdatter, fra Von Ostensgade 30. Hun fødte seks børn, hvoraf tre døtre og en søn nåede frem til voksenalderen. Christian Jensen Præst blev skipper i en ung alder og meldte sig snart ind i Københavns Skipperlav. Han blev således skipper på større københavnske fartøjer såsom galioten "Fortuna" på 52 læster med en besætning på 5 mand og 1 dreng, og hukkertgaleasen "Friderich Bartholomæus" på 47 læster. Hans sejladser gik vidt omkring. Han besejlede byerne langs hele den sydlige østersøkyst foruden Amsterdam, Irland og Vestindien. Han var altid på farten - sjældent hjemme. Engang, da han uforskyldt var kommet til at skylde 21 rigsdaler i told, blev Dragørs tolder beordret til at lægge disse penge ud, hvilket han ikke var meget for: "dog beder jeg underdanigst om, at som skipper Christian Jensen ikke for tiden opholder sig hjemme, men er i farten med sin galiot og kan ske ikke kommer her i år, det og er mig for tungt for denne summa at gøre forskud for de af ham for lidet beregnede". I 1772 havde Christian sin da 13-årige søn Jens med til Lissabon som kahytsmatros på "Friderich Bartholomæus", så drengen kunne gøre sine første erfaringer med sømandslivets barske vilkår, mens hans far var i nærheden og kunne holde et vågent øje med ham. Christian døde før 1787 - formodentlig er han omkommet til søs. Hans enke, Marchen Gerdtsdatter, blev boende i huset sammen med sine tre ugifte døtre, men hun har ikke kunnet klare at sidde alene med så stort et hus. Så hun udlejede - eller solgte - den vestlige ende, og beholdt selv den østlige del af ejendommen. Hun døde i 1794. Herefter blev huset delt i to beboelser under matrikel nr. 148 (Bymandsgade 12) og 149 (Bymandsgade 14). Christian Jensen Præsts døtre beholdt den vestlige ende, matrikel nr. 149. Deres yngste søster, Neel, blev i 1804 gift med skrædder Niels Rasmussen, og de overtog for en tid ejerskabet af den vestlige ende af huset. Nogle år senere fandt Niels Rasmussen ud af, at han ville mageskifte sit hus med Pieter Theisen Junckers hus i Strandstræde 20, hvilket de så gjorde. Pieter Theisen Juncker var styrmand, og det hus, som han overtog, var på 6 fag med et bræddeskur. Han stammede fra Strandgade 30, og hans kone, Benthe Peder Nielsen Kromann kom fra Strandstræde 35. Benthe fødte fem børn plus tre dødfødte. Af de fem var det kun to døtre, der nåede frem til giftealderen. På et tidspunkt opgav Pieter livet til søs, og han og Benthe slog sig på blegerivirksomhed, ligesom så mange andre i nabolaget havde gjort. I 1838 ansøgte Pieter amtet om fritagelse for betaling af næringsskat. Deres ældste datter, Ane, var i 1830 blevet gift med styrmand Peder Pietersen Tysk. De blev boende i huset, og det varede ikke så længe, før Peder også opgav søfartslivet og blev blegemand. Han stammede fra Fogdens Plads 11, hvorfra der også var blevet drevet blegeri. Ane og Peder fik fem børn, der tilsyneladende alle levede. Den ældste datter, Dorthe, blev gift med skibsfører Niels Sørensen Præst, og deres efterslægt boede i huset i mange år. I den vestlige ende på matrikel nr. 148 bosatte matros Niels Madsen sig med sin hustru Else Hansdatter. De havde tidligere boet på Vestgrønningen 34, men få år senere var de flyttet igen og boede da til leje på Fogdens Plads 8. Det ser også ud, som om matros Niels Berentsen har boet her en kort tid. Omkring 1810 var det Christoffer Larsen med tilnavnet Brolægger, der var ejer af huset. Brolægger-navnet havde han arvet fra sin far. Selv var han styrmand af profession, men byttede snart denne bestilling ud med en tilværelse som blegemand. Christoffer Larsen var gift med Marchen Ole Theisen Broder henne fra Bymandsgade 24. Hun fødte fem børn, hvoraf de tre nåede gennem barndommen. Datteren Leisbeth blev gift med skibstømrer Jan Johnsen Greis, og de boede i en del år af deres ægteskab her i huset. Christoffer og Marchen fortsatte blegerivirksomheden til deres høje alderdom. Huset blev - efter Christoffer og Marchen - overtaget i 1859 af to søstre med deres ægtemænd. Det var Ehm og Karen Niels Hansen, som stammede fra Vestgrønningen 34 og var ud af en slægt med flere generationers traditioner for blegerivirksomhed. De videreførte, hvor Christoffer og Marchen slap, og Ehms efterkommere fortsatte i et par generationer. |
| Søns fødsel | Niels Hansen Jans 27. januar 1861 (36 år gammel) |
| Søns fødsel | John Hansen Jans 4. december 1866 (41 år gammel) |
| Ægtemands dødsfald | Hans Jansen Tydsk 14. november 1874 (49 år gammel) Adresse: Dragør |
| Ægtemands begravelse | Hans Jansen Tydsk 19. november 1874 (49 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søns dødsfald | John Hansen Jans 31. januar 1876 (51 år gammel) |
| Folketælling | 1. februar 1880 (55 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør By, et Hus [ Matr. 148, Bymandsgade 12/Blegerstræde 12 ], 148, Forbindelser: Marchen Hans Jans (20 år gammel) — datter Forbindelser: Niels Hansen Jans (19 år gammel) — søn |
| Datters dødsfald | Marchen Hans Jans 18. januar 1894 (69 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse af datter | Marchen Hans Jans 27. januar 1894 (69 år gammel) Adresse: Dragør Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Fars død | Linnedbleger Niels Hans Jeppesen |
| Mors død | Bleger Marchen Dirch Isbrandt |
| Død | 11. august 1899 (74 år gammel) Adresse: Dragør |
| Begravelse | 16. august 1899 (5 dage efter dødsfald) Adresse: Store Magleby Kirkegård Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Læs også Birte Hjorths artikel om indsamlingen til kirkebyggeriet, grundstensnedlæggelsen og indvielsen i 1885. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| far |
1792–
Født: 1792 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|---|---|
| mor |
1792–
Født: 1792 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1812 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
1 år
storesøster |
1812–
Født: 1812
20
20 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
storesøster |
1815–
Født: 1815
23
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
storebror |
1817–
Født: 1817
25
25 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
storebror |
1820–
Født: 1820
28
28 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
storesøster |
1822–
Født: 1822
30
30 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
hende selv |
1824–1899
Født: 7. december 1824
32
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. august 1899 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
5 år
lillesøster |
1829–
Født: 1829
37
37 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1831–
Født: 1831
39
39 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
3 år
lillebror |
1833–
Født: 1833
41
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
|
4 år
lillebror |
1836–
Født: 1836
44
44 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ægtemand |
1828–1874
Født: 1. september 1828
25
40 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 14. november 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hende selv |
1824–1899
Født: 7. december 1824
32
32 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. august 1899 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 22. april 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
10 måneder
datter |
1859–1894
Født: 2. februar 1859
30
34 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. januar 1894 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
søn |
1861–1938
Født: 27. januar 1861
32
36 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 18. april 1938 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
6 år
søn |
1866–1876
Født: 4. december 1866
38
41 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 31. januar 1876 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: skal nærlæses |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Ægteskab | Forlovere: Peter Hansen Malm Jens Peter Jeppesen |
| Ægteskab | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Folketælling | Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade. Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet. Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde. Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde. Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden. Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere. På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget. Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange. Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen. Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed. Denne side er sidst opdateret: 14 | 04 | 2014 |
| Begravelse | Dragør Kirke At Dragør tidligere administrativt hørte under Store Magleby Sogn blev beboerne i Dragør jævnligt mindet om. Dragørerne måtte nemlig søge kirke i Store Magleby indtil Dragør kirke stod færdig i 1885. Kirken fungerede dog som filialkirke til Store Magleby indtil 1954, hvor Dragør blev et selvstændigt sogn. I 1885 blev kirken i Dragør indviet ved en stor fest, hvor hele byens befolkning og sågar kongefamilien deltog. På den vestlige side af kirketårnet står årstallet 1882. Det skyldes sikkert, at byggeriet af kirken begyndte det år. Man havde fundet en kirke i Taarbæk, der faldt i byggekomitéens smag og derfor umiddelbart kunne anvendes som model. Den 4. oktober 1882 blev grundstensnedlæggelsen markeret ved en større højtidelighed, hvor mange af byens foreninger deltog i et optog med faner. Da bygningen endelig kunne indviedes i april 1885, var det ikke kun afslutningen på et langvarigt byggeri, men også på mange menneskers frivillige arbejde over 10 år med indsamling af bidrag og med planlægning. Dragør Kirke blev opført på initiativ af en lokalkomité og i overvejende grad for midler indsamlet blandt byens beboere. Kirkebygningen er tegnet af arkitekt J. H. Wessel og bygget af den lokale murermester R. P. Guldborg. Den fremstår i en tidstypisk, ny-gotisk stil med et klart forbillede i Taarbæk Kirke. Ikke blot kirken men også kirkegården med de mange smukke gravsteder med lokalhistorisk interesse er en gåtur værd. Læs også Birte Hjorths artikel om indsamlingen til kirkebyggeriet, grundstensnedlæggelsen og indvielsen i 1885. Denne side er sidst opdateret: 28 | 04 | 2009 |
| Dåb | |
|---|---|
| Religiøst ægteskab | |
| Family census | Bymandsgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Huset på hjørnet af Bymandsgade og Blegerstræde er et såkaldt bygehus, der blev brugt af de blegere, der gennem flere generationer boede her. Husets beboere i 1700- og 1800-tallet Den første beboer her var skipper Christian Jensen Præst, der var født og opvokset på Jens Eyberts Plads 2. Det er formodentlig ham, der har bygget dette store hus på 10 fag. Han var i 1747 blevet gift med Neel Pieter Poulsen Wielmann fra Strandstræde 23. Neel fødte tre børn, som ikke blev voksne. Selv døde hun allerede i 1753. Christian giftede sig igen i 1755. Det var med en skipperdatter, Marchen Gerdtsdatter, fra Von Ostensgade 30. Hun fødte seks børn, hvoraf tre døtre og en søn nåede frem til voksenalderen. Christian Jensen Præst blev skipper i en ung alder og meldte sig snart ind i Københavns Skipperlav. Han blev således skipper på større københavnske fartøjer såsom galioten "Fortuna" på 52 læster med en besætning på 5 mand og 1 dreng, og hukkertgaleasen "Friderich Bartholomæus" på 47 læster. Hans sejladser gik vidt omkring. Han besejlede byerne langs hele den sydlige østersøkyst foruden Amsterdam, Irland og Vestindien. Han var altid på farten - sjældent hjemme. Engang, da han uforskyldt var kommet til at skylde 21 rigsdaler i told, blev Dragørs tolder beordret til at lægge disse penge ud, hvilket han ikke var meget for: "dog beder jeg underdanigst om, at som skipper Christian Jensen ikke for tiden opholder sig hjemme, men er i farten med sin galiot og kan ske ikke kommer her i år, det og er mig for tungt for denne summa at gøre forskud for de af ham for lidet beregnede". I 1772 havde Christian sin da 13-årige søn Jens med til Lissabon som kahytsmatros på "Friderich Bartholomæus", så drengen kunne gøre sine første erfaringer med sømandslivets barske vilkår, mens hans far var i nærheden og kunne holde et vågent øje med ham. Christian døde før 1787 - formodentlig er han omkommet til søs. Hans enke, Marchen Gerdtsdatter, blev boende i huset sammen med sine tre ugifte døtre, men hun har ikke kunnet klare at sidde alene med så stort et hus. Så hun udlejede - eller solgte - den vestlige ende, og beholdt selv den østlige del af ejendommen. Hun døde i 1794. Herefter blev huset delt i to beboelser under matrikel nr. 148 (Bymandsgade 12) og 149 (Bymandsgade 14). Christian Jensen Præsts døtre beholdt den vestlige ende, matrikel nr. 149. Deres yngste søster, Neel, blev i 1804 gift med skrædder Niels Rasmussen, og de overtog for en tid ejerskabet af den vestlige ende af huset. Nogle år senere fandt Niels Rasmussen ud af, at han ville mageskifte sit hus med Pieter Theisen Junckers hus i Strandstræde 20, hvilket de så gjorde. Pieter Theisen Juncker var styrmand, og det hus, som han overtog, var på 6 fag med et bræddeskur. Han stammede fra Strandgade 30, og hans kone, Benthe Peder Nielsen Kromann kom fra Strandstræde 35. Benthe fødte fem børn plus tre dødfødte. Af de fem var det kun to døtre, der nåede frem til giftealderen. På et tidspunkt opgav Pieter livet til søs, og han og Benthe slog sig på blegerivirksomhed, ligesom så mange andre i nabolaget havde gjort. I 1838 ansøgte Pieter amtet om fritagelse for betaling af næringsskat. Deres ældste datter, Ane, var i 1830 blevet gift med styrmand Peder Pietersen Tysk. De blev boende i huset, og det varede ikke så længe, før Peder også opgav søfartslivet og blev blegemand. Han stammede fra Fogdens Plads 11, hvorfra der også var blevet drevet blegeri. Ane og Peder fik fem børn, der tilsyneladende alle levede. Den ældste datter, Dorthe, blev gift med skibsfører Niels Sørensen Præst, og deres efterslægt boede i huset i mange år. I den vestlige ende på matrikel nr. 148 bosatte matros Niels Madsen sig med sin hustru Else Hansdatter. De havde tidligere boet på Vestgrønningen 34, men få år senere var de flyttet igen og boede da til leje på Fogdens Plads 8. Det ser også ud, som om matros Niels Berentsen har boet her en kort tid. Omkring 1810 var det Christoffer Larsen med tilnavnet Brolægger, der var ejer af huset. Brolægger-navnet havde han arvet fra sin far. Selv var han styrmand af profession, men byttede snart denne bestilling ud med en tilværelse som blegemand. Christoffer Larsen var gift med Marchen Ole Theisen Broder henne fra Bymandsgade 24. Hun fødte fem børn, hvoraf de tre nåede gennem barndommen. Datteren Leisbeth blev gift med skibstømrer Jan Johnsen Greis, og de boede i en del år af deres ægteskab her i huset. Christoffer og Marchen fortsatte blegerivirksomheden til deres høje alderdom. Huset blev - efter Christoffer og Marchen - overtaget i 1859 af to søstre med deres ægtemænd. Det var Ehm og Karen Niels Hansen, som stammede fra Vestgrønningen 34 og var ud af en slægt med flere generationers traditioner for blegerivirksomhed. De videreførte, hvor Christoffer og Marchen slap, og Ehms efterkommere fortsatte i et par generationer. |
| Begravelse |