Grass Roots

Fogdens Plads 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset er nok opført i 1700-tallet, men ombygget væsentligt i 1857. I 1912 blev der indrettet et værelse på loftet, og senere er kvisten mod syd bygget på. Det oprindelige stråtag er nu udskiftet med tegltag.

I 1890’erne blev der indrettet en lille forretning i østgavlen, hvor Betine Præst solgte lingerievarer.

Omkring 1900 blev huset overtaget af smed Bodolph Lundqvist. Han var søn af smeden i Store Magleby, og arbejdede i smedjen på nordre mole i Dragør havn.

Husets beboere i 1700-tallet Man må formode, at matros Anders Jensen Smed var den første beboer her.

Han var i 1746 blevet gift med Ehm Theisdatter, som var født på en gård i Store Magleby, men allerede som 1-årig kom til Dragør, hvor hendes far, Theis Jacobsen med tilnavnet Flinck, bosatte sig i Blegerstræde 2.

Anders og Else fik en datter, der døde som 22-årig. I 1759 døde Ehm, og Anders giftede sig i 1761 med en enke, Ellen Hansdatter Kylling, hvis mand var død i 1760 i Norge på vej hjem fra Vestindien med fregatten "Møen".

Ellen medbragte fra dette ægteskab en datter, Benthe Niels Kylling, der som voksen blev gift med matros Anders Pedersen Møller. Ellen selv stammede fra Lodsstræde 1.

Anders Jensen havde ud over tilnavnet Smed også tilnavnet Rønne. Det ligner mere end en tilfældighed, at Anders' nabo, som han var sammenbygget med mod vest, matros Erich Jensen i Skipperstræde 20, havde de samme tilnavne.

Det er fristende at gætte på, at de var to bornholmske smedesønner, som her har bygget sig et dobbelthus i fællesskab. Anders stod for 5 fag og Erich for 4 fag.

Anders var udkommanderet i 1756 på orlogsskibet "Delmenhorst". På dette togt købte han sig en bønnebog og 1½ pund tobak. I 1764 blev han slettet af rullen "formedelst skade i det venstre ben".

Anders døde i 1781 og Ellen i 1786.

Hvornår næste ejer har taget huset i besiddelse, er uvist, men formodentlig engang omkring 1780. Det var Ahf Jansdatter med sin anden ægtemand, Christen Mortensen Fisker, og to døtre. Ahf var datter af skipper Jan Claesen Boer i Stettinstræde 11.

Hun havde tidligere været gift med Jens Jensen Strømberg. I 1787 blev Ahf enke for anden gang, idet Christen druknede en decemberdag ud for toldboden i København.

Ahf levede dels af at væve og dels af at blege. Til blegeriet fik hun hjælp af sin svigersøn, Pieter Jacobsen Tysk, gift med datteren Dorthe Jens Strømberg.

Ahf døde i 1827, og det blev da også Pieter og Dorthe, der overtog huset og fortsatte med blegerivirksomheden. Deres søn, Jacob, gift med jordemoder Ehm Niels Jørgensen, arvede huset.

Husets ejere fra i 1800-tallet og frem

Indtil 1832 Bleger Peter Jacobsen Tydsk

1832-1873 Styrmand Peter Jacobsen Tydsk og hans enke Ellen Niels Jørgensen

1873-1895 Skibsfører Svend Sørensen Præst

1895-1899 Frk. Benthine Dorthea Præst

1899-1938 Smed Bodolph Lundqvist

1938-1939 frk. Ellen Vilhelmine Nielsen og frk. Mary Sofie Riber

1939- ? Kontrollør Martin Steffensen

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!

Fogdens Plads 11 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset er nok opført i 1700-tallet, men ombygget væsentligt i 1857. I 1912 blev der indrettet et værelse på loftet, og senere er kvisten mod syd bygget på. Det oprindelige stråtag er nu udskiftet med tegltag.

I 1890’erne blev der indrettet en lille forretning i østgavlen, hvor Betine Præst solgte lingerievarer.

Omkring 1900 blev huset overtaget af smed Bodolph Lundqvist. Han var søn af smeden i Store Magleby, og arbejdede i smedjen på nordre mole i Dragør havn.

Husets beboere i 1700-tallet Man må formode, at matros Anders Jensen Smed var den første beboer her.

Han var i 1746 blevet gift med Ehm Theisdatter, som var født på en gård i Store Magleby, men allerede som 1-årig kom til Dragør, hvor hendes far, Theis Jacobsen med tilnavnet Flinck, bosatte sig i Blegerstræde 2.

Anders og Else fik en datter, der døde som 22-årig. I 1759 døde Ehm, og Anders giftede sig i 1761 med en enke, Ellen Hansdatter Kylling, hvis mand var død i 1760 i Norge på vej hjem fra Vestindien med fregatten "Møen".

Ellen medbragte fra dette ægteskab en datter, Benthe Niels Kylling, der som voksen blev gift med matros Anders Pedersen Møller. Ellen selv stammede fra Lodsstræde 1.

Anders Jensen havde ud over tilnavnet Smed også tilnavnet Rønne. Det ligner mere end en tilfældighed, at Anders' nabo, som han var sammenbygget med mod vest, matros Erich Jensen i Skipperstræde 20, havde de samme tilnavne.

Det er fristende at gætte på, at de var to bornholmske smedesønner, som her har bygget sig et dobbelthus i fællesskab. Anders stod for 5 fag og Erich for 4 fag.

Anders var udkommanderet i 1756 på orlogsskibet "Delmenhorst". På dette togt købte han sig en bønnebog og 1½ pund tobak. I 1764 blev han slettet af rullen "formedelst skade i det venstre ben".

Anders døde i 1781 og Ellen i 1786.

Hvornår næste ejer har taget huset i besiddelse, er uvist, men formodentlig engang omkring 1780. Det var Ahf Jansdatter med sin anden ægtemand, Christen Mortensen Fisker, og to døtre. Ahf var datter af skipper Jan Claesen Boer i Stettinstræde 11.

Hun havde tidligere været gift med Jens Jensen Strømberg. I 1787 blev Ahf enke for anden gang, idet Christen druknede en decemberdag ud for toldboden i København.

Ahf levede dels af at væve og dels af at blege. Til blegeriet fik hun hjælp af sin svigersøn, Pieter Jacobsen Tysk, gift med datteren Dorthe Jens Strømberg.

Ahf døde i 1827, og det blev da også Pieter og Dorthe, der overtog huset og fortsatte med blegerivirksomheden. Deres søn, Jacob, gift med jordemoder Ehm Niels Jørgensen, arvede huset.

Husets ejere fra i 1800-tallet og frem

Indtil 1832 Bleger Peter Jacobsen Tydsk

1832-1873 Styrmand Peter Jacobsen Tydsk og hans enke Ellen Niels Jørgensen

1873-1895 Skibsfører Svend Sørensen Præst

1895-1899 Frk. Benthine Dorthea Præst

1899-1938 Smed Bodolph Lundqvist

1938-1939 frk. Ellen Vilhelmine Nielsen og frk. Mary Sofie Riber

1939- ? Kontrollør Martin Steffensen

Fogdens Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

var engang et fugtigt område, som ofte blev oversvømmet, når storme pressede vandet fra Østersøen op i Øresund – og sommetider helt ind i Dragørs gader.

Måske har her engang været gravet ler ligesom på Badstuevælen.

Det har således ikke været attraktivt for de første beboere at slå sig ned her. Det var da også fattigfolk - hovedsagelig matroser - der bosatte sig her, især langs pladsens østside. Dette gælder for øvrigt også for bebyggelsen i Byskriverstræde og den østlige ende af Bymandsgade.

At det var fattigfolk, der boede her, har gjort det vanskeligt at sætte adresser på dem. Folketællingen fra 1787 har nemlig udeladt mange fattige personer (se Birte Hjorth: Dragør i 1700-tallet, s.253). Dette forhold - sammen med manglende oplysninger fra tidlige beboerlister - har vanskeliggjort arbejdet med den topografiske placering af folk, så derfor skal de følgende beboerfortegnelser på de enkelte huse i området tages med et vist forbehold.

Tidligere var pladsen en del af en gade, der hed Store Fiolstræde. Navnet havde ikke nogen lokal tilknytning, men var inspireret af gadenavne i det gamle København.

I 1930’erne fik pladsen navn efter byens foged i årene 1870 til 1899, Isbrandt Peter Schmidt, der sammen med sin kone Trein boede på Fogdens Plads 7. Han var født i 1829 i en familie, hvor mændene igennem generationer havde været lodser. Isbrandt blev dog ikke lods, men fik andel i flere af byens skibe. Bl.a. ejede han briggen ”Augusta”, som i 1877 blev slået til vrag ved Læsø på sin tur hjem fra England med kul.

Isbrandt var i 1875 medstifter af Dragør Skibsfører- og Skibsrederforening, men det er som byens foged, han er mindet i navnet på den plads, hvor han boede.

Byfogeden var i 1700- og 1800-tallet altid valgt blandt byens skippere.

Oprindeligt var Dragør underlagt det særlige styre i Store Magleby, hvor en schout var den øverste myndighedsperson, men efterhånden fik havnebyen lov at vælge sin egen foged til sammen med kredsen af byens mænd at klare en del af sine egne anliggender.

Én af byfogedens opgaver var at organisere korpset af nattevægtere, der i Isbrandt Schmidts tid mødtes i hans hjem på Fogdens Plads, inden de skulle gå deres runde i byen. Vægterne meldte sig klar med ordene ”Vi er her alle”, men var én af den fraværende kunne det lyde: ”Vi er her alle, men Pitter mangler”!