Konventualinde Friderikke Christiana Lunding, 1834–1920 (86 år gammel)
- Navn
- Konventualinde Friderikke Christiana /Lunding/
- Navnepræfiks
- Konventualinde
- Fornavne
- Friderikke Christiana
- Efternavn
- Lunding
| Født | 28. oktober 1834
39
27 |
|---|---|
| Dåb | 9. december 1834
39
27 (1 måned gammel) Faddere: Ingen anført Garnisons Kirke ved Sankt Annæ Plads blev rejst under Frederik 4.s regering og med ingeniørofficeren Georg Philip Müller som første arkitekt. Hans tegninger, som senere ændredes, er dateret 1697. Samme år skænkede Christian 5. en byggegrund til formålet og den lå på hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade. Byggeriet skulle delvis finansieres ved bøder, som idømtes ved Højesteret. Projektet forsinkedes imidlertid ved Christian 5.s død 1699 og Danmarks efterfølgende deltagelse i Store Nordiske Krig. 1703 valgtes den nuværende hjørnegrund, hvorefter grundstenen nedlagdes. Men allerede 1704 bestemtes det, at fundamenterne, der fulgte Müllers planer fra 1697, skulle ændres. Man ønskede en større kirke, og hertil leverede generalbygmester Wilhelm Friederich von Platen nye tegninger. Han havde 1698 indhentet Christian 5.s "Permission til at rejse til Italien, Frankrig og andre Lande for at perfektionere sig i Byggekunst". Hjemvendt fra sin udenlandsrejse var han særdeles fortrolig med europæisk barok og gav kirken en rigere form, således med pilasterdelte facader og kuppelspir i stedet for en tagrytter. 24. marts 1706 indviedes bygningen, hvis officielle navn blev Den Herre Zebaoths Kirke (Gl. Testamente: Zebaoth = Hærskarernes Gud). Dette navn slog aldrig an, hvorfor menighedsrådet 1921 vedtog betegnelsen Garnisons Kirke (Den Herre Zebaoths Kirke). Bygningen fungerede fra begyndelsen som kirke for byens garnison, og indtil 1819 prædikedes her skiftevis på dansk og tysk, et udtryk for den tyske indflydelse på det danske militær. Frederik 6. bestemte da, at den tysktalende del af menigheden herefter skulle høre under Frederiks Tyske Kirke (nuværende Christians Kirke) på Christianshavn. her var der i forvejen en tysksproget menighed. Garnisons Kirke er i det udvendige stort set uændret, dog forhøjede man 1886 spiret, som er rejst over hovedportalen i vestgavlen. Det indre domineres af de perlegrå, balustersmykkede pulpiturer, der dækker væggene i to stokværk. Pulpiturerne hviler på ottekantede søjler. Alteret, hvis udformning skyldes billedhuggeren Didrik Gercken, er af norsk marmor i forskellige farver. Den arkitektoniske opbygning med forkrøppede gesimser samt korintiske pilastre og søjler er ligesom de hvide guirlander, draperier og engle typisk for barokken, en iscenesættelse med effekter. Skulpturerne er udført af billedhuggeren Just Wiedewelt, fader til den senere så kendte Johannes Wiedewelt. Kirkegården sløjfedes 1851, men man gav tilladelse til, at komponisten J. P. E. Hartmann marts 1900 kunne jordfæstes i samme grav, hvor hans hustru allerede 1851 var stedt til hvile. Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Brors fødsel | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 31. maj 1836 (1 år gammel) |
| Brors dåb | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 8. juli 1836 (1 år gammel) Faddere: Ingen anført Kirkens historie Kong Frederik IV var bygherre, og kirken stod færdig i 1706 som hærens kirke i København, der som udpræget fæstningsby rummede en stor landmilitær garnison. Tidligt blev den brugt af borgerne i den nyanlagte Frederiksstaden mellem Kgs. Nytorv og Kastellet og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen, der socialt set altid har været meget sammensat.Kirken ligger på langs ad Sct. Annæ Plads og syner udvendigt ikke af så meget. Men indvendigt folder den sig ud som et af byens største og mest monumentale kirkerum, hvis pulpiturer i to etager i nederlandsk barok giver rummet sit eget strenge men rolige præg, holdt sammen af det store alterparti i norsk, sort-hvid marmor. Garnisons Kirkegård ligger på Dag Hammarskjölds Allé lige nord for Østerport Station, og kirkegården rummer mange monumenter over nationens og hærens historie. I dag er kirken en i enhver henseende velfungerende kirke i indre by. I forbindelse med den sidste store restaurering i 1995 blev kirkens oprindelige højbarokorgel, bygget af Kastens i 1724, genskabt ved orgelbyggeren Carsten Lund. Orglet har betydet et løft for både gudstjeneste- og koncertlivet. Dronning Margrethe II’s monogram sidder nu på orglets rygpositiv, mens Frederik IV’s monogram stadig sidder øverst på de to pedaltårne samt over indgangsdøren og på alteret. Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Brors fødsel | Kaptajn Conrad Mathias Lunding 22. maj 1838 (3 år gammel) |
| Brors dåb | Kaptajn Conrad Mathias Lunding 21. juni 1838 (3 år gammel) Faddere: ? Faderen Major Emil Schlegel Capit: Eusebius Bruun af Artilliriat ?: Willer Lunding Fru Justitsraadinde Frederike Christina Lunding Jomfru Hanne Medoa Mangor Kirkens historie Kong Frederik IV var bygherre, og kirken stod færdig i 1706 som hærens kirke i København, der som udpræget fæstningsby rummede en stor landmilitær garnison. Tidligt blev den brugt af borgerne i den nyanlagte Frederiksstaden mellem Kgs. Nytorv og Kastellet og blev fra 1804 også civil kirke for bydelen, der socialt set altid har været meget sammensat.Kirken ligger på langs ad Sct. Annæ Plads og syner udvendigt ikke af så meget. Men indvendigt folder den sig ud som et af byens største og mest monumentale kirkerum, hvis pulpiturer i to etager i nederlandsk barok giver rummet sit eget strenge men rolige præg, holdt sammen af det store alterparti i norsk, sort-hvid marmor. Garnisons Kirkegård ligger på Dag Hammarskjölds Allé lige nord for Østerport Station, og kirkegården rummer mange monumenter over nationens og hærens historie. I dag er kirken en i enhver henseende velfungerende kirke i indre by. I forbindelse med den sidste store restaurering i 1995 blev kirkens oprindelige højbarokorgel, bygget af Kastens i 1724, genskabt ved orgelbyggeren Carsten Lund. Orglet har betydet et løft for både gudstjeneste- og koncertlivet. Dronning Margrethe II’s monogram sidder nu på orglets rygpositiv, mens Frederik IV’s monogram stadig sidder øverst på de to pedaltårne samt over indgangsdøren og på alteret. Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Mormors død | Kogebogsforfatter Anne Marie Bang 16. maj 1865 (30 år gammel) Adresse: Nørrebrogade 7 |
| Mormors begravelse | Kogebogsforfatter Anne Marie Bang 20. maj 1865 (30 år gammel) Adresse: Assistent Kirkegård Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, blev først domkirke i 1924, efter at Sjællands Stift blev delt i 1922. Omkring 1200 blev kirken kollegiatkirke, dvs. en slags filialkirke til Roskilde Domkirke; efter Reformationen var den blevet universitetets kirke og blev i mange henseender anset for landets hovedkirke. Den første, romanske, kirke på stedet opførtes kort efter Havns befæstning i 1100-t. Dens gotiske efterfølger grundlagdes 1316 som en basilikabygning i røde tegl, der først senere fik et vesttårn. Kirken brændte ved bybranden i 1728; ved genopbygningen bibeholdtes det gotiske præg, men nu som hallekirke. 1742-44 opsattes et meget højt, barokt spir, der gav tårnet en samlet højde på ca. 110 m. Kirken ødelagdes ved Københavns bombardement 1807; det fortælles, at klokkespillet med 35 klokker lød under branden, sat i gang af varmen. 1811-29 genopbyggedes kirken af C.F. Hansen, der med brug af det gamle murværk, nu pudset, omformede den i klassicistisk stil. Det ydre blev en regulær blok med en dominerende dorisk tempelgavl foran indgangen (med skulpturer af Bertel Thorvaldsen) og et spirløst tårn. Det indre fik et kassetteret tøndehvælv, båret af doriske kolossalsøjler, og en halvcirkulær apsis; det smykkes af Thorvaldsens Kristus i koret og de tolv apostle på langsiderne, opstillet 1839. Stærke protester mod brygger Carl Jacobsens tilbud om at skænke et spir til tårnet gav anledning til en positiv nyvurdering af C.F. Hansens arkitektur. Kirken blev gennemgribende restaureret 1970-79 af Vilhelm Wohlert. Københavns Domkirke er optaget i Kulturkanon. Assistens Kirkegård, København Amt Kirkegårdens historie I 1711 var København blevet ramt af endnu en epidemi "Den sorte død", som alene tog 23.000 liv, og der måtte i hast anlægges seks pest- eller assistenskirkegårde i byens udkant, men stadig inden for voldene. De var imidlertid slet ikke fyldestgørende. Bare på Holmens Kirkes gravplads lå kisterne ovenpå jorden og udbredte sådan en stank, at Søværnet fik besked om at affyre kanoner på området for at skabe bevægelse i luften og tilsløre stanken noget med krudtrøg. Det var først i 1760 lang tid efter epidemien, at man besluttede at sløjfe de seks overfyldte og farlige pestkirkegårde. En sumpet mark på den anden side af Søerne blev udlagt til en ny og større assistenskirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, men nu blev den forsynet med en ringmur og udlagt som kirkegård.[1] Det bedre borgerskab afholdt sig imidlertid fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fortrinsvis fattigkirkegård. Det ændredes i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt. Det endte endda med, at københavnerne begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv og medbragt te. I 1804 opdagedes ved en tilfældighed at graverne på kirkegården var involveret i organiseret gravrøveri. Bl.a. florerede den historie, at den unge Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev begravet på kirkegården i 1798, kun havde været skindød, og natten efter sin begravelse var blevet vækket af gravrøverne, da de ville tage hendes smykker, hvorefter de myrdede hende.[2] Året efter gravrøvernes anholdelse blev en kommission nedsat, der skulle se på de generelle forhold på kirkegården. Kommissionen formulerede bl.a. en instruks, hvori det blev forbudt at "Æde- og Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaarden, eller at der paa samme holdes Musik eller foretages noget, der ligner Lystighed." I samme forbindelse blev de store massive træporte ind til kirkegården udskiftet med de store gitterlåger som stadig anvendes. Det udførtes så det var sværere for folk at snige sig rundt uset på kirkegården om natten.[3] Derudover blev det i 1813 forbudt graverne at sælge spiritus til besøgende. Som det største grønne område på Nørrebro er Assistens Kirkegård blevet et yndet opholdssted for bydelens beboere. Om sommeren ses således solbadende både på selve kirkegården og i Hans Tavsens Park, som ligger langs med kirkegårdens sydvestlige side. |
| Søskendes ægteskab | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding — Bornemina Sophie Wigoline Wright — Vis familie 28. september 1866 (31 år gammel) Forlovere: General Lunding ?? Major Wright Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Frederiksborg Amt Sct. Mariæ Kirke Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Akvarel af C. Gress Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster blev grundlagt i senmiddelalderen af Erik af Pommern, der indkaldte karmelitermunke fra Landskrona hertil. Munkene blev også kaldt hvidebrødre, efter deres hvide kapper. Kongen gav munkene jord og penge til at bygge et kloster. Byggeriet begyndte i 1430, men i 1450 brændte det meste, og munkene måtte begynde forfra. Ca. tre meter over gulvet ses stadig på pillerne skellet mellem det nye og gamle. Det gik langsomt fremad med byggeriet. Først i 1485 var kirken færdig, og omkring 1500 stod hele anlægget færdigt. Kirkens segl er kendt fra 1482. Efter reformationen i 1536 overtog kronen alt kirkegodset. De fleste klostre blev revet ned eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ Kirke og klosteret blev reddet fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål. Karmeliternes segl.jpg Klosterets vestfløj blev 1541 indrettet til latinskole og eksisterede til 1807. Senere afløstes den af Borgerskolen, der igen 1841 blev afløst af Friskolen som her havde til huse indtil 1886-87. Østfløjen lod Christian III i 1541 indrette til Helsingørs almindelige Hospital. Her havde oprindelig ca. 50 beboere deres hjem. De sidste beboere – eller »lemmer« - forlod stedet i 1916. Fra 1930 havde seks enlige kvinder små lejligheder i nordfløjen i stiftelsen Vor Frue Kloster. De sidste af disse flyttede ud 1986. Kirkeministeriet overtog bygningerne i 1989 og Helsingør Stiftsadministration med bispekontor har været her siden 1995. Tagrytteren (det lille tårn på taget) er ved at være på plads. Fra 1576 indtil 1740 blev her udelukkende prædiket på tysk, men efterhånden kom der flere og flere månedlige danske gudstjenester. 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt, at militæret på Kronborg, ansatte ved Øresunds Toldkammer, de ansatte på Hammermøllens geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ Kirke. Først i 1819 fik kirken et egentlig sogn, da Skt. Olai sogn deltes. I 1851 hørte de tyske prædikener så helt op. De mange tyske indskrifter overalt i kirken vidner om den lange periode som tysk kirke. Under ledelse af arkitekt, professor H. B. Storck blev kirke og kloster fra 1900 til 1907 gennemgribende restaureret og ført tilbage til oprindelig skikkelse ved fjernelse af senere tilbygninger og andre ændringer, som det var idealet på Storcks tid. Kirkebygningen Indgangen til kirken er til daglig den vestligste af de to oprindelige indgange fra klosterets søndre klostergang, vel oprindeligt processionsdøre. Kirken er en pseudobasilika med et midterskib der er dobbelt så højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavlvinduer og fra søndre sideskibs otte vinduer. Den rigt udsmykkede østgavl med det godt elleve meter høje vindue, er et pragtværk inden for dansk gotik. Kirkerummet der nu står i røde munkesten, var indtil 1904 hvidkalket. Bag altertavlen, der er foran det store østvindue, ses ganske svage spor af et kalkmaleri fra katolsk tid, der vistnok var kirkens oprindelige højaltertavle. Gulvet er dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer inde i kirken. Kirkens fornemme kalkmalerier stammer fra 1440-1500. Over alteret på østgavlen ses navnet "frater godekyn(us)" som var klosterets prior i 1480’erne. I hovedskibets østligste fag ses en korsfæstelsescene med en af kirkens store velyndere Poul Laxmands våbenskjolde. Han blev myrdet 1502 og ligger begravet her i kirken. Kirke og kloster står i dag som nordens bedst bevarede klosterkompleks. Tagstengamle.JPG Det vældige tag er belagt med stærkt hvælvede tagsten. Denne form for tagsten kaldes munke og nonner. Navnene skyldes at der på munkenes underside - den konkave side - siddder en lille tap helt oppe ved stenens overkant. Tappen binder hver enkelt munketagsten til det underliggende lag af nonnetagsten, der til formålet har et indhak i siden. På munketagstenenes rygside - den konvekse side - findes en opadvendt, svagt krummet tap, som skal låse den overlappende munk fast og dermed sikre den mod at blive løftet op af vinden. Disse tagsten kendes fra den tidlige middelalder og frem til 1600-tallet, hvor vingetegl blev almindelige - hvis taget da ikke var af strå. Tagrytteren, der er tegnet af H.B. Storck i forbindelse med restaureringen i 1901-07, blev repareret i 1976 – 78, og samtidig blev der lagt et nyt tag. For abejdet stod arkitekt Mads Drosted. Han havde desværre ikke rigtig forstået det med tagsten udformet som munke og nonner, så taget blev lagt forkert og måtte omlægges 1991. |
| Søskendes ægteskab | Kaptajn Conrad Mathias Lunding — Caroline Petrea Frederikke Holm — Vis familie før 1867 (32 år gammel) |
| Fars død | Kommandant Niels Christian von Lunding 26. juli 1871 (36 år gammel) Årsag: Blodgang |
| Fars begravelse | Kommandant Niels Christian von Lunding 1. august 1871 (36 år gammel) Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Mors død | Jutta Mangor 27. oktober 1894 (59 år gammel) Adresse: Frederiksberg Alle 51,
København Årsag: Apoplexia cerebri |
| Mors begravelse | Jutta Mangor 2. november 1894 (60 år gammel) Adresse: Garnisons Kirkegård Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
| Brors dødsfald | Kaptajn Conrad Mathias Lunding 7. februar 1910 (75 år gammel) Adresse: Ulfstorp Note: Ejer af Ulfstorp i Sverige |
| Brors dødsfald | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 30. marts 1916 (81 år gammel) Adresse: Enighedsvej 7, 1.,
Frederiksberg Årsag: Catarrhalia Senilia |
| Brors begravelse | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 4. april 1916 (81 år gammel) Adresse: Assistens Kirkegård Frederiksberg Kirke En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 Frederiksberg Kirke, København Amt Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
| Død | 11. december 1920 (86 år gammel) Adresse: Vemmetofte Kloster Årsag for dødsfald: Apoplxia cerebi Pneumonia hypost Vemmetofte Kloster, Præstø Amt Vemmetoftes tidligste historie... Der var engang... Således begynder alle gode, gamle eventyr - derfor også eventyret om Vemmetofte. I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads. De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv. Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser. I 1694 blev herregården købt af Christian V's dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort. Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave. Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot. I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin "hustru til venstre hånd", Anna Sophie Reventlow, til dronning. Prins Carl og hans søster Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte. De døde i henholdsvis 1729 og 1735, men forinden havde Sophie Hedevig udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735. Vemmetofte som kloster... Ledelsen af klosteret blev ifølge vedtægterne overdraget to kuratorer i samarbejde med priorinden, og klosterets første kurator blev søskendeparrets overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Kun takket være hans store engagement og offervillighed kom klosteret gennem de første, økonomisk vanskelige år. Klosterdamernes antal varierede, men blev efterhånden fastsat til elleve. Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige. Også fundatsen er præget af disse intentioner. Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt. I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde. |
| Begravelse | 15. december 1920 (4 dage efter dødsfald) Adresse: Vemmetofte Kirkegård Klosterkirken... Vemmetoftes kirkerum var oprindelig folkestue, men blev i 1630 indrettet til kapel for det daværende herskab: Tyge Brahe og Berete Brok. Rummet er ikke stort, men velproportioneret og med krydshvælv på to firkantede murpiller. Fra Tyge Brahes tid er bevaret den smukke prædikestol - stilen er senrenaissance, men der er elegante barokslyng i ornamenterne. Arkadefelterne er forsynet med billeder af de fire evangelister.Våbenskjoldene fra familierne Brahe, Hardenberg, Brok og Viffert, findes på de gamle stolestader. Fra tiden som folkestue stammer, indmuret i østsiden, en meget smal og stejl løntrappe, der har ført op til Fruerstuen på 1. sal. Det øvrige kirkeudstyr stammer i det væsentlige fra prins Carl. Af dette kan fremhæves et rigt udskåret dåbsbord samt Dommedagsaltertavlen i forgyldt snitværksramme, skåret af Jacob Roege. Det, der giver rummet dets særegne karakter, er imidlertid en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock. Samlingen, der viser Jesu lidelseshistorie, var oprindelig anbragt i bedesalen på prins Carls lystslot "Blågård" ved København, men den passer smukt ind i den intime stemning i kirkerummet. Vemmetofte Klosterkirke, Præstø Amt Klosterkirken... Vemmetoftes kirkerum var oprindelig folkestue, men blev i 1630 indrettet til kapel for det daværende herskab: Tyge Brahe og Berete Brok. Rummet er ikke stort, men velproportioneret og med krydshvælv på to firkantede murpiller. Fra Tyge Brahes tid er bevaret den smukke prædikestol - stilen er senrenaissance, men der er elegante barokslyng i ornamenterne. Arkadefelterne er forsynet med billeder af de fire evangelister.Våbenskjoldene fra familierne Brahe, Hardenberg, Brok og Viffert, findes på de gamle stolestader. Fra tiden som folkestue stammer, indmuret i østsiden, en meget smal og stejl løntrappe, der har ført op til Fruerstuen på 1. sal. Det øvrige kirkeudstyr stammer i det væsentlige fra prins Carl. Af dette kan fremhæves et rigt udskåret dåbsbord samt Dommedagsaltertavlen i forgyldt snitværksramme, skåret af Jacob Roege. Det, der giver rummet dets særegne karakter, er imidlertid en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock. Samlingen, der viser Jesu lidelseshistorie, var oprindelig anbragt i bedesalen på prins Carls lystslot "Blågård" ved København, men den passer smukt ind i den intime stemning i kirkerummet. |
| far |
1795–1871
Født: 19. februar 1795
35
34 — Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juli 1871 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| mor |
1807–1894
Født: 7. oktober 1807
37
26 — Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 27. oktober 1894 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 22. november 1833 — |
|
11 måneder
hende selv |
1834–1920
Født: 28. oktober 1834
39
27 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. december 1920 |
|
19 måneder
lillebror |
1836–1916
Født: 31. maj 1836
41
28 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. marts 1916 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
2 år
lillebror |
1838–1910
Født: 22. maj 1838
43
30 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 7. februar 1910 — SWE |
| Dåb | Faddere: Ingen anført |
|---|---|
| Dåb | Garnisons Kirke ved Sankt Annæ Plads blev rejst under Frederik 4.s regering og med ingeniørofficeren Georg Philip Müller som første arkitekt. Hans tegninger, som senere ændredes, er dateret 1697. Samme år skænkede Christian 5. en byggegrund til formålet og den lå på hjørnet af Adelgade og Dronningens Tværgade. Byggeriet skulle delvis finansieres ved bøder, som idømtes ved Højesteret. Projektet forsinkedes imidlertid ved Christian 5.s død 1699 og Danmarks efterfølgende deltagelse i Store Nordiske Krig. 1703 valgtes den nuværende hjørnegrund, hvorefter grundstenen nedlagdes. Men allerede 1704 bestemtes det, at fundamenterne, der fulgte Müllers planer fra 1697, skulle ændres. Man ønskede en større kirke, og hertil leverede generalbygmester Wilhelm Friederich von Platen nye tegninger. Han havde 1698 indhentet Christian 5.s "Permission til at rejse til Italien, Frankrig og andre Lande for at perfektionere sig i Byggekunst". Hjemvendt fra sin udenlandsrejse var han særdeles fortrolig med europæisk barok og gav kirken en rigere form, således med pilasterdelte facader og kuppelspir i stedet for en tagrytter. 24. marts 1706 indviedes bygningen, hvis officielle navn blev Den Herre Zebaoths Kirke (Gl. Testamente: Zebaoth = Hærskarernes Gud). Dette navn slog aldrig an, hvorfor menighedsrådet 1921 vedtog betegnelsen Garnisons Kirke (Den Herre Zebaoths Kirke). Bygningen fungerede fra begyndelsen som kirke for byens garnison, og indtil 1819 prædikedes her skiftevis på dansk og tysk, et udtryk for den tyske indflydelse på det danske militær. Frederik 6. bestemte da, at den tysktalende del af menigheden herefter skulle høre under Frederiks Tyske Kirke (nuværende Christians Kirke) på Christianshavn. her var der i forvejen en tysksproget menighed. Garnisons Kirke er i det udvendige stort set uændret, dog forhøjede man 1886 spiret, som er rejst over hovedportalen i vestgavlen. Det indre domineres af de perlegrå, balustersmykkede pulpiturer, der dækker væggene i to stokværk. Pulpiturerne hviler på ottekantede søjler. Alteret, hvis udformning skyldes billedhuggeren Didrik Gercken, er af norsk marmor i forskellige farver. Den arkitektoniske opbygning med forkrøppede gesimser samt korintiske pilastre og søjler er ligesom de hvide guirlander, draperier og engle typisk for barokken, en iscenesættelse med effekter. Skulpturerne er udført af billedhuggeren Just Wiedewelt, fader til den senere så kendte Johannes Wiedewelt. Kirkegården sløjfedes 1851, men man gav tilladelse til, at komponisten J. P. E. Hartmann marts 1900 kunne jordfæstes i samme grav, hvor hans hustru allerede 1851 var stedt til hvile. |
| Begravelse | Klosterkirken... Vemmetoftes kirkerum var oprindelig folkestue, men blev i 1630 indrettet til kapel for det daværende herskab: Tyge Brahe og Berete Brok. Rummet er ikke stort, men velproportioneret og med krydshvælv på to firkantede murpiller. Fra Tyge Brahes tid er bevaret den smukke prædikestol - stilen er senrenaissance, men der er elegante barokslyng i ornamenterne. Arkadefelterne er forsynet med billeder af de fire evangelister.Våbenskjoldene fra familierne Brahe, Hardenberg, Brok og Viffert, findes på de gamle stolestader. Fra tiden som folkestue stammer, indmuret i østsiden, en meget smal og stejl løntrappe, der har ført op til Fruerstuen på 1. sal. Det øvrige kirkeudstyr stammer i det væsentlige fra prins Carl. Af dette kan fremhæves et rigt udskåret dåbsbord samt Dommedagsaltertavlen i forgyldt snitværksramme, skåret af Jacob Roege. Det, der giver rummet dets særegne karakter, er imidlertid en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock. Samlingen, der viser Jesu lidelseshistorie, var oprindelig anbragt i bedesalen på prins Carls lystslot "Blågård" ved København, men den passer smukt ind i den intime stemning i kirkerummet. |
| Dåb | http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
|---|---|
| Død | Vemmetoftes tidligste historie... Der var engang... Således begynder alle gode, gamle eventyr - derfor også eventyret om Vemmetofte. I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads. De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv. Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser. I 1694 blev herregården købt af Christian V's dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort. Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave. Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot. I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin "hustru til venstre hånd", Anna Sophie Reventlow, til dronning. Prins Carl og hans søster Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte. De døde i henholdsvis 1729 og 1735, men forinden havde Sophie Hedevig udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735. Vemmetofte som kloster... Ledelsen af klosteret blev ifølge vedtægterne overdraget to kuratorer i samarbejde med priorinden, og klosterets første kurator blev søskendeparrets overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Kun takket være hans store engagement og offervillighed kom klosteret gennem de første, økonomisk vanskelige år. Klosterdamernes antal varierede, men blev efterhånden fastsat til elleve. Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige. Også fundatsen er præget af disse intentioner. Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt. I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde. |
| Begravelse | Klosterkirken... Vemmetoftes kirkerum var oprindelig folkestue, men blev i 1630 indrettet til kapel for det daværende herskab: Tyge Brahe og Berete Brok. Rummet er ikke stort, men velproportioneret og med krydshvælv på to firkantede murpiller. Fra Tyge Brahes tid er bevaret den smukke prædikestol - stilen er senrenaissance, men der er elegante barokslyng i ornamenterne. Arkadefelterne er forsynet med billeder af de fire evangelister.Våbenskjoldene fra familierne Brahe, Hardenberg, Brok og Viffert, findes på de gamle stolestader. Fra tiden som folkestue stammer, indmuret i østsiden, en meget smal og stejl løntrappe, der har ført op til Fruerstuen på 1. sal. Det øvrige kirkeudstyr stammer i det væsentlige fra prins Carl. Af dette kan fremhæves et rigt udskåret dåbsbord samt Dommedagsaltertavlen i forgyldt snitværksramme, skåret af Jacob Roege. Det, der giver rummet dets særegne karakter, er imidlertid en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock. Samlingen, der viser Jesu lidelseshistorie, var oprindelig anbragt i bedesalen på prins Carls lystslot "Blågård" ved København, men den passer smukt ind i den intime stemning i kirkerummet. |
| Medie objekt | Vemmetoftes tidligste historie... Der var engang... Således begynder alle gode, gamle eventyr - derfor også eventyret om Vemmetofte. I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads. De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv. Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser. I 1694 blev herregården købt af Christian V's dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort. Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave. Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot. I 1721 ophøjede broderen, Frederik IV, sin "hustru til venstre hånd", Anna Sophie Reventlow, til dronning. Prins Carl og hans søster Sophie Hedevig viste deres misbilligelse heraf ved at vende ryggen til hoffet i hovedstaden og tage fast ophold i Vemmetofte. De døde i henholdsvis 1729 og 1735, men forinden havde Sophie Hedevig udarbejdet detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735. Vemmetofte som kloster... Ledelsen af klosteret blev ifølge vedtægterne overdraget to kuratorer i samarbejde med priorinden, og klosterets første kurator blev søskendeparrets overkammerherre, Carl Adolph von Plessen. Kun takket være hans store engagement og offervillighed kom klosteret gennem de første, økonomisk vanskelige år. Klosterdamernes antal varierede, men blev efterhånden fastsat til elleve. Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige. Også fundatsen er præget af disse intentioner. Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt. I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde. |
| Medie objekt | Klosterkirken... Vemmetoftes kirkerum var oprindelig folkestue, men blev i 1630 indrettet til kapel for det daværende herskab: Tyge Brahe og Berete Brok. Rummet er ikke stort, men velproportioneret og med krydshvælv på to firkantede murpiller. Fra Tyge Brahes tid er bevaret den smukke prædikestol - stilen er senrenaissance, men der er elegante barokslyng i ornamenterne. Arkadefelterne er forsynet med billeder af de fire evangelister.Våbenskjoldene fra familierne Brahe, Hardenberg, Brok og Viffert, findes på de gamle stolestader. Fra tiden som folkestue stammer, indmuret i østsiden, en meget smal og stejl løntrappe, der har ført op til Fruerstuen på 1. sal. Det øvrige kirkeudstyr stammer i det væsentlige fra prins Carl. Af dette kan fremhæves et rigt udskåret dåbsbord samt Dommedagsaltertavlen i forgyldt snitværksramme, skåret af Jacob Roege. Det, der giver rummet dets særegne karakter, er imidlertid en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock. Samlingen, der viser Jesu lidelseshistorie, var oprindelig anbragt i bedesalen på prins Carls lystslot "Blågård" ved København, men den passer smukt ind i den intime stemning i kirkerummet. |