Grass Roots

Højby Kirke

Højby kirke er en romansk kirke.

Centralt i odsherred ligger Højby kirke

Den romanske stenkirke fra 1100 tallet er opført af granitsten. Kirken består af kor og skib bygget af både rå og kløvede marksten. Højby kirke er nok den mest seværdig i Odsherred Højby kirke

Højby kirke er en af de største og ældste kampestenskirker på sjælland. Den er bygget i de første årtier i 1100-tallet. Højby kirke er kendt for sine smukke kalkmalerier fra slutningen af 1300-tallet.

Alle de brændte teglsten viser senere perioders om- og tilbygninger. I korets gavl og andre steder på facaderne ses blændede døre og vinduer fra romansk tid.

Højby kirkes ældste dele udgøres af en romansk stenkirke. Ved udgravning af kirkens gulv i 1961-64 blev den oprindelige gulvplan frilagt. Under korets gulv, fandtes en begravelse som lå under det romanske gulvlag. Graven er en kristen begravelse der antyder, at der kan have stået en trækirke forud for stenkirken.

I 1962 fandt man en grav i Højby Kirke under kalkmaleriet af biskoppen. Graven indeholdt rester af bisp Niels Rusere Finkenov, tøj, gravkalk og gravdisk. Første gang vi hører om Finkenov, er han Valdemar Atterdags slotsfoged på Als. I 1379 blev han indskrevet på universitetet i Prag. Efter hjemkomsten blev han ærkebisp i Norge. Her gjorde han intet af det, man kunne forvente af en ærkebiskop. Han forlod da også hurtigt stillingen og tog alle klenodier med. Hjemme i Danmark uden himmelske forpligtelser slog han sig for alvor løs. Han døde dog snart, formodentlig af druk og vellevned. Samtiden beskrev ham som "forfalden til alt muligt, og uden at kunne læse og skrive". Ingen ved, hvorfor den livsglade biskop blev begravet netop i Højby.

Stenkirken er opført i 1100-årene. I årene 1200 opføres våbenhus ud for skibets sydvendte dør I slutningen af år 1300 fik kor og skib hvælvede lofter. Tårnet menes opført omkring år 1400 I slutningen af år 1400 opføres et sakristi nord for koret. Kapellet på skibets nordside og det nuværende våbenhus er opført i slutningen af middelalderen.

Højby Kirke er også kendt for historien om de to døtre af borgherren til Næsholm, der efter at være blevet voldtaget, dræbte gerningsmændene i selve kirken og som straf for at forstyrre kirkefreden, blev spærret inde på livstid i borgtårnet på Næsholm.Kirken blev bandlys af paven i syv år. Læs om historien her Læs også hvad Tage Christiansen skrev om mordet i 1934

Alter tavlen og Prædikestol er gedigent renæssancearbejde formentlig fra Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk

Alteret

Altertavle og prædikestol er gedigent renæssancearbejde formentlig fra Lorentz Jørgensens værksted i Holbæk.

Altertavlen er et sengotisk billedskærerarbejde, en trefløjet skabsaltertavle med korsfæstelsen i midten, i fløjene Kristi fødsels- og lidelshistorie.

Alterbordet er romansk, af jernal, med panel fra 1575 med spinkle malerier: bebudelsen, opstandelsen og pinseunderet.

I øvrigt har kirken fornemt inventar bl.a. fremragende udskårne stolestadegavle fra ca. 1555 med sengotisk præget topstykker

Døbefonden og prædikestolen

Altertavlen, der står med de originale farver, stammer fra omkring 1475-1500.

Døbefonden er romansk.

Dåbsfad af messing fra 1621

Prædikestol er fra 1656

Højby kirke er rig på kalkmalerier fra forskellige tider. Af største interesse er de glimrende skibsbilleder, der illustrerer legenden om Hellig Olafs sejlads - et fortrinligt dokument om middelalderens skibsfart.

En knælende gejstlig person antages at vise Niels Jacocsen Finkenow,ærkebisp til Nidaros i norge 1382, fund i kirkens gulv tyder på at han er begravet i gulvet neden for kalkmaleriet. På samme væg i koret findes familien Finkenows våbenskjold samt et indvielseskors og endnu et kalkmaleri.

Den middelalderlige billedfortælling som dominerer kirkens hvælv, er fra tiden kort efter hvælvenes indretning omkring år 1400. I korhvælvet ses en billedhistorie som viser dommedag: Den dømmende Kristus, den basunblæsende ærkeengel der vækker de døde på dommedag,Mikael sjælesørger der på sin vægt vejer sjælene og et motiv af dommedag med de fortabte sjæle der føres til helvede og med satan siddende i helvedesgabets flamme Det er skildringer af middelalderens opfattelse af det gode og det onde.

Sank Jørgen og Dragen: Sankt Jørgen (Sankt Georg) var en kristen soldat, som led martyrdøden i Palæstina i år 306. Til venstre i kalkmaleriet ses den angste, hændervridende syriske prinsesse, som han befriede fra dragen. Han er Englands og spejderbevægelsens værnehelgen, ridderskabets helgen - og vårens helgen.

Sct. Jørgen i kamp mod dragen, mens prinsessen iført kjole med pynteærmer og spidse snabelsko, knæler i baggrunden. Mikael sjælesørger der på sin vægt vejer sjælene.
Det skulle så være ærkebispen Finkenow og våbenskjoldet...indvielseskorset er det runde til venstre Falkejægeren med dødens komme

I det tredje hvælv ridder en ung falkejæger med en jagtfalk Falkejægeren er klædt efter tidens mode med vejrende fjer i hatten, en kraftig trøje med flagrende ærmer, over skuldrene har han en kæde med bjælder, bælte om livet og lange spidse snabelsko. Hesten er smykket med fornemt seletøj og dækken. Bag falkejægeren ridder en nøgen person på en okse med buen spændt, symboliserende dødens komme.

I kirkens hvælv findes flere end de omtalte kalkmaleriers billedhistorier. Farverne og malerierne vidner om en farverig kulturperiode som ligger fjernt fra eftertidens forestilling om "Den mørke middelalder"

En kirke rig på kalkmalerier og prægtigt inventar, og en smuk udsigt

Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg Arkitekt: Frits Schlegel og Edvard Thomsen

Kapelkrematoriet havde ingen lang tradition i Danmark, da et sådant skulle planlægges på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg i 1920'erne. Efter en arkitekkonkurrence valgte man derfor for første gang et modernistisk anlæg fremfor et kapel i en traditionel middelalderlig stil. Førstepræmieforslaget var udført af Frits Schlegel og Edvard Thomsen, der opførte kapelkrematoriet efter en bearbejdning af løsningen. Kapellets hoveddisposition er kubisk og klassisk symmetrisk, og materialerne, røde mursten og kobbertag, er traditionelt danske. Men i detaljeringen er formgivningen mere fri. Det ses i indgangsfacadens halvrunde nicher og i dens store englerelief af kunstneren Einar Utzon-Frank. Også den nøgterne kapelsal og kornichen med de højtsiddende sidelysvinduer varslede nye tider. Til anlægget hører mindre sale, krematorie-funktioner og en smuk gård, hvor urnerne kan anbringes i private nicher.