Afdelingsarkitekt Major Wright Lunding, 1880–1942 (61 år gammel)
- Navn
- Afdelingsarkitekt Major Wright /Lunding/
- Navnepræfiks
- Afdelingsarkitekt
- Fornavne
- Major Wright
- Efternavn
- Lunding
Født | 8. marts 1880
43
41 Adresse: Allegade 20,
København |
---|---|
Dåb | 18. maj 1880
43
41 (2 måneder gammel) Adresse: Allegade 20,
København Faddere: Moderen Frøken Sophie Dahlerup, Gl. Kongevej Hr. Vilhelm Wright, Enighedsvej 7 En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 Frederiksberg Kirke, København Amt Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
Søskendes ægteskab | Forpagter Johannes Friis — Vigoline Jutta Lunding — Vis familie 16. oktober 1894 (14 år gammel) Forlovere: Afst. Kapitain, Landejendomsbesidder D A Friis til Flinterupgård og Cand. polyt Niels Christian Lunding En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 Frederiksberg Kirke, København Amt Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
Farmors død | Jutta Mangor 27. oktober 1894 (14 år gammel) Adresse: Frederiksberg Alle 51,
København Årsag: Apoplexia cerebri |
Farmors begravelse | Jutta Mangor 2. november 1894 (14 år gammel) Adresse: Garnisons Kirkegård Garnisons Kirke, København Amt http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/ http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Søskendes ægteskab | Grosserer, Direktør Elias Lunding — Astrid Lund — Vis familie før 1910 (29 år gammel) |
Fars død | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 30. marts 1916 (36 år gammel) Adresse: Enighedsvej 7, 1.,
Frederiksberg Årsag: Catarrhalia Senilia |
Fars begravelse | Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding 4. april 1916 (36 år gammel) Adresse: Assistens Kirkegård Frederiksberg Kirke En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 Frederiksberg Kirke, København Amt Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
Mors død | Bornemina Sophie Wigoline Wright 29. maj 1916 (36 år gammel) Adresse: Enighedsvej 7, 1.,
Frederiksberg Årsag: Degen cordis Asthma |
Mors begravelse | Bornemina Sophie Wigoline Wright 2. juni 1916 (36 år gammel) Adresse: Assistens Kirkegård Frederiksberg Kirke En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 Sct. Mariæ Kirke Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster. Akvarel af C. Gress Sct. Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster blev grundlagt i senmiddelalderen af Erik af Pommern, der indkaldte karmelitermunke fra Landskrona hertil. Munkene blev også kaldt hvidebrødre, efter deres hvide kapper. Kongen gav munkene jord og penge til at bygge et kloster. Byggeriet begyndte i 1430, men i 1450 brændte det meste, og munkene måtte begynde forfra. Ca. tre meter over gulvet ses stadig på pillerne skellet mellem det nye og gamle. Det gik langsomt fremad med byggeriet. Først i 1485 var kirken færdig, og omkring 1500 stod hele anlægget færdigt. Kirkens segl er kendt fra 1482. Efter reformationen i 1536 overtog kronen alt kirkegodset. De fleste klostre blev revet ned eller ombygget til andre formål. Sct. Mariæ Kirke og klosteret blev reddet fordi byens borgere kunne bruge bygningerne til andre formål. Klosterets vestfløj blev 1541 indrettet til latinskole og eksisterede til 1807. Senere afløstes den af Borgerskolen, der igen 1841 blev afløst af Friskolen som her havde til huse indtil 1886-87. Østfløjen lod Christian III i 1541 indrette til Helsingørs almindelige Hospital. Her havde oprindelig ca. 50 beboere deres hjem. De sidste beboere – eller »lemmer« - forlod stedet i 1916. Fra 1930 havde seks enlige kvinder små lejligheder i nordfløjen i stiftelsen Vor Frue Kloster. De sidste af disse flyttede ud 1986. Kirkeministeriet overtog bygningerne i 1989 og Helsingør Stiftsadministration med bispekontor har været her siden 1995. Kirken skal have fornyet sin gotiske tagrytter og samtidig have lagt et nyt tag Tagrytteren (det lille tårn på taget) er ved at være på plads. Foto: Jørgen Rubæk Hansen 24/8 1977 Kirken, der var dømt til nedrivning, blev en tid lang brugt som hestestald, tærskelo og oplagsplads. Men da der efterhånden var kommet mange udlændinge, især hollændere og tyskere, til den vigtige sundtoldby, bestemte Frederik II på deres bøn, at kirken skulle overlades til dem, og 1576-77 blev den da indrettet til tysk kirke, efter at 371 læs halm og møg var kørt bort. Fra 1576 indtil 1740 blev her udelukkende prædiket på tysk, men efterhånden kom der flere og flere månedlige danske gudstjenester. 1740 blev det ved kongelig forordning bestemt, at militæret på Kronborg, ansatte ved Øresunds Toldkammer, de ansatte på Hammermøllens geværfabrik i Hellebæk og de fremmede i byen skulle høre under Sct. Mariæ Kirke. Først i 1819 fik kirken et egentlig sogn, da Skt. Olai sogn deltes. I 1851 hørte de tyske prædikener så helt op. De mange tyske indskrifter overalt i kirken vidner om den lange periode som tysk kirke. Under ledelse af arkitekt, professor H. B. Storck blev kirke og kloster fra 1900 til 1907 gennemgribende restaureret og ført tilbage til oprindelig skikkelse ved fjernelse af senere tilbygninger og andre ændringer, som det var idealet på Storcks tid. Kirkebygningen Indgangen til kirken er til daglig den vestligste af de to oprindelige indgange fra klosterets søndre klostergang, vel oprindeligt processionsdøre. Kirken er en pseudobasilika med et midterskib der er dobbelt så højt og bredt som de to sideskibe. Det enorme tegltag, der dækker alle tre skibe, giver ikke mulighed for lys ind i højkirken, men kun gennem de store gavlvinduer og fra søndre sideskibs otte vinduer. Den rigt udsmykkede østgavl med det godt elleve meter høje vindue, er et pragtværk inden for dansk gotik. Kirkerummet der nu står i røde munkesten, var indtil 1904 hvidkalket. Bag altertavlen, der er foran det store østvindue, ses ganske svage spor af et kalkmaleri fra katolsk tid, der vistnok var kirkens oprindelige højaltertavle. Gulvet er dækket af talrige, til dels slidte gravsten, der stammer fra den tid, da det var muligt for velhavende borgere at erhverve sig et gravkammer inde i kirken. Kirkens fornemme kalkmalerier stammer fra 1440-1500. Over alteret på østgavlen ses navnet "frater godekyn(us)" som var klosterets prior i 1480’erne. I hovedskibets østligste fag ses en korsfæstelsescene med en af kirkens store velyndere Poul Laxmands våbenskjolde. Han blev myrdet 1502 og ligger begravet her i kirken. Kirke og kloster står i dag som nordens bedst bevarede klosterkompleks. Tagstengamle.JPG Det vældige tag er belagt med stærkt hvælvede tagsten. Denne form for tagsten kaldes munke og nonner. Navnene skyldes at der på munkenes underside - den konkave side - siddder en lille tap helt oppe ved stenens overkant. Tappen binder hver enkelt munketagsten til det underliggende lag af nonnetagsten, der til formålet har et indhak i siden. På munketagstenenes rygside - den konvekse side - findes en opadvendt, svagt krummet tap, som skal låse den overlappende munk fast og dermed sikre den mod at blive løftet op af vinden. Disse tagsten kendes fra den tidlige middelalder og frem til 1600-tallet, hvor vingetegl blev almindelige - hvis taget da ikke var af strå. Tagrytteren, der er tegnet af H.B. Storck i forbindelse med restaureringen i 1901-07, blev repareret i 1976 – 78, og samtidig blev der lagt et nyt tag. For abejdet stod arkitekt Mads Drosted. Han havde desværre ikke rigtig forstået det med tagsten udformet som munke og nonner, så taget blev lagt forkert og måtte omlægges 1991. Frederiksberg Kirke, København Amt Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
Bopæl | 1. november 1917 (37 år gammel) Adresse: Sorøgade 1. 3.
København |
Søsters dødsfald | Vigoline Jutta Lunding 5. maj 1936 (56 år gammel) Adresse: Død på Bispebjerg Hospital
Privatadresse: Vestbanevej 8, st., København Årsag: Lungebetændelse, Blodprop |
Søsters kremering | Vigoline Jutta Lunding 9. maj 1936 (56 år gammel) Adresse: Søndermark Krematorie Søndermark Krematorium, København Amt Søndermark Kirkegård og Krematorium, Frederiksberg Arkitekt: Frits Schlegel og Edvard Thomsen Kapelkrematoriet havde ingen lang tradition i Danmark, da et sådant skulle planlægges på Søndermark Kirkegård på Frederiksberg i 1920'erne. Efter en arkitekkonkurrence valgte man derfor for første gang et modernistisk anlæg fremfor et kapel i en traditionel middelalderlig stil. Førstepræmieforslaget var udført af Frits Schlegel og Edvard Thomsen, der opførte kapelkrematoriet efter en bearbejdning af løsningen. Kapellets hoveddisposition er kubisk og klassisk symmetrisk, og materialerne, røde mursten og kobbertag, er traditionelt danske. Men i detaljeringen er formgivningen mere fri. Det ses i indgangsfacadens halvrunde nicher og i dens store englerelief af kunstneren Einar Utzon-Frank. Også den nøgterne kapelsal og kornichen med de højtsiddende sidelysvinduer varslede nye tider. Til anlægget hører mindre sale, krematorie-funktioner og en smuk gård, hvor urnerne kan anbringes i private nicher. |
Død | 1. februar 1942 (61 år gammel) |
far |
1836–1916
Født: 31. maj 1836
41
28 — Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 30. marts 1916 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
---|---|
mor |
1838–1916
Født: 6. oktober 1838
20
20 — Helsingør Skt. Maria Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK Død: 29. maj 1916 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 28. september 1866 — Helsingør Skt. Maria Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, DNK |
11 måneder
storebror |
1867–1946
Født: 16. august 1867
31
28 — Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: efter 1946 |
2 år
storesøster |
1869–1936
Født: 12. august 1869
33
30 — Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, DNK Død: 5. maj 1936 — Valby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
9 år
storebror |
1878–1969
Født: 2. oktober 1878
42
39 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 26. juni 1969 |
17 måneder
ham selv |
1880–1942
Født: 8. marts 1880
43
41 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 1. februar 1942 — Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Moderen Frøken Sophie Dahlerup, Gl. Kongevej Hr. Vilhelm Wright, Enighedsvej 7 |
---|---|
Dåb | En kirke med kant Af Lars Schreiber Pedersen, Arkivar, cand.mag. (1 fortælling) Frederiksberg Kirke blev indviet den 6. januar 1734. Kirken er tegnet af den hollandske arkitekt Felix Dusart. Han anvendte formen den ottekantede centralkirke, som ofte ses i hollandsk protestantisk kirkekunst. En mangekantet kirke var på dette tidspunkt et særsyn i Danmark. Den hidtil eneste kendte af slagsen var Christian den Fjerdes aldrig fuldførte Sankt Anna Rotunda i København, der blev nedrevet i 1660'erne. Den nærmeste parallel til Frederiksberg Kirke er kirken i St. Annaparochie i det vestlige Holland, som Dusart givetvis har kendt. Offentligt tilgængelig Byggeår: 1732-1734 |
Dåb | Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/frederiksberg-kirke/ |
---|