Grass Roots

Tikøb Kirke, hvis ældste dele er fra ca. 1175, er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster. Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten.

Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.

Skt. Olai Kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Frederiksborg_0039-0289.pdf

Helsingørs ældste bevarede bygning er Skt. Olai Kirke. Den har navn efter sin værnehelgen, den norske konge Olav den Hellige, som faldt ved Stiklestad 1030. Til højre ses han i kirkens gamle segl fra 1616, her som de andre steder i kirken hvor vi møder ham, ses han trædende på hedenskabets drage.

Skt. Olai Kirke, som den står nu, blev fuldendt 1559, men dens historie går længere tilbage, idet den er grundlagt omkring 1200, af størrelse som en anselig romansk landsbykirke (ca. 19,25 x 11,5 m) med kor. Spor af den første kirke kan stadig ses ved resterne af en buefrise og endeliséner øverst på kirkeskibets nordmur. I begyndelsen af 1400-årene blev kirken forlænget mod vest med en gotisk tilbygning (12,5 m lang) og med vesttårnet, godt 15 m højt, med kamtakker. Ca. 1450-75 opførtes Trefoldighedskapellet, familien Oxes gravkapel. Kort efter må man være gået i gang med at udvide den alt for lille kirke.

Helsingør, hvor Øresundstolden blev opkrævet af de forbipasserende skibe siden ca. 1429, voksede stærkt på dette tidspunkt, og blev landets største by efter København. Man begyndte med at bygge et stort nyt kor i stedet for det gamle. Det omfattede de nuværende tre østfag af kirken i samme højde som nu og med tagrytter. Koret lukkedes med en midlertidig vestmur, så det kunne anvendes, mens ombygningen fortsatte.

Unægtelig må kirken have set mærkelig ud med det kæmpestore kor, det dværgagtige skib, som stadig benyttedes og det stumpede tårn. I samme byggeperiode blev sakristibygningen opført, og i 1521 kunne Roskilde-bispen Lave Urne indvie koret, men først i 1559 blev kirken fuldendt med indbygning af de sidste hvælv af højskibet og forhøjelse af tårnet med ca. 10 m som forsynedes med kamtakker. Efter at byggearbejdet var kommet til vestgavlen, rev man det gamle skib ned. Kun dets nordmur blev bevaret, idet den, lidt forhøjet, indgik i nordre sideskibsmur. Vil man studerer kirkens historie er nordmuren det rette sted. Her kan aflæses hele kirkens historie fra 1200-tallet til færdiggørelsen.

Fra senere tid stammer våbenhuset (1578-79), og 1615 opsatte tømrermester Vitus Kragen et slankt, højt spir, "Helsingørs jomfru". Det blæste ned i en orkan 1737 og knuste ved sit fald våbenhuset. Dette blev genopbygget, men tårnet stod kullet indtil 1898, da det nuværende spir blev sat op (H. B. Stork).

Skt. Olai Kirke er bygget af røde mursten (»munkesten«), den er en treskibet basilika, med højt midterparti, hvor ovenlyset kommer ind i kirken gennem vinduer i højskibs-muren, og med lave sideskibe med selvstændigt tag. Kirken har intet tværskib, ej heller en speciel korbygning. Grundplanen er rektangulær (49,5 x 21,25 m).

Af udbygninger findes, foruden tårnet, mod syd våbenhuset, mod nord Trefoldighedskapellet og Sakristiet. Alle gavlene har kamtakker og smukke blændinger. Nogle steder i murværket ses mønstermuring i rudeform af sortbrændte sten. Næsten overalt finder man i murene bomhuller (til stillads). Flere steder ses gravkældervinduer med sandstenskarme og smedejemsgitterværk. Spir, høj skibstag og tagrytter er beklædt med kobber, på sydlige sideskib og våbenhus ligger sortglasserede, på nordre sideskib og udbygninger røde tagsten.

Uden om kirken ligger kirkepladsen, som er den gamle kirkegård. Her foretoges begravelser indtil 1827. Ud til pladsen støder bagbygningerne fra småhusene i Stengade, Sct. Anna Gade og Sophie Brahes Gade. Det hele danner en hyggelig købstadsidyl. Nord for kirken, der ikke ligger helt solret, men nordøst-sydvest, går den i 1850 anlagte Sct. Olai Gade, med smukke, fredede borgerhuse. Kontrastvirkningen mellem de lave huse, hvoraf et par i Sct. Anna Gade dog er revet ned, og den høje kirke er ganske storslået.

Det beskedne hus, Sct. Anna Gade 6, var i ældre tid organistbolig. Her boede Hans Jensen Buxtehude, som var organist ved Skt. Olai fra ca. 1642 til 1672, og hans søn, den verdenskendte komponist Didrik Buxtehude (1637-1707). Her i kirken har Didrik Buxtehude måske lært at spille. Hans livsgerning faldt uden for Danmark, men her i Helsingør har han lagt grunden til sit mesterskab, sikkert undervist af faderen. 1660-68 blev han organist ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingør.

Den 1. januar 1961 blev Skt. Olai Kirke ophøjet til domkirke i det nyoprettede Helsingør stift. I årene 2000-01 gennemgik kirken en omfattende istandsættelse, hvorved mange gamle gravsten kom frem af glemslen. De pryder i dag det lyse og smukke kirkerum. Samtidig benyttede man anledningen til at ændrede kirkens navn til det mere korrekte Skt. Olai Kirke i stedet for Sct. Olai Kirke, hvilket har medført det pudserlige, at den nærliggende gade stadig hedder Sct. Olai Gade.