Rebslager Rikard Emanuel Poulsen, 19091976 (66 år gammel)

Navn
Rebslager Rikard Emanuel /Poulsen/
Navnepræfiks
Rebslager
Fornavne
Rikard Emanuel
Efternavn
Poulsen
Født 7. februar 1909 32 32
Adresse: Østerby
Dåb 9. april 1909 33 32 (2 måneder gammel)
Adresse: Østerby
Note: Faddere:

Faddere: Pigen Melhine Petersen (Sognefoged ? Jens Poulsen) Gaardejer Karl Petersen og Hustru alle af Fejø

Note: Fejø Kirke

Fejø Kirke

Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke.

At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt.

Kirken omkring 1950

Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag.

Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet.

Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til.

I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900.

Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset”

Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken.

Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver.

Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet:

” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget.

Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds.

Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds.

Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt.

Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”.

Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884.

Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig.

Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame!

Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen.

I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser.

Søsters fødselElse Elisabet Marie Poulsen
27. maj 1911 (2 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søsters dåbElse Elisabet Marie Poulsen
24. september 1911 (2 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Moderen Pige Anna Jørgensen Partikulier Niels Kuld Sognefoged ?? Jens Poulsen alla af Fejø

Søsters fødselAase Margrethe Poulsen
11. februar 1914 (5 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søsters dåbAase Margrethe Poulsen
24. maj 1914 (5 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Fru Hilleborg Hasse, Vesterby Pigen Frida Petersen, Østerby Ungkarlene Ole og Peter Christensen, Skalø

Søsters fødselUlla Aaris Poulsen
26. oktober 1916 (7 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søsters dåbUlla Aaris Poulsen
26. december 1916 (7 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Jaura Christensen og Petra Mortensen af Østerby Ole og Peter Christensen, Skalø

Farfars dødGaardmand og Sognefoged Jens Madsen Poulsen
20. januar 1920 (10 år gammel)
Adresse: Østerby
Farfars begravelseGaardmand og Sognefoged Jens Madsen Poulsen
3. februar 1920 (10 år gammel)
Adresse: Fejø Kirkegård
Religiøst ægteskabSigrid Helene SørensenVis familie
29. februar 1932 (23 år gammel)
Mors dødBerta Vilhelmine Pedersen
25. november 1942 (33 år gammel)
Adresse: Maribo Sygehus
Mors begravelseBerta Vilhelmine Pedersen
1. december 1942 (33 år gammel)
Adresse: Fejø Kirkegård
Datters fødselLykke Vilhemine Poulsen
25. december 1942 (33 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søsters dødsfaldMartha Larsine Poulsen
efter 1942 (32 år gammel)

Datters dåbLykke Vilhemine Poulsen
23. april 1943 (34 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Husassistent Ulla Poulsen af Østerby Faderen Medhjælper Kristian Alfred Nielsen af Sønderherred Medhjælper Henning Sigfred Nielsen af Præstø

Note: Fejø Kirke

Fejø Kirke

Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke.

At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt.

Kirken omkring 1950

Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag.

Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet.

Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til.

I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900.

Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset”

Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken.

Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver.

Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet:

” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget.

Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds.

Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds.

Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt.

Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”.

Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og Hans Hansen blev ansat i 1884.

Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig.

Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame!

Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen.

I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser.

Datters fødselHerdis Mona Nielsen
23. februar 1944 (35 år gammel)

Søns fødselOle Preben Poulsen
17. oktober 1945 (36 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søns dåbOle Preben Poulsen
18. april 1946 (37 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Husassistent Ulla Aaris Poulsen Arbejdsmand Olaf Helge Jensen Arbejdsmand Erik Nielsen og Hustru Rita f. Christensen Wæver Faderen alle af Østerby

Note: Fejø Kirke

Fejø Kirke

Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke.

At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt.

Kirken omkring 1950

Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag.

Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet.

Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til.

I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900.

Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset”

Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken.

Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver.

Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet:

” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget.

Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds.

Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds.

Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt.

Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”.

Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884.

Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig.

Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame!

Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen.

I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser.

Borgerligt ægteskabSigrid Ragnhild HansenVis familie
15. februar 1952 (43 år gammel)
Note: Viet på Borgmesterkontoret i Maribo
Søns fødselGert Flemming Emanuel Poulsen
18. juli 1952 (43 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Søns dåbGert Flemming Emanuel Poulsen
26. december 1952 (43 år gammel)
Adresse: Østerby, Fejø
Note: Faddere:

Faddere: Barnets forældre Arbejdsmand Ejnar Marius Larsen og hustru Klara Margrethe Husassistent Aase Bolette Nielsen alle af Østerby

Fars dødGaardejer Marius Ejler Poulsen
26. februar 1960 (51 år gammel)
Adresse: Alderdomshjemmet, Vesterby, Fejø
Fars begravelseGaardejer Marius Ejler Poulsen
2. marts 1960 (51 år gammel)
Adresse: Fejø kirkegård
Brors dødsfaldPovl Evald Peter Poulsen
efter 1960 (50 år gammel)

Barnebarns fødselBritta Johansen
8. september 1965 (56 år gammel)

Hustrus dødsfaldSigrid Ragnhild Hansen
15. juni 1966 (57 år gammel)
Adresse: Soesmarke, Guldborg. Afgået ved døden på Centralsygehuset i Nykøbing Falster
Hustrus begravelseSigrid Ragnhild Hansen
18. juni 1966 (57 år gammel)
Adresse: Tingsted Kirkegård
Tingsted Kirke, Maribo AmtTingsted Kirke, Maribo Amt
Tingsted Kirke, Maribo Amt

Note: Tingsted kirke

Tingsted kirke er bygget omkring 1190 i romansk stil. Den bestod da af skib, kor og apsis. Senere i tilføjet et sengotisk tårn og våbenhus omkring år 1500. Det hele er bygge af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt kan man se nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis.

I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. Og det er her på disse hvælvinger, at man finder det kirken for alvor er berømt for: Kalkmalerierne. De pryder alle hvælv i skib og kor. De er malet af Elmelundemesterens værksted omkring år 1500. Kalkmalerierne blev først overkalkede efter 1803 og afdækket igen allerede i 1887.

Det mest berømte kalkmaleri er livshjulet, som ses overfor indgangen til kirken. Scenen viser et karethjul med fire konger, der symboliserer livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger ”regnabo” – ”jeg vil regere”. Øverst ses kongen på toppen af sin magt iført kostbare klæder og et fint vinglas. Han siger ”regne” – ”jeg regerer”. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding – han siger ”regavi” – ”jeg har regeret”. Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten ”sum regno sic transit gloria mundi” – ”jeg er uden rige, således forgår verdens skønhed”.

Resten af kirkens interiør, prædikestol, altertavle og stolestader er fra 1600 tallet. Altertavlen fra 1616 og udført af Jørgen Ringnis’ værksted. Prædikestolen er fra 1633 fra samme værksted. Døbefonten er dog fra omkring 1200. Til den hører to dåbsfade fra henholdsvis 1575 og 1625. Bag fonten står degnestolen, som er fra omkring 1600.

Kirken er som så mange Falsterske og Lollandske kirker kalket lyserød. At dømme efter de mange lag lyserød kalk, man kan se under den tjærede sokkel har den været kalket lyserød i århundreder.

Død 1976 (66 år gammel)
Familie med forældre
far
18761960
Født: 17. marts 1876 37 34Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 26. februar 1960Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
mor
18761942
Født: 16. november 1876 36 35Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 25. november 1942Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab24. oktober 1902Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
1 år
storebror
1903
Født: 28. oktober 1903 27 26Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
15 måneder
storesøster
19051942
Født: 5. januar 1905 28 28Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: efter 1942
15 måneder
storebror
19061960
Født: 31. marts 1906 30 29Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: efter 1960
19 måneder
storesøster
1907
Født: 18. oktober 1907 31 30Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
16 måneder
ham selv
19091976
Født: 7. februar 1909 32 32Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 1976Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK
2 år
lillesøster
1911
Født: 27. maj 1911 35 34Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
3 år
lillesøster
1914
Født: 11. februar 1914 37 37Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
3 år
lillesøster
1916
Født: 26. oktober 1916 40 39Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Familie med Sigrid Helene Sørensen
ham selv
19091976
Født: 7. februar 1909 32 32Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 1976Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK
hustru
1904
Født: 17. juni 1904Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab29. februar 1932Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
11 år
datter
19422009
Født: 25. december 1942 33 38Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 1. april 2009Holeby Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
3 år
søn
19452013
Født: 17. oktober 1945 36 41Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 6. oktober 2013Nakskov Skt. Nikolaj Sogn, Lolland Nørre Herred, Maribo Amt, DNK
Familie med Sigrid Ragnhild Hansen
ham selv
19091976
Født: 7. februar 1909 32 32Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 1976Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK
hustru
Tingsted Kirke, Maribo Amt
19091966
Født: 29. september 1909Systofte Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 15. juni 1966Nykøbing Falster Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, DNK
Borgerligt ægteskab Borgerligt ægteskab15. februar 1952Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK
-8 år
datter
19442004
Født: 23. februar 1944 35 34
Død: 23. juli 2004Tingsted Sogn, Falster Nørre Herred, Maribo Amt, DNK
9 år
søn
19522000
Født: 18. juli 1952 43 42Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK
Død: 24. september 2000Maribo Amt, DNK
Dåb

Faddere: Pigen Melhine Petersen (Sognefoged ? Jens Poulsen) Gaardejer Karl Petersen og Hustru alle af Fejø

Dåb

Fejø Kirke

Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke.

At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt.

Kirken omkring 1950

Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag.

Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet.

Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til.

I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900.

Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset”

Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken.

Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver.

Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet:

” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget.

Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds.

Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds.

Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt.

Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”.

Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884.

Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig.

Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame!

Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen.

I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser.

Ægteskab

Viet på Borgmesterkontoret i Maribo