Rebslager Rikard Emanuel Poulsen, 1909–1976 (66 år gammel)
- Navn
- Rebslager Rikard Emanuel /Poulsen/
- Navnepræfiks
- Rebslager
- Fornavne
- Rikard Emanuel
- Efternavn
- Poulsen
Født | 7. februar 1909
32
32 Adresse: Østerby |
---|---|
Dåb | 9. april 1909
33
32 (2 måneder gammel) Adresse: Østerby Faddere: Pigen Melhine Petersen (Sognefoged ? Jens Poulsen) Gaardejer Karl Petersen og Hustru alle af Fejø Fejø Kirke Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke. At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt. Kirken omkring 1950 Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag. Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet. Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til. I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900. Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset” Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken. Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver. Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet: ” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget. Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds. Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds. Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt. Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”. Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884. Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig. Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame! Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen. I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser. |
Søsters fødsel | Else Elisabet Marie Poulsen 27. maj 1911 (2 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søsters dåb | Else Elisabet Marie Poulsen 24. september 1911 (2 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Moderen Pige Anna Jørgensen Partikulier Niels Kuld Sognefoged ?? Jens Poulsen alla af Fejø |
Søsters fødsel | Aase Margrethe Poulsen 11. februar 1914 (5 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søsters dåb | Aase Margrethe Poulsen 24. maj 1914 (5 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Fru Hilleborg Hasse, Vesterby Pigen Frida Petersen, Østerby Ungkarlene Ole og Peter Christensen, Skalø |
Søsters fødsel | Ulla Aaris Poulsen 26. oktober 1916 (7 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søsters dåb | Ulla Aaris Poulsen 26. december 1916 (7 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Jaura Christensen og Petra Mortensen af Østerby Ole og Peter Christensen, Skalø |
Farfars død | Gaardmand og Sognefoged Jens Madsen Poulsen 20. januar 1920 (10 år gammel) Adresse: Østerby |
Farfars begravelse | Gaardmand og Sognefoged Jens Madsen Poulsen 3. februar 1920 (10 år gammel) Adresse: Fejø Kirkegård |
Religiøst ægteskab | Sigrid Helene Sørensen — Vis familie 29. februar 1932 (23 år gammel) |
Mors død | Berta Vilhelmine Pedersen 25. november 1942 (33 år gammel) Adresse: Maribo Sygehus |
Mors begravelse | Berta Vilhelmine Pedersen 1. december 1942 (33 år gammel) Adresse: Fejø Kirkegård |
Datters fødsel | Lykke Vilhemine Poulsen 25. december 1942 (33 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søsters dødsfald | Martha Larsine Poulsen efter 1942 (32 år gammel) |
Datters dåb | Lykke Vilhemine Poulsen 23. april 1943 (34 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Husassistent Ulla Poulsen af Østerby Faderen Medhjælper Kristian Alfred Nielsen af Sønderherred Medhjælper Henning Sigfred Nielsen af Præstø Fejø Kirke Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke. At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt. Kirken omkring 1950 Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag. Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet. Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til. I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900. Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset” Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken. Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver. Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet: ” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget. Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds. Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds. Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt. Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”. Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og Hans Hansen blev ansat i 1884. Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig. Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame! Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen. I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser. |
Datters fødsel | Herdis Mona Nielsen 23. februar 1944 (35 år gammel) |
Søns fødsel | Ole Preben Poulsen 17. oktober 1945 (36 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søns dåb | Ole Preben Poulsen 18. april 1946 (37 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Husassistent Ulla Aaris Poulsen Arbejdsmand Olaf Helge Jensen Arbejdsmand Erik Nielsen og Hustru Rita f. Christensen Wæver Faderen alle af Østerby Fejø Kirke Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke. At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt. Kirken omkring 1950 Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag. Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet. Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til. I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900. Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset” Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken. Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver. Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet: ” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget. Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds. Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds. Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt. Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”. Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884. Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig. Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame! Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen. I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser. |
Borgerligt ægteskab | Sigrid Ragnhild Hansen — Vis familie 15. februar 1952 (43 år gammel) Note: Viet på Borgmesterkontoret i Maribo |
Søns fødsel | Gert Flemming Emanuel Poulsen 18. juli 1952 (43 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø |
Søns dåb | Gert Flemming Emanuel Poulsen 26. december 1952 (43 år gammel) Adresse: Østerby, Fejø Faddere: Barnets forældre Arbejdsmand Ejnar Marius Larsen og hustru Klara Margrethe Husassistent Aase Bolette Nielsen alle af Østerby |
Fars død | Gaardejer Marius Ejler Poulsen 26. februar 1960 (51 år gammel) Adresse: Alderdomshjemmet, Vesterby, Fejø |
Fars begravelse | Gaardejer Marius Ejler Poulsen 2. marts 1960 (51 år gammel) Adresse: Fejø kirkegård |
Brors dødsfald | Povl Evald Peter Poulsen efter 1960 (50 år gammel) |
Barnebarns fødsel | Britta Johansen 8. september 1965 (56 år gammel) |
Hustrus dødsfald | Sigrid Ragnhild Hansen 15. juni 1966 (57 år gammel) Adresse: Soesmarke,
Guldborg.
Afgået ved døden på Centralsygehuset i Nykøbing Falster |
Hustrus begravelse | Sigrid Ragnhild Hansen 18. juni 1966 (57 år gammel) Adresse: Tingsted Kirkegård Tingsted Kirke, Maribo Amt Tingsted kirke er bygget omkring 1190 i romansk stil. Den bestod da af skib, kor og apsis. Senere i tilføjet et sengotisk tårn og våbenhus omkring år 1500. Det hele er bygge af utilhuggede og kløvede kampesten samt kridt. Udvendigt kan man se nogle af de oprindelige højtsiddende vinduer i skibet og på apsis. I sengotisk tid har kirken fået hvælvinger, i stedet for det oprindelige flade træloft. Og det er her på disse hvælvinger, at man finder det kirken for alvor er berømt for: Kalkmalerierne. De pryder alle hvælv i skib og kor. De er malet af Elmelundemesterens værksted omkring år 1500. Kalkmalerierne blev først overkalkede efter 1803 og afdækket igen allerede i 1887. Det mest berømte kalkmaleri er livshjulet, som ses overfor indgangen til kirken. Scenen viser et karethjul med fire konger, der symboliserer livets gang. Til venstre ses den opstigende konge, som siger ”regnabo” – ”jeg vil regere”. Øverst ses kongen på toppen af sin magt iført kostbare klæder og et fint vinglas. Han siger ”regne” – ”jeg regerer”. Til højre ses kongen styrte ned som en skægget olding – han siger ”regavi” – ”jeg har regeret”. Nederst ligger han død med hænderne foldet og teksten ”sum regno sic transit gloria mundi” – ”jeg er uden rige, således forgår verdens skønhed”. Resten af kirkens interiør, prædikestol, altertavle og stolestader er fra 1600 tallet. Altertavlen fra 1616 og udført af Jørgen Ringnis’ værksted. Prædikestolen er fra 1633 fra samme værksted. Døbefonten er dog fra omkring 1200. Til den hører to dåbsfade fra henholdsvis 1575 og 1625. Bag fonten står degnestolen, som er fra omkring 1600. Kirken er som så mange Falsterske og Lollandske kirker kalket lyserød. At dømme efter de mange lag lyserød kalk, man kan se under den tjærede sokkel har den været kalket lyserød i århundreder. |
Død | 1976 (66 år gammel) |
far |
1876–1960
Født: 17. marts 1876
37
34 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 26. februar 1960 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
---|---|
mor |
1876–1942
Født: 16. november 1876
36
35 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 25. november 1942 — Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 24. oktober 1902 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
1 år
storebror |
1903–
Født: 28. oktober 1903
27
26 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
15 måneder
storesøster |
1905–1942
Født: 5. januar 1905
28
28 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: efter 1942 |
15 måneder
storebror |
1906–1960
Født: 31. marts 1906
30
29 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: efter 1960 |
19 måneder
storesøster |
1907–
Født: 18. oktober 1907
31
30 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
16 måneder
ham selv |
1909–1976
Født: 7. februar 1909
32
32 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 1976 — Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK |
2 år
lillesøster |
1911–
Født: 27. maj 1911
35
34 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
3 år
lillesøster |
1914–
Født: 11. februar 1914
37
37 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
3 år
lillesøster |
1916–
Født: 26. oktober 1916
40
39 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
ham selv |
1909–1976
Født: 7. februar 1909
32
32 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 1976 — Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1904–
Født: 17. juni 1904 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 29. februar 1932 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
11 år
datter |
1942–2009
Født: 25. december 1942
33
38 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 1. april 2009 — Holeby Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK |
3 år
søn |
1945–2013
Født: 17. oktober 1945
36
41 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 6. oktober 2013 — Nakskov Skt. Nikolaj Sogn, Lolland Nørre Herred, Maribo Amt, DNK |
ham selv |
1909–1976
Født: 7. februar 1909
32
32 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 1976 — Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK |
---|---|
hustru |
1909–1966
Født: 29. september 1909 — Systofte Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, DNK Død: 15. juni 1966 — Nykøbing Falster Sogn, Falster Sønder Herred, Maribo Amt, DNK |
Borgerligt ægteskab | Borgerligt ægteskab — 15. februar 1952 — Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, DNK |
|
1944–2004
Født: 23. februar 1944
35
34 Død: 23. juli 2004 — Tingsted Sogn, Falster Nørre Herred, Maribo Amt, DNK |
9 år
søn |
1952–2000
Født: 18. juli 1952
43
42 — Fejø Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, DNK Død: 24. september 2000 — Maribo Amt, DNK |
Dåb | Faddere: Pigen Melhine Petersen (Sognefoged ? Jens Poulsen) Gaardejer Karl Petersen og Hustru alle af Fejø |
---|---|
Dåb | Fejø Kirke Fejø Kirke, der er bygget sidst i 1200 tallet, er placeret idylisk helt tæt på øens sydkyst og har i en periode tillige været benyttet af de omliggende øer Askø og Femø som sognekirke. At kirken tillige har været et pejlemærke for de søfarende er oplagt. Kirken omkring 1950 Vindfløjen på tårnet bærer årstallet 1865 – måske er den opsat i anledning af, at man fejrede kirkens 600 års fødselsdag. Kirken var i middelalderen viet til de søfarendes helgen Sankt Nicolaus og i 1979 fandt man en velbevaret figur af Sankt Nicolaus indmuret i murværket i tårnet. Kirken, der kan henføres til den senromanske periode, fik i 1923 de gamle vinduer i romansk stil gjort mindre og ændret til de nuværende smallere vinduer i gotisk stil. Kun i tårnets vestgavl er et af de oprindelige store romanske vinduer bevaret. Kvindeindgangen i skibets nordside er også muret til. I kirken er der ophængt 3 kirkeskibe: Forrest ses orlogsfregatten “Enigheden” fra 1811, i midten “Ebenetzer” fra 1811 og bagerst koffardiskibet “Familien Iversen” fra omkring år 1900. Kirken med “den gamle kirkegård” ved vandet. Øverst til højre ses “den nye kirkegård” og øverst til venstre “Graverhuset” Fejø Kirke har tilknyttet 2 kirkegårde – den ene og oprindelige, omgiver kirken og er omkranset af en meget smuk mur af natursten. Imidlertid gør placeringen få meter fra kysten, at der i undergrunden er så meget saltvand, at de begravede konserveres i en grad, at genbegravelser ikke er mulig. Som konsekvens heraf er der omkring år 1880 etableret en ny kirkegård, som efterfølgende er udvidet i flere omgange, et par hundrede meter fra kirken. Med de 2 kirkegårde blev der behov for at ansætte en graver. Årsagen kan læses i nedenstående – lidt makabre – brev og ansøgning fra 1884 fra Fejøs præst Niels Ewaldsen til Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsenet: ” Man henvender sig, uagtet gentagne påmindelser, ikke til kirkeværgen, der bor temmelig afsides på øen og det er bleven skik at grave omtrent hvor man har lyst, da man nødigt vil have sine gravsteder på den nye kirkegård, der er blevet anlagt fordi pladsen på den gamle var optaget. Følgen er, at det meget ofte hænder, at der bliver gravet på steder, hvor der for kun få år siden er blevet sænket kister. Disse slås da i stykker og spredes tilligemed deres indhold omkring, så jeg ved den første jordpåkastelse, jeg her foretog, så betydelige rester af tidligere begravne ligge spredt omkring eller samlet i dynger for senere at graves ned andetsteds. Der kan anføres eksempler på, at man efter kun 6-7 års forløb, har gravet ned på samme sted, ja ved én lejlighed var det udgravne lig end ikke forrådnet og udbredte en sådan stank at graverkarlen måtte kaste den påbegyndte grav til igen for at grave andetsteds. Det var jo meget ønskeligt om dette blev forandret og at der blev holdt gravorden på kirkegården, men da både kirkeværgen og kirkens betjente alle bo langt borte fra kirken, antager jeg det kun kan ske derved at man lønner en mand til som graver at bo i nærheden af kirken for at påse orden og grave, når det er nødvendigt. Man har fundet en pålidelig mand, der er vel skikket til denne post og som er villig til at opslå sin bolig ved siden af kirken, såfremt han kan få et lille årligt tilskud. Ifølge ministerialbogen er gennemsnittet af døde 26,6 for årene 1874-1883 og dersom der tilsiges manden et tilskud af 50 kr. årligt, er han villig til at overtage posten”. Ansøgningen blev bevilget af Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet – og min oldefar Hans Hansen blev ansat i 1884. Hans Hansen og hustruen Kirstine Hansen, lejede ”Graverhuset”, som i 1877 var bygget af gårdejeren på ”Klokkely” til brug som aftægtsbolig. Hans Hansen bestred graverjobbet i 20 år – efter hans død, fortsatte Kirstine på posten i yderligere 19 år – en temmelig sej dame! Sønnen Andreas Hansen, der efterfulgte sin mor som graver, boede med hans hustru Marie i graverhuset indtil hans død i 1955, hvor sønnen Hans Hansen overtog graverjobbet, men ikke graverboligen. I dag benyttes “den gamle kirkegård” alene til urnegravsteder og “den nye kirkegård” primært til kistebegravelser. |
Ægteskab | Viet på Borgmesterkontoret i Maribo |