Grass Roots

Husets beboere i 1700-tallet Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Niels Jensen Wochmann boede her omkring 1700.

Han var først gift med en Dragør-pige, Grith Peder Tiemann, derefter med en Store Magleby-gårdmandsdatter og til sidst med en skomagerdatter, Marchen Pieter Claesen, sammesteds fra. Med den sidste fik han to sønner, Pieter og Christian.

Niels Wochmann var i en lang årrække byens skriver. Han døde i 1726, mens hans enke levede til 1756.

Huset blev overtaget af sønnen Pieter Nielsen Wochmann, gift med jordemoderens datter i Store Magleby, Neel Pietersdatter. Han var skipper på langfart - en overgang ejer af jagten "Jomfru Elisabeth" på 21½ læst. Men ellers sejlede han med større københavnske fartøjer bl.a. på Amsterdam og Vestindien.

Det er formodentlig ham, der har hjembragt fra Amsterdam den samling "Engleskeer" med navneinskription, som hans svigermoder, jordemoder Marchen Albertsdatter, efterlod sig.

I 1753 forlod hun sit jordemoder-embede i Store Magleby og slog sig ned i Dragør, formodentlig hos datteren her.

Hendes sølvskeer blev siden spredt for alle vinde, men de kan for de flestes vedkommende spores tilbage til Pieter Wochmanns arvinger. Amagermuseet har en af disse skeer og Nationalmuseet et par stykker (se også Badstuevælen 10).

Pieter Wochmann var velstående. I 1789 måtte han betale 25 rigsdaler i formueskat - det næsthøjeste beløb i byen.

Der var fem døtre og en søn i ægteskabet. Det blev svigersønnen, skipper Christoffer Andersen Walløe, gift med Neel Pieter Wochmann, der overtog huset.

Badstuevælen Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsens navn har nok ikke noget med en badstue at gøre. I hvert fald har der aldrig ligget sådan en på stedet.

Navnet kan være inspireret af Badstuestræde i København. Mange af Dragørs gade var tidligere ”opkaldt” efter københavnske gadenavne.

I slutningen af 1700-tallet benævntes strædet langs den østlige side for Bastestræde og her lå en brønd, som kaldtes for Bastebrønden. Måske er dette navn blev misforstået som badstue-brønden. Men der har aldrig været en badstue i Dragør.

En hypotese omkring ordet "Badstue" kunne måske være, at det har noget med bearbejdning af hør at gøre. Mange af Dragørs væversker kom fra Skåne, hvor en badstue (på svensk: bastu) var et tørrehus til tørring af hør, inden den blev skættet og heglet, hvilket vil sige en forarbejdning, inden den kunne spindes og væves.

En badstue er således den svenske betegnelse for det, man på dansk kalder et brydehus. Et sådant fandtes både i Store Magleby og Sundbyvester, men om der har ligget et lige her, bliver nok umuligt at få svar på.

Betegnelsen væl, som findes i flere andre stednavne i Dragør og Store Magleby, er et gammelt nederlandsk ord for vandhul.

På Badstuevælen var der i 1700-tallet netop et stort vandfyldt hul, hvor man gravede ler til byens lerklinede huse. Graven, der i første halvdel af århundredet strakte sig et stykke ned ad nuværende Strandgade, skrumpede dog mere og mere i omfang, og må i løbet af 1800-tallet være blevet tørlagt og opfyldt.

Husene på den østlige side af Badstuevælen har rødder tilbage til 1600-tallet, mens vestsiden er bebygget i 1730'erne.

Stenkransen midt på pladsen har ikke – som nogen tror – noget med et gammelt tingsted at gøre. Stenene er sammen med træbeplatningen resultatet af foreningen Dragørs Fremme´s arbejde i begyndelsen af 1900-tallet, for at forskønne byen.

Tidligere blev Badstuevælen krydset af kørebaner, men da der i 1964 indførtes et generelt forbud mod bilkørsel i den gamle bydel, blev pladsen omlagt og fik sit nuværende udseende.