Grass Roots

Strandgade 27-29 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 243

Stedet her var i slutningen af 1600-tallet beboet af Bent Ebbesen og hustru Karen Albertsdatter.

Karen var enke efter Rasmus Pedersen, med hvem hun havde tre døtre - Thore, Bente og Gerdte - som alle var gift og bosat i det nærmeste nabolag.

Efter Karens død i 1709 opnåede Bent at gifte sig endnu to gange. Sidste gang var det med Agth Egbertsdatter fra Store Magleby.

Efter Bents død i 1713 giftede Agth sig med skipper Anders Hansen Ingemar, søn af skipper Hans Ingemarsen fra Vægterstræde 4. Anders havde tilnavnet Bager - uvist af hvilken grund.

De fik en søn, Egbert, hvis navn senere blev til Eibert. Desuden havde de en søn Jens, som druknede i 1737 ved Neustadt sammen med tre andre dragørsøfolk, samt en datter Grith, gift med skipper Pieter Pietersen Skriver i Bjergerlav.

Anders døde i 1757, hvorefter Eibert og hans kone Gerthe Jacob Kurvemager, der stammede fra Kongevejen 4, overtog huset. I 1759 var det på 8 fag.

Eibert Andersen kom i 1772 i klammeri med sin genbo i Strandgade 30, Theis Jansen Juncker. Theis Juncker påstod, at Eibert havde slået hans gravide kone og smurt gadeskarn rundt i ansigtet på hende, mens Eibert hævdede, at konen havde slået hans uskyldige barn. De ansøgte begge amtmanden om prokuratorbistand til at føre deres sag.

Eibert og Gerdte fik tre døtre og en søn. Den ældste datter, Leudow, blev gift med skipper Dirch Dirchsen Jans, og de bosatte sig i hans barndomshjem i von Ostensgade 27-29.

Datteren Anna blev gift med skipper Ouscher Dirchsen og bosat i Magstræde. Sønnen Jens giftede sig til ejendommen Jens Eyberts Plads 6, og han kom derved til at lægge navn til denne plads. Da den yngste datter, Marchen, blev gift med skipper Jan Pietersen Tiemann, og bosatte sig i husets vestre ende, Vægterstræde 2(matrikel nr.242), var Eibert død og Gerdte sad som enke i husets østre ende (matrikel nr.243).

Det blev datteren Leudows søn, skipper Anders Dirchsen, der flyttede ind i sin mormors bolig. Endvidere overtog han også sin oldefars tilnavn, "Bager".

Omkring 1812 flyttede han imidlertid tilbage til von Ostensgade og overtog sit barndomshjem. Huset solgte han til Ole Christensen Engelgreen.

Ikke så længe efter blev huset delt op, idet den vestre del blev overtaget af arbejdsmand Peder Jørgensen. Herved opstod matrikel nr. 243a og 243b.

På en husliste fra 1818 står Ole Engelgreens kone anført for 3 fag, Peder Jørgensen Højerup for 3 fag, og Jan Pietersen Tiemann for 3½ fag. Sammenlagt skal de 3+3+3½ fag groft skønnet nok svare til de 8 fag, som Eibert Andersen i 1759 blev anført for.

Ole Christensen Engelgreen (Strandgade 29, matr.nr.243a) var smedesvend hos smeden Hans Carlsen på Strandlinien. Han var i 1799 blevet gift med Anne Hansdatter under dramatiske omstændigheder. Bruden blev nemlig syg lige før vielsen, idet hun blev "rørt af et slag - - og i 14 dage var utallige gange borte for menneskelige øjne". Ingen troede på, at hun ville overleve, men på hendes indtrængende bøn om at blive gift med sin kæreste, blev vielsen alligevel foretaget. Anne Hansdatter levede imidlertid i mange år, men i slutningen af 1810'erne blev de skilt. I 1820 solgte Ole Engelgreens fraskilte kone huset til matros Carl Jansen Hermann.

Carl Jan Hermann var født på Kongevejen 14 og var gift med Kirsten Hans Møller fra Skipperstræde 4B. De fik to børn, der nåede frem til voksenalderen. Carl døde i sidste halvdel af 1830'erne, men Kirsten blev boende i huset. Det blev datteren Marchen Carl Hermann, gift med Gerdt Carl Bertelsen, der overtog huset, og omkring 1880 lod de det nedrive og byggede det hus, som står der i dag.

Peder Jørgensen (Strandgade 27, matr.nr. 243b) - af og til med tilnavnet Højerup - var født i Skåne og havde i 1806 giftet sig med Maren Christophersdatter. De var da begge tjenestefolk i St. Magleby, hvor de også boede de første år af deres ægteskab. Maren havde haft et tidligere forhold til Niels Jensen Rose, som resulterede i en søn, der dog døde som 3-årig. Peder og Maren fik en søn, Jørgen, der blev skipper og skibsreder og byggede ejendommen Skipperstræde 4B.

Peder Jørgensen ernærede sig som arbejdsmand. Han og konen døde i 1843 med to dages mellemrum. I kirkebogen skrev præsten om Peder: "Denne gamle stræbsomme mand, hvis rette alder ikke med vished vides, blev begravet samme dag og i samme grav med sin trofaste og flittige hustru".

Peder og Marens hus blev herefter overtaget af matros Andreas Hylder fra Sundbyøster og hustru Trein Pieter Palmsen.

Matrikel nr. 243b blev i begyndelsen af 1900-tallet lagt sammen med huset Vægterstræde 2, matrikel nr. 242.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.

Strandgade 27-29 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 243

Stedet her var i slutningen af 1600-tallet beboet af Bent Ebbesen og hustru Karen Albertsdatter.

Karen var enke efter Rasmus Pedersen, med hvem hun havde tre døtre - Thore, Bente og Gerdte - som alle var gift og bosat i det nærmeste nabolag.

Efter Karens død i 1709 opnåede Bent at gifte sig endnu to gange. Sidste gang var det med Agth Egbertsdatter fra Store Magleby.

Efter Bents død i 1713 giftede Agth sig med skipper Anders Hansen Ingemar, søn af skipper Hans Ingemarsen fra Vægterstræde 4. Anders havde tilnavnet Bager - uvist af hvilken grund.

De fik en søn, Egbert, hvis navn senere blev til Eibert. Desuden havde de en søn Jens, som druknede i 1737 ved Neustadt sammen med tre andre dragørsøfolk, samt en datter Grith, gift med skipper Pieter Pietersen Skriver i Bjergerlav.

Anders døde i 1757, hvorefter Eibert og hans kone Gerthe Jacob Kurvemager, der stammede fra Kongevejen 4, overtog huset. I 1759 var det på 8 fag.

Eibert Andersen kom i 1772 i klammeri med sin genbo i Strandgade 30, Theis Jansen Juncker. Theis Juncker påstod, at Eibert havde slået hans gravide kone og smurt gadeskarn rundt i ansigtet på hende, mens Eibert hævdede, at konen havde slået hans uskyldige barn. De ansøgte begge amtmanden om prokuratorbistand til at føre deres sag.

Eibert og Gerdte fik tre døtre og en søn. Den ældste datter, Leudow, blev gift med skipper Dirch Dirchsen Jans, og de bosatte sig i hans barndomshjem i von Ostensgade 27-29.

Datteren Anna blev gift med skipper Ouscher Dirchsen og bosat i Magstræde. Sønnen Jens giftede sig til ejendommen Jens Eyberts Plads 6, og han kom derved til at lægge navn til denne plads. Da den yngste datter, Marchen, blev gift med skipper Jan Pietersen Tiemann, og bosatte sig i husets vestre ende, Vægterstræde 2(matrikel nr.242), var Eibert død og Gerdte sad som enke i husets østre ende (matrikel nr.243).

Det blev datteren Leudows søn, skipper Anders Dirchsen, der flyttede ind i sin mormors bolig. Endvidere overtog han også sin oldefars tilnavn, "Bager".

Omkring 1812 flyttede han imidlertid tilbage til von Ostensgade og overtog sit barndomshjem. Huset solgte han til Ole Christensen Engelgreen.

Ikke så længe efter blev huset delt op, idet den vestre del blev overtaget af arbejdsmand Peder Jørgensen. Herved opstod matrikel nr. 243a og 243b.

På en husliste fra 1818 står Ole Engelgreens kone anført for 3 fag, Peder Jørgensen Højerup for 3 fag, og Jan Pietersen Tiemann for 3½ fag. Sammenlagt skal de 3+3+3½ fag groft skønnet nok svare til de 8 fag, som Eibert Andersen i 1759 blev anført for.

Ole Christensen Engelgreen (Strandgade 29, matr.nr.243a) var smedesvend hos smeden Hans Carlsen på Strandlinien. Han var i 1799 blevet gift med Anne Hansdatter under dramatiske omstændigheder. Bruden blev nemlig syg lige før vielsen, idet hun blev "rørt af et slag - - og i 14 dage var utallige gange borte for menneskelige øjne". Ingen troede på, at hun ville overleve, men på hendes indtrængende bøn om at blive gift med sin kæreste, blev vielsen alligevel foretaget. Anne Hansdatter levede imidlertid i mange år, men i slutningen af 1810'erne blev de skilt. I 1820 solgte Ole Engelgreens fraskilte kone huset til matros Carl Jansen Hermann.

Carl Jan Hermann var født på Kongevejen 14 og var gift med Kirsten Hans Møller fra Skipperstræde 4B. De fik to børn, der nåede frem til voksenalderen. Carl døde i sidste halvdel af 1830'erne, men Kirsten blev boende i huset. Det blev datteren Marchen Carl Hermann, gift med Gerdt Carl Bertelsen, der overtog huset, og omkring 1880 lod de det nedrive og byggede det hus, som står der i dag.

Peder Jørgensen (Strandgade 27, matr.nr. 243b) - af og til med tilnavnet Højerup - var født i Skåne og havde i 1806 giftet sig med Maren Christophersdatter. De var da begge tjenestefolk i St. Magleby, hvor de også boede de første år af deres ægteskab. Maren havde haft et tidligere forhold til Niels Jensen Rose, som resulterede i en søn, der dog døde som 3-årig. Peder og Maren fik en søn, Jørgen, der blev skipper og skibsreder og byggede ejendommen Skipperstræde 4B.

Peder Jørgensen ernærede sig som arbejdsmand. Han og konen døde i 1843 med to dages mellemrum. I kirkebogen skrev præsten om Peder: "Denne gamle stræbsomme mand, hvis rette alder ikke med vished vides, blev begravet samme dag og i samme grav med sin trofaste og flittige hustru".

Peder og Marens hus blev herefter overtaget af matros Andreas Hylder fra Sundbyøster og hustru Trein Pieter Palmsen.

Matrikel nr. 243b blev i begyndelsen af 1900-tallet lagt sammen med huset Vægterstræde 2, matrikel nr. 242.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.