Grass Roots

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.

Strandlinien 12-16 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset er opført på et indvundet areal, der er opfyldt i sidste halvdel af 1700-tallet.

Den første, der byggede her, var smeden Hans Carlsen, der var skåning. Han fik skøde på grunden i 1796 og opførte her et smedeværksted samt beboelse. Tidligere må han have virket fra sin bopæl oppe i byen.

Huset blev kaldt ”Smedebakken” og var på seks fag og fire fag udhus.

Dette smedeværksted lå centralt og mindre end et stenkast fra de nye havnefaciliteter. Det er derfor fuldt forståeligt, at han i 1799 blev sur, da byens styre lod opføre et smedehus på havnens søndre mole – altså endnu tættere på kajpladserne.

Carlsen beklagede sig højlydt over, at man ødslede med byens penge på et sådant hus. Byforstanderskabet gav ham svar på tiltale:

”Det er uartigt af Hans Carlsen som en skåning uden indfødsret at ville røre ved vore bysager. Det er uartigt af Hans Carlsen at tør beskylde os for at ødsle med byens penge. Hvad angår byens penge ham? Han er en overbevist fusker og vores timelige velfærd, ja vores liv, står i fare, når et eller andet af hans fuskerarbejde springer eller brækker for os i storm og uvejr. End ydermere Hans Carlsen har jo ingen indfødsret og følgelig ingen privilegium på at være smedemester...”.

Hans Carlsen var gift to gange. Første gang i 1783 med skåningen Svend Tullesens datter Leisbeth. Anden gang i 1796 med bytjener Berendt Nielsen Rytters datter Cathrine. Men begge ægteskaber var barnløse. Hans Carlsen døde i 1817.

Det har ikke været muligt at klarlægge, hvem der har boet her i 1820’erne og begyndelsen af 1830’erne, hvor vognmand Hans Olsen Taarnby overtog ejendommen.

Forfatteren Johan Skjoldborg boede her i en årrække i begyndelsen af 1900-tallet.

I dag udgør "Smedebakken" et helt kompleks af bygninger, som alle er opført i løbet af 1800-tallet. Der er ikke længere rester af den oprindelige smedje på stedet.

Husets ejere fra 1800-tallet og frem

1855-1876 Vognmand Hans Olsen Taarnby

1876-1914 Bådfører Peter Petersen Malm

1914-1918 Grosserer Louis Poulsen

1918-1922 Fru Thea Sand

1922-1930 Redaktør Andreas Buntzen

1930-1958 Enkefru Klausine Buntzen

1958- Styrmand og skibsfører Andreas Buntzen

Kilde: Historiske huse i Dragør. 1979.

Strandlinien Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk har sit navn, fordi vejen gik langs med stranden.

Bortset fra Havnepladsen, var der tidligere ikke bebyggelse øst for Strandlinien.

Først efter store opfyldningsarbejder igennem 1800-tallet omkring havnen blev der plads til at bebygge Strandliniens østlige side.

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.