Leisbeth Peter Ribersdatter, 1840–1877 (37 år gammel)
- Navn
- Leisbeth Peter /Ribersdatter/
- Fornavne
- Leisbeth Peter
- Efternavn
- Ribersdatter
- Vielsesnavn
- Leisbeth Peter /Schmidt/
Født | 31. marts 1840 Adresse: Dragør |
---|---|
Dåb | 31. maj 1840 (2 måneder gammel) Adresse: Dragør Faddere: Styrmand Jacob Jacobsen i Dragør Elisabeth Ribers, Styrmand Hans Baagøes Hustru i København Pige Ane Ribersdatter i Dragør |
Religiøst ægteskab | Lods Peter Jakobsen Schmidt — Vis familie 23. december 1861 (21 år gammel) Forlovere: Ole Petersen Schmidt B. M. Riber |
Datters fødsel | Anna Petrine Schmidt 1863 (22 år gammel) |
Søns fødsel | Lods Jakob Peter Schmidt 28. februar 1864 (23 år gammel) |
Søns fødsel | Peter Niels Schmidt 1866 (25 år gammel) |
Family census | Lods Peter Jakobsen Schmidt — Vis familie 1. februar 1870 (29 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus 1.fam.[ Matr. 187a, Jens Eyberts Plads 6 ], 502, Jens Eyberts Plads 6, Dragør Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte. Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller. Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne. I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert. Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet. Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd". I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne. Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden. |
Søns fødsel | Christian Peter Schmidt 1870 (29 år gammel) |
Datters fødsel | Amalie Petrea Schmidt 1872 (31 år gammel) |
Søns fødsel | Laurits Peter Schmidt 1874 (33 år gammel) |
Fars død | Skipper Peter Mathiasen Riber |
Mors død | Ane Jacob Snedkersdatter |
Død | 23. december 1877 (37 år gammel) Adresse: Dragør |
Begravelse | 28. december 1877 (5 dage efter dødsfald) |
Datters fødsel | Alma Matilte Schmidt 1878 (0 efter dødsfald) |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — før 1840 — |
3 måneder
hende selv |
1840–1877
Født: 31. marts 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. december 1877 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1836–
Født: 1836 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
hende selv |
1840–1877
Født: 31. marts 1840 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. december 1877 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 23. december 1861 — |
2 år
datter |
1863–
Født: 1863
27
22 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
14 måneder
søn |
1864–
Født: 28. februar 1864
28
23 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
søn |
1866–
Født: 1866 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
5 år
søn |
1870–
Født: 1870 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
datter |
1872–
Født: 1872 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
3 år
søn |
1874–
Født: 1874 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
5 år
datter |
1878–
Født: 1878 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
ægtemand |
1836–
Født: 1836 — Dragør Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
---|---|
partner’s partner |
1837–
Født: 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
Ægteskab | Ægteskab — efter 1878 — |
Dåb | Faddere: Styrmand Jacob Jacobsen i Dragør Elisabeth Ribers, Styrmand Hans Baagøes Hustru i København Pige Ane Ribersdatter i Dragør |
---|---|
Ægteskab | Forlovere: Ole Petersen Schmidt B. M. Riber |
Dåb | |
---|---|
Religiøst ægteskab | |
Family census | Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte. Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller. Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne. I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert. Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet. Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd". I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne. Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden. |
Begravelse |