Grass Roots

Rigshospitalet. Dele af sygehuset ses i baggrunden.

Rigshospitalet, sygehus i København, der ved sin indvielse i 1910 afløste Det Kongelige Frederiks Hospital. De toetagers pavillonbygninger på Blegdamsvej, der omkransede en grønnegård, var opført efter tegninger af Martin Borch med ca. 825 senge. Senere tilføjedes flere fireetagers bygninger, der bl.a. rummede Fødselsstiftelsen med 150 senge.

Efter etapevis nedrivning af pavillonbygningerne påbegyndtes i 1960 opførelsen af nye bygninger efter en arkitektkonkurrence vundet af arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen (1920-92). Opførelsen er foregået i etaper; bygningerne blev taget i brug efter indvielsen af det 16 etager høje centralkompleks i 1970. Senere fulgte det syv etager høje sydkompleks, der bl.a. afløste Fødselsstiftelsen. Det rummer i dag børneafdelingerne, fødeafdelingen og en del af det onkologiske center. Ved en donation fra McDonalds Børnefond blev det i 2002 udvidet med et patienthotel (Ronald McDonald Hus) for familier med børn i behandling på Rigshospitalet. Central- og sydkomplekset blev forbundet af en toetagers mellembygning, som senere er forhøjet til fire etager. Desuden findes på hospitalets område en auditoriebygning, et hospitalsapotek, køkken- og teknikbygninger og Teilum-bygningen med bl.a. Retsmedicinsk Institut og en patologisk afdeling, der alle blev opført i 1970'erne, samt enkelte af de oprindelige bygninger og en psykiatrisk afdeling, bygget i 1934. Senere er der tilføjet en bygning til strålebehandling af kræftpatienter med underjordiske, strålesikrede behandlingsrum, da Finseninstituttet i 1990 flyttedes til Rigshospitalet. Denne bygning er i 2007 udvidet, så behandlingskapaciteten er væsentligt forøget. I 1961 indlemmedes Militærhospitalet i Rigshospitalet, som siden 1928 havde haft afdelinger i Militærhospitalets bygninger. Blegdamshospitalet, som bl.a. rummede en afdeling for epidemiske sygdomme, blev overtaget af Rigshospitalet i 1975. Ved dets nedrivning, der skabte plads for Panum Instituttet, blev der i 1979 opført en bygning på Militærhospitalets grund med en ny afdeling for epidemiske sygdomme med isolationsafsnit. Denne er senere nedrevet og har givet plads til et biocenter for forskning og undervisning under Københavns Universitet. I 2007 blev der indrettet helikopterlandingsplads på taget af Centralkomplekset.

I 1757 fik Det Kongelige Frederiks Hospital forpligtelse til at uddanne læger, og Rigshospitalet har siden sin oprettelse været universitetssygehus. Herudover foregår der en omfattende teoretisk og klinisk lægevidenskabelig forskningsaktivitet.

Rigshospitalet er organiseret i seks behandlingscentre og tre tværgående centre. Hvert center er ledet af en centerdirektør. Rigshospitalet har lands- og landsdelsfunktion inden for alle lægelige specialer bortset fra hudsygdomme, arbejdsmedicin og børnepsykiatri. Sygehusets forpligtelse til behandling omfatter specialistfunktioner over for sygehuse i landets regioner med hovedvægten på opgaver for Region Hovedstaden samt sygehusvæsenet på Grønland og Færøerne.

Rigshospitalet var indtil 1995 ejet af staten, men indgik herefter i Hovedstadens Sygehusfællesskab som højt specialiseret forsknings- og uddannelsessygehus og udgør sammen med de øvrige undervisningssygehuse i hovedstaden Københavns Universitetshospital. Efter strukturreformen i 2007 indgår Rigshospitalet som det højst specialiserede sygehus i Region Hovedstadens sygehusvæsen.