Grass Roots

Strandgade 30 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 229

I begyndelsen af 1700-tallet var stedet her beboet af Theis Jansen og hustru Maritje Madsdatter.

Han stammede fra Store Magleby, men havde da en søster og to brødre boende her i nærheden. Hans kone, der var datter af Mads Pedersen og Trein Claesdatter, havde sit barndomshjem i Strandstræde 1-3.

Theis og Maritje fik to børn. Sønnen Jan blev skipper og bosatte sig i Skipperstræde 13, mens datteren Trein med sin mand Jan Jensen Juncker overtog huset.

Hun var for øvrigt ved sin dåb blevet indført i kirkebogen under navnet "Neel", men da der ikke er en Neel Theisdatter, som passer ind i hendes familiemønster, må man nok antage, at præsten har skrevet forkert.

Efter Theis' død giftede Maritje sig med lodsen Christen Stephensen, der stammede fra Sundbyøster og også havde mistet sin ægtefælle. Parret slog sig ned i hans hus i Strandstræde 13.

Jan Jensen Juncker, der stammede fra Kongevejen 17, var sømand. I 1743, da der var optakt til krig med Sverige, blev han indkaldt til orlogsflåden sammen med 99 andre matroser fra Dragør. Han kom til at gøre tjeneste på orlogsskiber "Elephanten" fra juli til november. Da krigsfaren tilsyneladende drev over, blev de alle hjemsendt, men måske har skrækken for igen at blive udkommanderet, fået ham til året efter at blive skipper - f.eks. ved at få part i et mindre fartøj. Som skipper var man nemlig fritaget for at gøre orlogstjeneste.

Jan og Trein fik en søn og en datter. Det blev sønnen Theis Jansen Juncker gift med Anna Marie Pedersdatter, der overtog huset.

Ifølge sørullen var Theis mådelig af vækst med mørkt slet (glat) hår. Som 19-årig fik han skøde på halvparten af jagten "Anna Cathrine" på 16 læster.

Da han blev skipper i så ung en alder, nåede han aldrig at komme til orlogs. Jan og Trein fik 11 børn, hvoraf de 5 nåede voksenalderen. Theis blev i 1772 indviklet i nogle genbostridigheder med Eibert Andersen i Strandgade 29.

I 1784 fik Theis tilladelse til at forhandle "ost, flæsk, kød, smør, såvel som øvrige til spækhøkeriet henhørende varer", men det har nok ikke været særlig lukrativt, når hans nabo forhandlede omtrent det samme varesortiment. Ved folketællingen 1787 oplyste han, at han var fisker. Da han døde i 1794 var han hører, d.v.s. lærer ved Dragør Skole. Sandsynligvis har han undervist byens drenge i navigationens første grundbegreber.

Herefter gik huset på andre hænder. Det blev overtaget af tømrer Jan Olsen gift med Grith Ole Holte.

Efter Jans død i begyndelsen af 1800-tallet solgte enken huset til naboen, kroejer Jacob Knudsen Leth, og det indgik herefter som en del af Dragør Kros bygningskompleks. Omkring 1842 blev denne fløj nedrevet og genopført.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandgade har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.