Grass Roots

Strandgade 12 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 77

Dirch Joonsen og Anna Knudsdatter må være de første beboere på dette sted.

De blev gift i 1719. Dirch stammede fra Badstuevælen 4-6 og var en søn, som Nele Cornelis Friis bragte med sig ind i sit ægteskab med Ouscher Theisen. Dirchs far, en tjenestekarl, Joon Nielsen, havde forladt den gravide Nele.

Anna Knudsdatter var født 1698 i Stralsundstræde 5. Hun og Dirch fik en datter Maritje, der som voksen blev gift med Rasmus Haagensen Busk. Dirch døde omkring 1732 og er formodentlig omkommet til søs.

Anna giftede sig det følgende år med skåningen Rasmus Bentzen Leth. Han blev lods i 1740 og pensioneret fra lodseriet i 1771. Parret fik tre sønner og en datter, som alle blev gift og bosat her i byen.

Anna Knudsdatter døde i 1760 og året efter giftede Rasmus sig med en enke, Bente Jens Krisgersen, henne fra Strandgade 8. Bente flyttede ind hos Rasmus, mens hans datter, Johanne, overtog Bentes hus sammen med sin ægtefælle Rasmus Adriansen.

Da Rasmus Bentzen døde i 1787, flyttede svigersønnen Rasmus Adriansen ind. Han var som enkemand blevet gift med Bentes datter, Gerdte Frecksdatter. Rasmus Adriansen og hans svigermor, Bente Jensdatter, døde begge i 1792.

I slutningen af 1790'erne blev huset solgt og erhvervet af skipper Dirch Dirchsen Jans jun., som stammede fra von Ostensgade 27.

Strandgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

har altid haft dette navn, hvilket vil sige siden begyndelsen af 1800-tallet. Gaden har ikke noget lige forløb, for den er stykket sammen af tre gadestrækninger med hver sin alder.

Den østlige ende fra Bodestræde 9 og Strandgade 19 er langt den ældste. Den har rod ned i 1600-tallet. Hvor gaden i dag laver sit karakteristiske sving ud for Bodestræde, har der i slutningen af 1600-tallet været haver. Således har skrædderen Jacob Bertelsen i Strandgade 22-24 haft sin have liggende syd for sit hus, og Hans Rasmussen skråt overfor i nr. 19-21 har haft havejord liggende nord og vest for sit hus.

Den vestlige ende af gaden fra Vestgrønningen indtil Badstuevælen er bebygget først i 1700-tallet, hvilket vil sige fra omkring 1710 til omkring 1730.

Den midterste del af gaden var i mange år - nok indtil midten af 1700-tallet - et vådområde, som stod i forbindelse med det store vandhul, som dengang dominerede Badstuevælen. Vandet herfra har haft sit afløb gennem den midterste strækning af Strandgade hen mod Trein Jylmann Gang. Den sydlige side af denne strækning var dengang præget af havearealer.