Grass Roots

Jens Eyberts Plads Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Pladsen er opkaldt efter skipper Jens Eybertsen, der levede 1756-1811. Han ejede huset Jens Eyberts Plads 6, som er et karakteristisk byggeri fra 1700-tallets midte.

Pladsen var tidligere en del Store Brøndstræde, som var der gamle navn for den nuværende Sønderstræde. Beboere i gaden søgte i 1910 og flere gange senere kommunalbestyrelsen om at få gadens navn ændret. Måske fordi den gade i København (en sidegade til Gothersgade), hvis navn var blevet ”genbrugt”, ikke hørte til de mest velrenomerede. Her var værtshuse med et tvivlsomt klientel og en del af byens bordeller.

Navnet blev ændret i 1930. Dengang hed pladsen Fischers Plads – måske efter én af beboerne.

I 1942 forsøgte man igen en navneændring, og beboerne foreslog Amsterdamfed eller Ved Sønderenden – men ingen af navnene faldt i Kommunalbestyrelsens smag. Så det blev ved Jens Eybert.

Den østlige side var bebygget i slutningen af 1600-tallet, mens den vestlige og sydlige side formodentlig er kommet til i det første og andet årti af 1700-tallet.

Brønden midt på pladsen var langt op i 1700-tallet byens eneste offentlige brønd, men da man så i slutningen af århundredet fik flere brønde, hed denne herefter "Byens brønd".

I begyndelsen af 1750'erne forlangte amtmanden, at pladsen på byens bekostning blev opfyldt og planeret - og måske også brolagt. Der skulle i hvert fald være mulighed for at køre og vende med heste og vogne.

Når der blev afholdt den årlige session, var amtmanden og andre embedsmænd til stede, og deres vogne skulle parkere således, at de var sikre på at kunne komme derfra igen. I tilfælde af ildebrand skulle flere vogne også nemt kunne komme til og fra brønden.

Jens Eyberts Plads 1 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Huset til venstre er Jens Eyberts Plads 3. Det høje hus bagved (med åbentstående vindue) er Jens Eyberts Plads 1.

matrikel nr. 112

Matros Peder Pedersen Kylling blev i 1713 gift med Sidse Olufsdatter, og de er nok de første beboere her på stedet.

Han var skåning, og hun var også en fremmed person. Formodentlig er de begyndt som tjenestefolk i Store Magleby. De fik to børn - datteren Kirsten, der blev gift og bosat i Chr. Mølstedsgade, samt sønnen Ole Pedersen Kylling, der blev brygger i København og skænkede ifølge testamente af 6. september 1790 et legat til sin fødeby.

Om Peder er der ikke så meget at berette. I oktober 1759 ankom han til Køge med sin båd på 1 læst medbringende en del kål og gulerødder. Hans hustru døde i 1757, og omkring 1763-64 forsvandt Peder fra byen. Måske er han flyttet ind til København til sønnen. Ved sessionen i februar 1764 blev det oplyst, at han ikke ville sejle mere.

Næste beboere blev skipper Hans Pedersen Svane og hustru Bodil Jacobsdatter. De havde tidligere boet i von Ostensgade 19, men havde overdraget huset til deres ældste søn Jan Hansen Svane, som var blevet gift i 1762.

I oktober 1763 ansøgte Svane om at måtte lægge et "stykke fortorv" til sit hus, som han formodentlig var ved at renovere. Han havde købt og betalt et stykke af nuværende Jens Eyberts Plads af byens to gårdmænd, som havde ret til - men kun sammen med fogden, schouten og amtsforvalteren - at disponere over jorden rundt om byen, men absolut ikke inde i byen.

Der opstod derfor et vældigt ramaskrig fra byforstanderskab, amtsforvalter og amtmand. Den handel skulle gå tilbage, for det var "en plads, som er byen umistelig formedelst kørsel til brønden for at vende med en vogn". Den mand, der boede her tidligere, havde for 30 år siden ansøgt om det samme og fået afslag. Amtsforvalteren mente, at "de tvende dumdristige, enige gårdmænd på Dragør" burde idømmes en bøde.

Skipper Hans Pedersen Svane havde i en periode jagten "Abrahams Offer" på 16 læster. Han døde i 1774, men hustruen Bodil overlevede ham i 20 år. I 1785 fik hun bevilling på handel med urtekramvarer fra huset her, og i 1792 fik hun lov at overdrage denne bevilling til sin datter Sidse Hansdatter.

Sidse var blevet gift i 1775 med skipper Henrich Pietersen, og de havde overtaget huset. Derers datter Gerdte Henrich Pietersen fik efter Sidses død i 1814 tilladelse til at overtage sin mors bevilling til at handle med "fede og tørre varer".

Gerdte var i 1811 blevet gift med skipper Svend Jacobsen Hermann, der stammede fra Vestgrønningen 26-28. Han havde jagten "Den springende Hiort" og sejlede under Englandskrigen med brænde til København - en ikke ufarlig beskæftigelse.

3 uger efter hans bryllup i 1811 blev skibet bordet ud for Stevns af tre bevæbnede mænd i en båd, som derefter sejlede "Den springende Hiort" til Hanøe Bugten ud for Ystad, hvor der lå et engelsk admiralskib. Her var Svend Hermann og hans besætning fanger i en måned, hvorefter de sammen med andre danske krigsfanger blev beordret om bord i et fartøj, som førte dem til København. Men Svend Hermann så aldrig mere "Den springende Hiort".

Svend og Gerdtes datter, Sidse Svend Hermann, og hendes mand Jørgen Jens Rasmussen overtog huset.

I 1855 gik det på andre hænder, idet det blev overtaget af styrmand Henrich Crillesen Palm og senere af hans datter og svigersøn.