Grass Roots

Billedet viser huset i 1930. Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 220

Rasmus Haagensen Busk er den første beboer her på stedet, hvor han formodentlig i midten af 1740'erne byggede sig et hus på 5 fag.

Han var i 1745 blevet gift med Marchen Dirchsdatter, der stammede fra Strandgade 12.

I 1756 fik Rasmus skøde på jagten "De tre Brødre" på 18 læster med en besætning på 2 mand og 1 dreng. Han havde dog kun 1/3 part i jagten. Ifølge sørullen var han mådelig høj med mørkt krøllet hår. Han har formodentlig kun sejlet med brænde i de hjemlige farvande.

Rasmus og Marchen fik fire børn, hvoraf kun de to nåede gennem barndommen, men ingen af disse to blev gift. Rasmus faldt i 1777 over bord ved Kalvehave og druknede. Marchen levede til 1786.

Det blev herefter de to ugifte søskende, Dirch og Marchen, der beboede huset. Dirch sejlede og hun førte hus for ham. Han var skipper, og i 1790'erne sejlede han rundt med jagten "De to Søskende" på 11 læster - formodentlig udelukkende med brænde.

Dirch døde i 1829 og Marchen i 1831.

Næste beboere var hjulmager Hans Fredriksen, søn af en hjulmager i Store Magleby og gift med Marchen Henrik Palm fra Søgade 2. Dette par boede her til midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1900-tallet var der indrettet en privat realskole her i ejendommen.

Bymandsgade Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Bymandsgade hed tidligere Lille Kongensgade.

Den vestlige ende er den yngste. Husene her er på den nordlige side opført i 1750'erne, mens dem på den sydlige side stammer fra 1800-tallet.

Husene i gadens østlige ende er opført omkring 1730'erne i udkanten af det haveareal, der siden 1600-tallet strakte sig mellem Strandstræde og Lodsstræde.

Blegeri har været levebrødet for en stor del af beboerne her, ligesom i Blegerstræde og Byskriverstræde.

Det var nemlig hovedsagelig i byens sydlige udkant, at blegerfamilierne bosatte sig, for på grund af terrænets fald kunne man her frit lade den askelud, som lærredet var kogt i, løbe gennem rendestenene ud i stranden.

Blegeriet var et erhverv, som man først hører om i 1750'erne, hvor schouten forbød dragørerne at blege lærred på engene inden for Vierdiget. Men måske er der blevet bleget tidligere.

På det tidspunkt, hvor schouten kom med sine forbud, var Dragørs fælled så godt som udbygget.

Der var ikke flere ledige arealer, hvor man kunne lægge lærredsbaner ud til bleg, hvorefter man har måttet søge andre græsgange.

Det var først i 1810, at Dragør fik mulighed for at erhverve et engareal på 200 tønder land langs kysten syd for byen.

Det er karakteristisk for en del af husene, at nogle har i 1700-tallet været store huse, som siden er blevet delt til mindre beboelser, og andre har været mindre huse, som i 1800-tallet er blevet sammenlagt til en større enhed.

Bymandsgade omkring 1960. Foto tilhører Dragør Lokalarkiv.