SandholtBeyer

Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området.

I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Trinitatis Kirke ligger på Landemærket 2, ud mod Købmagergade, over for Regensen, i Københavns centrum. Kirken er en del af det såkaldte Trinitatis kirkekompleks, som ud over kirken omfatter det tidligere universitetsbibliotek, nu udstillingslokale, på en etage over kirken, samt det astronomiske observatorium Rundetårn. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke

Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison.

Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke