Rasmus Nielsen Strøm, –
- Navn
- Rasmus Nielsen /Strøm/
- Fornavne
- Rasmus Nielsen
- Efternavn
- Strøm
Født | Ja |
---|---|
Ægteskab | Louise Christine Pedersdatter — Vis familie Ja |
Datters fødsel | Caroline Leopoldine Strøm 15. november 1808 |
Datters dåb | Caroline Leopoldine Strøm 6. januar 1809 Holmens Kirke, København Holmens Kirke, København Holmens Kirke er en kirke ved Holmens Kanal i Indre By, København. Kirken er sognekirke for både Bremerholmen/Gammelholmen, Slotsholmen og for søens folk, herunder Søværnet. Den er også hovedkirken i Holmens Provsti, og dens førstepræst har titel af Holmens provst. Bygningen var tidligere en ankersmedje, der i 1619 blev ombygget til kirke under Christian 4., da der ved bygningen af sømandsboliger i området blev brug for en kirke til den øgede befolkning. I 1641 blev kirken udvidet til den korskirke, vi ser i dag. Ved den lejlighed blev indraget et "tårn" i kirkebygningen, som var bygget ved smedjens sydvestgavl, for at skjule den for udsigten fra slottet. Holmens Kirke har undgået Københavns store brande, og meget af dens interiør er det originale fra 1600-tallet. Her kan fremhæves altertavlen og prædikestolen, som begge er træskærerarbejder udført i 1691 af Abel Schrøder den Yngre samt orgelfacaden fra 1738, som skyldes Lambert Daniel Kastens. I 1705 blev der tilføjet et stort gravkapel til kirken, som stadig har mange bevarede gravminder i form af epitafier, sarkofager, gravsten og kisteplader. De mest kendte er Niels Juel, Tordenskiold og C.F. Hansen. Margrethe 2. blev døbt i kirken 14. maj 1940 og gift med Prins Henrik den 10. juni 1967 http://da.wikipedia.org/wiki/Holmens_Kirke |
Barnebarns fødsel | Caroline Vilhelmine Beyer omkring 1832 |
Barnebarns fødsel | Carl Ferdinand Beyer omkring 1833 |
Barnebarns fødsel | Emma Elisa Beyer 29. april 1835 Adresse: Rosengaden No. 409, Sankt Annæ Vester Kvarter |
Barnebarns dåb | Emma Elisa Beyer 21. juni 1835 Trinitatis Kirke, København Trinitatis Kirke ligger på Landemærket 2, ud mod Købmagergade, over for Regensen, i Københavns centrum. Kirken er en del af det såkaldte Trinitatis kirkekompleks, som ud over kirken omfatter det tidligere universitetsbibliotek, nu udstillingslokale, på en etage over kirken, samt det astronomiske observatorium Rundetårn. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
Barns ægteskab | Carl Beyer Justitsunderofficier — Caroline Leopoldine Strøm — Vis familie 11. december 1835 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Severine Louise Beyer 28. december 1836 |
Barnebarns dåb | Severine Louise Beyer 28. april 1837 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns død | Severine Louise Beyer 3. november 1837 Årsag: Kramper |
Barnebarns begravelse | Severine Louise Beyer 5. november 1837 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Johan Grove Beyer 30. juli 1838 |
Barnebarns dåb | Johan Grove Beyer 26. august 1838 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns død | Johan Grove Beyer 20. december 1838 Adresse: Rosengaden 439 Årsag: Brystbetændelse |
Barnebarns begravelse | Johan Grove Beyer 23. december 1838 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Carl Valdemar Beyer 28. oktober 1839 |
Barnebarns dåb | Carl Valdemar Beyer 9. februar 1840 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Severine Dorothea Beyer 28. juli 1841 |
Barnebarns dåb | Severine Dorothea Beyer 29. august 1841 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Flora Henriette Beyer 13. april 1846 |
Barnebarns dåb | Flora Henriette Beyer 24. maj 1846 Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Barnebarns fødsel | Thorvald Emil Beyer 13. juli 1848 |
Barnebarns dåb | Thorvald Emil Beyer 24. september 1848 |
Barnebarns fødsel | Frits Vilhelm Thorvald Beyer 23. januar 1850 Adresse: Ebeltoft |
Barnebarns død | Thorvald Emil Beyer 4. april 1850 |
Barnebarns begravelse | Thorvald Emil Beyer 11. april 1850 |
Barnebarns dåb | Frits Vilhelm Thorvald Beyer 11. april 1850 |
Barnebarns fødsel | Peter Wilhelm Viggo Beyer 29. januar 1853 |
Barnebarns dåb | Peter Wilhelm Viggo Beyer 8. maj 1853 |
Barnebarns fødsel | Peter Rasmus Beyer 16. marts 1855 Adresse: Ebeltoft |
Barnebarns dåb | Peter Rasmus Beyer 24. juni 1855 |
Barnebarns død | Peter Rasmus Beyer 7. maj 1857 |
Barnebarns begravelse | Peter Rasmus Beyer 11. maj 1857 |
Død | Ja |
ham selv | |
---|---|
hustru | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
datter |
1808–1879
Født: 15. november 1808 — Holmen Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 2. marts 1879 — Ebeltoft Sogn, Mols Herred, Randers Amt, DNK |