Præst i Glumsø, Provst. Var gift 3 gange. Af hans 21 (5+16) børn overlevede 7 (2+5) ham. Stud. 1730 Viborg, Kand theol. 1733, Præst i Glumsø Provst 1755, Mag. 1773. Afsked 1787. PGB var huslærer hos en etatsraad Seyer Mahling fra Aarhus, hvor han traf sin senere kone Anne Margrethe Fogh. Flere kilder siger, at han kun fik 1 barn med Anne Margrethe Fogh, men ud fra børnenes fødselsdatoer maa jeg konkludere, at de fik 2 børn. Boede efter afskeden hos sin næstældste søn Hans Petri Beyer. Begravet i København, Helliggeist Ny Kirkegaard, senere Assistens Kirkegaard.

Bidrag fra Agnete Beyer, Jan. 2009, pga jordskælv i DK. Det ser ud til at være svar paa et spørgeskema. Uddrag af bogen "Høy ædle Hr. Biskop": (1. 55.3 Stregkode: 3408875497) Beretning fra Tyberg Herred om det Jord=skielv, som skeede Natten imellem den 21de og 22de December 1759.

1. I Glumsoe og Bavelse Sogner er dette Jordskielv fornummen af alle, som da vare vogne.
2. Natten imellem den 21 og 22 Dec: ved Kl. 1.
3. Det blev fornummet af nogle eengang, af nogle 2 gange, ikke lenge imellem hver gang!
4. Saa lenge som en minut eller noget derover.
5. Det blev af nogle anseet, som en sterk Torden, af andre som en meget sterk Buldren af vogne, saa at huusene paa nogle steder rystede, og adskillige Ting i Huusene bevægedes. Om den 5te og 7de Post veed mand, saa vidt endnu er hørt, ei her noget at svare. Glumsoe den 2den Ianuar 1760 P: G: Beyer. ================================

Uddrag fra bogen "Erindringer om slægten Beyer og Høst", med tilføjelser af hans sønnedatter, Sille Beyer.

I Herrens navn!

Anno 1707 d. 30. Nov. blev jeg født til denne syndige verden paa Nørre-Hedegaard i Thy, og jeg takker gud for skikkelige forældre. Min fader var Valentin Hermansen Beyer, Herredsfoged i Hassing og Refs Herred. Til hans ære ved jeg, at aldrig er een af hans domme blevet underkendt ved Landsting. Efter min morfader blev jeg kaldet Peder Grove, og var den yngste af 7 søskende.

Den første Rector i Viborg ville prygle latinen ind i mig, hvorudover jeg tabte aldeles lyst dertil, men da Rector Schiwe kom, som tog det paa en anden maade, vaagnede atter min lyst og flid. Faa aar derefter døde min fader, hvilket var en haard skæbne for mig, dog gud hjalp mig.." tilføjer han, og disse fromme ord gentager han ofte i sine erindringer. Det er, som om denne erfaring har været hans valgsprog og hans trøst paa hans vandring gennem livet. Hans moder flyttede " af kærlighed til ham " til Viborg, for at han kunne være hos hende. Det sidste aar han var i Mesterlectien, blev han ansat som sognedegn ved Asmildkloster, og kørte da om Søndagen med Præsten dertil. Ogsaa maatte han undertiden prædike der, naar præsten forlangte det. For denne tjeneste, som han beholdt saalænge, han gik i skolen, fik han 30 Rdl. aarligt. Han var baade den første og den sidste der blev ansat i dette embede paa denne maade. Der blev han tilbudt at blive "Sæde-Degn", men det ville han ikke, da han foretrak at vedblive ved sine studier. Ikke nok junne han takke gud, "der saa godt vejledte ham dertil, og dobbelt maatte han paaskønne dette, da han siden saa hvorledes det senere gik hans nærmeste klassekammerater. Den ene blev en "liderlig skomagerdreng" en anden saa han" staa paa vagt som Holmens matros" og en tredie "lod sig hverve og kom til rytterne"

Endelig oprandt tiden da han skulle paa universitetet. Paa rejsen besøgte han først sin broder Christofper, der var Præst i Mygin ved Randers, og tog derefter bort med skibslejlighed. I 5 dage var jeg undervejs i storm og uvejr" dog gud hjalp mig, og han kom lykkelig og vel til København.

I denne store og mærkelige stad, havde jeg svært ved at faa logement, da det var aaret efter den store ildebrand. Først tog jeg ind i " Den hvide Elefant ", men fik derefter et lille værelse i Antoniestræde, øverst oppe og uden kakkelovn. " Det var en kold vinter", skriver han, "nu jeg takker gud for at han giver mig brænde nok her i min alderdom". Efter at være bleven optaget blandt de akademiske borgere med bedste karakterer, blev der tilbudt ham adskellige gode "konditioner" paa landet, men han foretrak at blive i staden for at studere videre, skønt det faldt ham vanskeligt nok at erhverve til livets ophold der. Dog "gud hjalp ham", han blev af en skikkelig skomager antaget til lærer for hans søn, og skulle derfor have fri kost, "som var en dyr post i København"; siden kom han paa Regensen, men fik det første aar ingen lig-penge, (??P.E.) saaledes som alt endnu var i uorden efter ildebranden. Med hans studier gik det godt, efter vel afholdt anden eksamen tog han Baccalaurii-graden

Da han som Baccalaiireus af og til var Respondens ved Disputatser, ( latinske dispotureøvelser ), han ansaa dette kun som børneværk, og skriver som følge deraf ikke saa meget om det. Da han saa var bleven kandidat med laud. ( laudabis, = første karakter ), en ret sjælden karakter dengang, blev han af alle," behandlet som et ganske andet menneske end før ". En dag spurgte Justitsraad Gram ham, om han ville være lærer for Von Plessens eneste søn, og saa skulle han da være om sommeren paa Næsbyholm, og om vinteren i København. Dette paatog han sig og var hos Kammerherren i adskillige aar, indtil denne rejste til Frankrig, men gav dog først Beyer et løfte om et præstekald paa et af hans godser, saasnart et blev ledigt. Endnu før han forlod Kammerherren, paatog han sig efter Grams opfordring, at blive lærer for Etatsraad Mahlings søn, Frederik. Der var de " ganske som fader og moder" for ham. Der blev han forlovet med Jomfru Anne Margrethe Fog, husjomfru hos Etatsraaden.

Langfredag 1738, da han, Beyer, var til alters i Trinitatis Kirke, døde Provst Aggerup, Præst til Glumsø og Bavelse sogne. Et par dage efter fik han at vide, at dette kald var bestemt for ham. Han betroede det til sin kæreste og denne igen til fruen, som blev megen daarlig tilmode derved. Saasnart hendes mand kom hjem, betroede hun det til ham , der ikke optog det bedre. " Jeg fortalte dem, at jeg aldeles ikke havde søgt dette kald og havde heller ikke nogen vished om, at det var given til mig" - Etatsraaden kørte da lige hen til Kanceliet og forhørte sig, og ved sin hjemkomst bekræftede han, at det var ganske rigtigt. Saa blev det ikke bedre med ham end med fruen: De talte ikke med mig hele dagen. Alt dette var dog kun af kærlighed til mig, og fordi de nødigt ville af med mig.

I Juni 1738, lige 10 aar efter, at jeg som forældreløst og fattigt ungt menneske kom til København, drog jeg nu som Sognepræst ind i Glumsø Præstegaard. Soli Deo gloria. Etatsraad Mahlings og frues yndest viste sig fremdeles for Hr. Beyer og hans kæreste; de gjorde deres bryllup " meget honnet og smukt ". Parrets første barn blev opkaldt efter Etatsraaden: Seyer Mahling Beyer (denne søn døde 2 maaneder før han fyldte hundrede aar, han er omtalt under P.G.Beyers 2. hustru, Anne Kirstine Clausen). De andre fire børn af første ægteskab døde før moderen.

Noter fra Poul Elberg...

Peder Grove Beyer var Magister theol. præst i Glumsø, provst over Thybjerg herred, Præstø amt.

Gift 3 gange 21 børn ialt.

I Glumsø Kirke er der opsat en minde tavle over præsten, Der staar som følger:

Æreminde over højlærde Magister Peder Grove Beyer, født i Thye i Jylland 30 Nov. 1707,

Død i Kiøbenhavn 13. Feb. 1790, Provst i Tybjerg Herred 35 aar, Sognepræst 53 aar,

tre gange gift, og i de to første Ægteskaber velsignet med 21 børn, hvoraf 7 overlevende.

De andre 14 og de 3 Koner ligger alle her begravne. ( Tavlen er placeret ved korets nordvæg )

Han blev gift med sin første kone, Anna Margrethe Fogh fra Ålborg, den 2. December 1738, med hvem han fik 5 børn, Hvornaar hun døde vides ikke.

Kone nr. 2 blev Ane Christine Clausen fra Lyngby, hun var datter Hans Clausen der var født paa St. Thomas i Vestindien. Hendes moder giftede sig senere med Kaptajn Baltersen og Ane Christine blev hans plejedatter. Baltersen havde ogsaa været Guvernør i Vestindien, og købte siden en gaard i Lyngby. Hun er vores ane, de blev gift den 5. November 1745. (ifølge Kirkebogen for kirken i Kongens Lyngby blev de gift den 9. november 1745. P.E.) Hun døde i 1782, og havde da født 15 børn.

Hans sidste kone var Agnete Augusta Henriksen født omkring 1746 i Glumsø, saa hun var jo betydelig yngre end ham.. De blev gift den 24 April 1784 i Sct. Petri, Næstved, Præstø Amt, hun døde den 25 Sep. samme aar saa deres ægteskab varede kun kort.

Uddrag af Helligaandskirkens begravelsesprotokol 1790, angaaende begravelsen af Peder Grove Beyer.

Den 18. Februar Peder Grove Beyer, fordums Provst i Tybjerg Herred, og Sognepræst ril Glumsøe og Bavelse menigheder i Sielland, 83 aar, fra nr. 92 Bag Børsen. Død den 13 Februar af alderdom ----? Begravet i Helliggeist Kirken, ( Helligaandskirken i København ) P.S. P. G. Beyer døde paa adressen Bag børsen nr. 92. Hans søn, Hans Petri Beyer, som tidligere var Plantageejer og Sukkerraffineur i Vestindien, var nu hjemme som Købmand og Kammerraad, og havde adressen der, saa faderen har sikkert boet hos ham efter han flyttede til København i 1787.

I Wiebergs Præstehistorier staar der følgende efterskrift om ham.

En hæderlig og samvittighedsfuld herrens tjener; en kærlig from husfader, duelig mecanicus, practisk og nøjagtig, og ?? ( kan ikke læses ).

En anden ting er at naar man læser hans indberetninger, som ligger i Bispens arkiv, (og nu skriver jeg ordret), saa faar man det indtryk at han har været en god mand, god af sind og god som hyrde for det Herred, han stedse rejste rundt i og holdt i god orden, mild og udglattende, virksom og animerende til flid.

Københavns brand 1728 http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_brand_1728