SandholtBeyer

Godsforvalter paa Grev Frijs godser. 1703 Herredsfoged i Hassing og Refs Herred i Thy, Ejer af Nørre-Hedegaard (Visby i Thy). 24. juni 1720 tillagt tiende fra Villerslev Kirke. Grandjeans Stamtavle: Nørgaard i Villerslev Sogn (Skifte). Tjente i sine unge aar kongelig Informator Christian Cassius og passede da Kongens Duer og Fugle. Nævnes 1691 som Ridefoged paa Frisenborg, 1694. Forvalter paa Boller , Foged over Hassing og Refs Herred fra 18 Decbr. 1703 til sin Død. (Ifølge en Mindetavle i Kirken, afskreven af Pastor Fausbøll, var han 63 Aar 7 Uger og 3 Dage gammel ved sin Død). Ifølge egenhændige Optegnelser. Døde paa Nørgaard i Villerslev Sogn eller Nørre-Hedegaard i Villerslev sogn.

Genalogen Kay Sparre Ulrich har fremsat en hypotese, som bygger paa sædvaner for opkald af børn og børnebørn paa den tid: Ifølge dansk navneskik paa den tid opkaldtes den førstefødte søn efter farfaderen og den førstfødte datter efter mormoderen, dog var dette ikke ufravigelig regel. Ud fra denne navneskik er det muligt, at Valentins fader hed Christoffer, idet Valentins førstefødte hed Christoffer. Den førstfødte datter hed Anne eller Anna, muligvis efter mormoderen Aniche eller Annike, som er et tysk diminutiv af Anna.

Ifølge Sjællandske Register, 24, side 500, sag 223 blev der 19/12 1659 læst tilladelse for Nicolaus Rentz til at vies i huset uden trolovelse, dog at prædikestolen lader lyse for hans fæstequind, Anna, afgangne Christoffer Beyers.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=272207#272207,51887347

Nicolaus Rentz var farver i Farvergade 25, borgerkaptajn og første borger fra Vester Kvarter under stormen paa København.

Nicolaus Rentz døde 1677 og Anna Rentz i 1689. Hun var 53 aar og saaledes født 1636. Hun var 23 aar i 1659, da Valentin Beyer blev født i september maaned, saa hun kan ikke have været gift i mange aar med Christoffer Beyer, som, hvis han og Anna er forældre til Valentin Beyer, maa være død omkring aarsskiftet 1658/1659. Christoffer Beyer er ikke fundet, men opspores maaske en skønne dag.

Der optræder i forskellige forbindelser ogsaa navnet Hegelund: Forv. Peder Jensøn, med rette navn Peder Jensen Hegelund. Han skulle være kollega og muligvis beslægtet til Valentin.

Se http://genealogy.soroefamily.dk/getperson.php?personID=I259&tree=1 Se http://www.snedstedkirke.dk/kirkens%20historie_kirkeejere.htm

Valentin Hermansen Beyer - en herredsfoged i Sydthy Af Torben Lodberg, Oddesundvej 342, Sindrup, 7760 Hurup

Hvor kom han fra - hvem var han - og hvorfor blev han herredsfoged? Det kan godt blive svært at svare paa alle spørgsmaalene, selv det første kan der være tvivl om.

I erindringer vedrørende slægterne Beyer og Høst regner man med, at han er søn af Herman Beyer paa Møen. I Wibergs præsteleksikon anføres præst i Borre sogn H. H. Beyer som stamfader til Beyer-slægten. Han var gift med Margrethe, datter af præsten i Stege Anders Hegelund født 1599 i Ribe, han var søn af biskop Peder Hegelund. Det var Anders Hegelunds kone Karen, der bar Borrepræstens søn Hans ved daaben i 1654, men ifølge kirkebogen er der ikke flere børn. Senere mere ambitiøse efterkommere af Valentin H. Beyer (V.H.B.) lod fremstille et vaabenskjold for alle agnater (beslægtede paa mandssiden) af herredsfogeden. Det er optaget i Heraldisk Selskabs vaabenrulle som nr. 9 og beskrevet i ?Vaabenførende slægter i DK?, og her er angivet, at slægten oprindelig er norsk og kom hertil med VHB?s fader. Ifølge ?Stamtavle over VHB?s efterkommere? nævnes det, at der findes en oberstløjtnant Valentin Beyer, født 12/2 1692 i Bergen, navneligheden kunne underbygge paastanden. En undersøgelse i Personalhistorisk Tidsskrift i 1903 gav det svar, at siden han i sine helt unge dage tjente i Helsingør og Helsingborg, kunne han maaske nedstamme fra tolder Jørgen Beyer i Helsingør. Dette løser bare slet ikke mysteriet. VHB angives født i september 1659, hvilket stemmer fint sammen med, at han døde paa Nørgaard i Villerslev den 26/10 1722 og da var 63 aar 7 uger og 3 dage gammel. Men præsten i Borre blev ifølge kirkebogen begravet den 8/11 1655 37 aar gammel. Det ser ikke bedre ud i Helsingør. Jørgen Beyer dør ogsaa for tidligt til at kunne være faderen. Der findes ganske vist en skarpretter i Helsingør, Beier. Skulle han være faderen, kunne det maaske være naturligt, om familien ville skjule det. Alle skarpretterens børn er kendte, og ingen er født i 1659, og ingen hedder Valentin. Saa indtil andet bevises, vil jeg tillade mig at tro paa familieoverleveringerne og hans egen søns udtalelser ved begravelsen, at han er præstesøn fra Møen. Det første udsagn, vi har om ham, er, at han var, som det hedder ?eders Kongl. Mayestæts ringeste knegt og Duedreng, der tog vare paa den kongl. Mayestæts Duer og fugle i Huuset bag Kierken paa slottet?. Dette udspiller sig formodentlig paa Kronborg, hvor der omme bag slottet var fasaneri og andet fugleopdræt. Vi er her i Frederik d. IV?s meget unge aar, men det passer sammen med, at VHB var i huset hos Christian Cassius, der havde været hofpræst i Helsingborg og nu var blevet informator for Kronprins Frederik. Cassius blev senere fjerde landsdommer i Viborg.

Næste gang vi finder optegnelser om VHB er han blevet ridefoged paa Frijsenborg for grev Niels Friis, det er i 1691. I 1694 har VHB fundet sig en tilkommende: Ide Sophie Grove, og er i mellemtiden blevet forvalter paa Boller, der hører under grevskabet Herregaarden Boller paa sydsiden af Horsens fjord i Uth sogn overgik i 1664 til Mogens Friis og hørte siden til Frijsenborg som allodial (jordejendom der ikke er len, men tilhører brugeren) gods. Nordfløjen er fra 1550?erne, østfløjen fra 1588 og laa der altsaa paa VHB?s tid. I 1656 omtales den som ?først blandt Østjyllands mange, skiønne anseelige herregaarde?.

Det er maaske rimeligt med lidt kommentater til anetavle I. Christen Andersen ejede Skovgaard i Mejrup sogn ved Holstebro. Hans kone var fra Baaringbjerggaard i Borbjerg sogn, hun døde i barselsseng. Sønnen Anders Christensen Schogardius (Skovgaard), som han senere kaldte sig, blev døbt i Meirup Kirke af gamle hr. Peder. Grove-familien stammer oprindeligt fra det daværende Grove sogn. Jens Pedersen Grove var skriver paa Varbjerg slot, men fik en ret ualmindelig stilling med en meget speciel titel, han blev ?fyrbøder?, det vil sige ?Kgl. Mayestets fyrforvalter over alle danske strømme?. Han er opfinder af vippefyret, det første blev rejst paa Skagen, hvor en museumskopi er opstillet. Hans ældste søn Peder Jensen Grove overtog embedet efter faderen, men maatte se det reduceret, hver gang vi ved fredsslutningerne afstod det ene fyr efter det andet. Han tjente dog nok til, at han kom til at eje hele Anholt, han fik datteren Marianne Grove, der blev gift med Christopher Bartholin, senere landsdommer i Viborg og ejer af herregaarden Kaas. Anders Jensen Grove fik en eventyrlig tilværelse, rejste hjemmefra som 15-aarig, var i Holland, i Vestindien, blev kaptajn i den engelske konges garde og sloges med Cromwell, men var saa heldig at komme hjem aaret før kong Karl d. I tabte. At han kaldes stykhopmand og fyrværker har intet med faderens erhverv at gøre, han var artilleriofficer. Anniche Munkgaard tilbragte de sidste aar hos sin datter og herredsfoged paa Nørhedegaard og blev begravet fra Visby Kirke. Lidt om, hvem han var, fremgaar vel ogsaa af de bevarede egenhændige optegnelser, der gengives her: Egenhændige Optegnelser Af Valentin Hermansen Beyer, (velvilligt overladt af Hr. Bogholder Johan Grove). J.H.S. 1694 den 2. Juny kom jeg med alle til Boller. 1694 den 21. Juny Reigste Jeg til København. 1694 den 8 July holtis voris brøllup i Cancellie- Raad Hiortis grd i Kiøbenhavn. Inviterede og Comparerede. Quinde Kiøn Grevinde Reventl. Grevinde Friis Fr. Generalinde Juul af Ulfeldt Frken Anne Got. Rev. Hr. Mogens Scheels Frue Hr. Obr. in Jørgen Rantzovs Obr. secret Schøllers Fr. Hr. Cancellie-Raad Muules Fr. Madam Winding Mad. Bartholini Mad. Ness (Nefs?) Mad. Bodil Kvifs. Mand Kiøn Hr Greve Reventlov Gen. Juul Hr Greve Friis førte mig did Obr Rantzov Cancellie-Raad Muule Can.-Hiort og hans Frue Doct. Caspar Bartholin Doct. Bartholin den Unge Forv. Peder Jensøn Monsr Friederich Kok den 18 July kom vi hiem fra Kjøbenhavn til Boller igien.

1695 1 Mai een Mandag: J. S. blev fød A. M. Christine paa Bollergaard. Gud give hende naad. L. og velsignelse. Fadderne: Welb. Fr. Anna Birgitte Juul: Hr. Justitz Raad Holg. Ridtzis baar barnet. Borgm.?s Kiereste i Horsens, Tolderens Kiereste, Jens Limes Kiereste, Hr Johan Risis Kiereste, Hr Peder i S. H. Kiereste. Døbt i Ovsted Kirche af Hr. Jens Snebtrup Borgm. i Horsens Tolderen i bn Hr Peder i S. H. Hr Johannes i Nebsagger Mr Hybertzen

d. 6. Octob 1696 en taarsdag blev min Søn Christopher herman fød i tibstrup Syndergaard i Horsens i Jylland, blev baaren af Hr Borgmester Blymesters Kiereste i Horsens Margrete Biering. Mandfaddere Borgmester Stephen, Rasmus hofgrd i Horsens, Jens Rass Lime i Horsens Quindfaddere Tolderens Koene, Herrits schriver Jens Hansens Koene, Deine Konen Gud i naade forbarme dig over hannem i Jesu Navn. Fredag døbt af Hr Jens i Snebstrup.

den 7 Janv 98 blev min Søn Anders Hendrich fød i tibstrup Syndergaard, blev baaren til Daaben i ousted Kirche S. Michel Fryis Kone. Fadere Borgm. Stephen Rass, Jens Nielsen Skovfoged, Søren Andersen i timstrup, Sofhie Ols Datter, Byefogd?s Datter Den Almægtige Gud farbarme dig over hannem i Jesu Navn, døbt i ut Kirche ved boller af Hr. Jerem. Anchersen, min ældste Datter.

den 8 Martij Anno 1700 blev min lille Søn Nicolai fød paa Haxholm en tirsdg døbt i hovlsbjerg Kirche af Hr Niels bran (dt) og holt over Daaben af Welb. Friherreinde Sophia Chatarina Juul. Fadere Hr Barohn Gyldenkron; Paa Hr Stift-Amt-Mands Windz vegne Hr Leitenant Wind; Amts forvalter K; Sieur Niels Nielsen paa farschov, Hof Maerobens paa Østergrd. Sr Niels Nielsens Kiereste, Forv. Peder Jensens Koene, Hans Moosteds Kiereste, Jørgen Ibsens Kiereste, Hr. Jens Fursengs Kiereste, Peder Jacobsens Kiereste. Gud give ham naade for sin Gud i Jesu Christo og Lycke her paa Jorden. Amen.

Anno 1703 den 18July en tirsdag blev min Datter Conradine Sophie fød paa Haxholm, døbt i hovlbjerg Kirche af Hr Niels Brandt. Baaren af Grevinde Reventlov paa hendes vegne af Hr Obr Volckersøn. M. faddere: Hr Oberst Parsberg, Hr. Peder Jensen, Niels Jensen paa farskov, Hr. Christen høst, Hr Mads i hammel, Carsten Andersen, Jørgen Ibsen, M. Johan Herritsfoged i Wissing. Q. faddere Jomfru Rantzov, Jfr paa Klavsholm, Mad. Maeroby, Mad. Høst Hr Niels? i Nim, Anne Marie paa Frisendal, Hr Jens i veierslev Kiereste. Gud give hende naade lycke og velsignelse i denne verden. Amen i Jesu Navn.

den 30 Novbr. 1707 er min minste søn fød i Nørhedegrd i Thye paa en Onsdag Peder Grove. Døbt af Mag. Eaias Klovmand i visby Kirche. Baaren til daaben af Fr. Obr Rantzov til Tanderup, holtis over daaben af Hr Baron Gersdorph Stifft Amt. af Aalborg Stifft. M.f. Hr. Justitz Raad Helverskov, Hr Peder Lund i thymb. Mons. Ohnsorg Q.f. Mad. Mollerup, Jfr. Helverskov, Jfr. Urne

Det var Grev Friis, der afholdt brylluppet, og det var ikke saa faa honoratiores, der deltog. Det er der naturlige forklaringer paa. Niels Friis var gift med Christine Sophie Rewentlov. Bruden Ide Sophie Grove havde været ?cammergpige? for Jens Juel til Juellinges hustru Regitze Sophie Vind i de sidste 6 aar af hendes liv (døde 1692). At Bartholin?erne var med har en familiemæssig aarsag. Bartholin den Unge maa være Christopher, han var gift med brudens farbrors datter Marianne Grove. Hendes far, Peder Grove, havde været gift med Caspar Bartholins søsterdatter. Ides forældre gav hende en mere end standsmæssig opdragelse. Hun blev vel educeret (uddannet) af baade danske og tyske informatores, ?desforuden blev hun oplært i alle de Ziirligheder og Nætheder, som et honnet Fruentimmer egner og andstaar?. Af de ?egenhændige optegnelser? fremgaar det, at det nygifte par flyttede ind paa Boller, hvor VHB var forvalter. Her boede de et par aar, hvorefter de aabenbart er blevet indlogeret paa Tibstrup Søndergaard, der ogsaa hørte til Friisernes besiddelser. Da VHB bliver forvalter paa selve Frijsenborg faar ægteparret ?den permission, at de maa residere paa Haxholm?. VHB maa have været en duelig person, ellers havde Friis næppe, i den tid han var ansat hos ham, ladet ham avancere fra ridefoged over forvalter af allodial godset til at blive forvalter paa selve grevskabet. Grev Friis brugte ham ogsaa i retssager. Med saa stort et gods som Frijsenborg med tilliggende var, blev det ikke helt sjældent nødvendigt at møde paa de nærliggende tingsteder. F.eks. bliver fogeden fra Boller sendt til Bjerre herredsting, fordi en bonde har opsagt sit fæste. Forvalteren begærer paa husbonds vegne, at bonden tilkendegiver, hvad aarsag han har til at opsige den gaard han paabeboer: ?eller om husbond i nogen maade haver hannem gjort uret?? Saa efterhaanden maa VHB have erhvervet sig noget kendskab til ?justitiæ sager.? Præsten Anders Vejle giver i sine optegnelser til sin egen slægts historie et godt billede af, hvordan de sociale forhold var her i landet, ihverfald i de sidste 100 aar før VHB blev herredsfoged. Alt avancement ad embedsvejen eller i borgerlige stillinger var afhængig af, hvor gode forbindelser til adelen eller andre indflydelsesrige personer var. Hvis en dreng havde lidt hoved - kunne læse og skrive - blev han taget i tjeneste. Udfyldte han stillingen godt - kunne de lide ham, ja saa avancerede han fra dreng til skriver, ridefoged, forvalter eller herredsfoged. Pigens vej kunne være en lignende fra fadeburspige til kammerpige - ?fruens egen pige.? og saa et godt bryllup.

Alt dette behøver der jo i og for sig ikke at være noget odiøst i, hvis de paagældende duede. Det var bare maaden at blive set - at være kendt paa. Man maa nok indrømme, at forbindelser har det ikke skortet paa for den gode Valentin Hermansen Beyer. Hans første herre Christian Cassius var endt som landsdommer i Viborg, hans kones familiemedlem Bartholin var ligeledes landsdommer i Viborg. Oberst Rantzov ejede Tandrup og mon ikke grev Friis har givet ham et ord med paa vejen. Nu var det ganske vist den enevældige konge, der skulle udnævne ham, og han kunne næppe huske ham som duedreng, men mon ikke gode mænds indstilling paavirkede selv en egenmægtig monark? Herredsfoged over Hassing-Refs herred blev han fra den 18/12 1703 til 26/10 1722. Kilde: Sydthy Årbog 1994, side 27-31

Skal undersøges.... http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0124.html http://www.dokpro.uio.no/litteratur/beyer/

Den 18/1 1764 oprettedes Det kongelige artillerikorps, der fik dette navn 28/11 s. år. I 1764 havde arméen følgende kavalleri- og infanteriregimenter:

1. Nordenfjeldske dragon-regt.; chef: Motzfeldt, der boede på Horrig.

2. 1ste Søndenfjeldske nationale dragon- regt.; chef: F. W. v. Sehestedt på Brotnow.

3. 2det Søndenfjeldske nationale dragon-regt.; chef: v. Wilster på Moss.

4. 3dje Søndenfjeldske nationale dragon.-regt. ; chef: Zepelin i Biri.

5. 4de Søndenfjeldske nationale dragon-regt.; chefchef: O. F. Brockenhuus i Kristiania.

6. 1ste Agershuusske nat. inf.-regt.; chef: Poumeau i Kristiania.

7. 2det Agershuusske nat. inf.-regt. ; chef : de Seue, Vestby pr. Fredrikshald.

8. 1ste Trondhjemske nat. inf.-regt;chef: G. F. v. Krogh i Trondhjem.

9. 2det Trondhjemske nat. inf.-regt.; chef: v. Eppingen på Aanemoe.

10. 3dje Trondhjemske nat. inf.-regt.; chef: A. Grøn i Trondhjem.

11. 1ste Smålehnske nat. inf.-regt.; chef: D. Eimhaus på Tosegård.

12. 2det Smålehnske nat. inf.- regt. ; chef: R. W. Rømeling i Fredriksstad.

13. 1ste Vesterlehnske nat. inf.-regt. ; chef : W. Brüggemann i Brevig.

14. 2det Vesterlehnske nat. inf.-regt.; chef: Vieregg, Kiørefjord på Lister.

15. 1ste Bergenhuusske nat. inf.-regt.; chef: Lindgaard i Bergen.

16. 2det Bergenhuusske nat. inf.-regt.; chef: V. Beyer i Bergen. .... (kan være Valentin Hermansen Beyer's familie)

17. 1ste Oplandske nat. inf.-regt.; chef: Todderud på Aggersgård, Hedemarken.

18. 2det Oplandske nat inf.-regt.; chef: C. F. Giese i Kristiania.

19. Nordenfjeldske gevorbne inf.- regt.; chef: C. I. v. Schnell, Kristiania.

20. Søndenfjeldske gevorbne inf.-regt.; chef: C. v. Lohenschiold, Fredrikshald.