SandholtBeyer

7 børn. Fyr- og Strømforvalter over Danmarks kyster og strømme. Gift med Dorothea Mortensdatter Rasch paa Woxbjærg Slot. Epitaphium i St. Olai K., Helsingør. Fyringsforvalter over Danmarks Strømme. Familieepitafium findes i Skt. Olai Kirke i Helsingør.

Jens Pedersen Grove, født 1584 i Wiigstrup, død 1639 i Helsingør, stilling: Herredsfoged, Fyrforvalter.

Under et epitafie i Sct. Olai kirke i Helsingør staar Grove i parentes, hvilket viser, at Jens Pedersen ikke er døbt Grove, men - som det var almindeligt i disse tider - fik navnet efter hjemstedet. Fødestedet staar opgivet som Wingstrup og blevet udlagt Ungstrup i Lysgaard herred, der ligger langt fra Grove. Der kan næppe være tvivl om, at det skal være Wiigstrup eller som det ogsaa undertiden bliver skrevet, Wivstrup, som ifølge professor Oluf Nielsen omkring aar 1600 var et nu udgaaet stednavn i det nuværende Grove sogn (daværende Haderup sogn). Omkring Jens Pedersens fødsel i 1584 boede kun en eneste mand i Grove, nemlig Peder Sørensen. Grove har sikkert været gaardens navn. Hans far herredsfoged Søren Christensen blev gift noget før 1559, saa aarstallene passer udmærket. Pedersen har han efter sin far og Jens sikkert efter sin morfar, og han maa saaledes have været den næstældste søn. At morfaderen hed Jens fremgaar af en beretning i Jens Abildtrups bog: "Selvejerslægten Bjødstrup 1380-1740?. En fru Karen Nielsdatter betaler bondeskyld først til Søren Jensen og efter dennes død til Villads Jensen, der sikkert er Sørens bror. Og endelig til Peder Sørensen i Grove, der formodes at være svoger til de to brødre, hvis far har maattet hedde Jens. Jens Pedersen (Grove)s ældste broder nævnes ogsaa i denne bog. 1610 figurerer hans navn paa Varberg slot som slotsskriver for Mogens Gyldenstjerne. 1614 bliver han kgl. ridefoged i Favraas og Himble herreder. 1620 bosatte han sig i Helsingør, hvor han bl.a. var medlem af det kompagni, der forpagtede tolden og handelen med Norge. Han gjorde sig desuden meget fortjent af det danske fyrvæsens udvikling og omdannede i 1626-1627 Skagens Lygtefyr til Vippefyr, der i dag danner et af Skagens vartegn og i 1960 i anledning af Fyr- og Vagervæsenets jubilæum var aftegnet paa frimærker. I 1632 fik han bestalling paa at tage vare paa Danmarks fyr, saa længe han levede. Han ejede to gaarde, en ladegaard og en have i Helsingør, en gaard i Landskrona, et skib 'Neptunus' etc. og efterlod sig over 5000 daler.

Jens Pedersen (Grove) var først herredsskriver og senere herredsfoged og var ud af en udpræget herredsfogedslægt, eftersom 4-5 af hans nærmeste forfædre alle var herredsfogeder. Denne stilling var i disse tider ofte arvelig, og forflytninger var ret almindelige. Den høje position, Jens Pedersen (Grove) og hans efterkommere senere indtog i samfundet, var en fortsættelse af den position hans aner indtog før ham.

Det indtryk man i øvrigt faar af Jens Pedersen privat er ikke absolut sympatisk. Han synes at have været en noget stridbar og meget paaholdende herre, der ustandselig ligger i proces og ustandselig taber og desuden bruger et unødigt groft sprog i retten. Jens Pedersen ejede en toetages hus i Stengade i Helsingør og synes at have haft en forkærlighed for at anbringe penge i fast ejendom. Han ejede ogsaa en mindre naboejendom, et strandhus, en gaard i Stengade endnu større end den, han beboede, et vænge i byparken og tre hosliggende boliger og maa betegnes som en absolut velstaaende mand som Fyrforvalter.

Han blev gift med (1) Anna Andersdatter Skovgaard, gift 1613.01.22 i Helsingør, født 1586 i Helsingør, død 1633 i Helsingør.23,

Han blev gift med (2) Dorthe Mortensdatter Rasch http://www.vandrermotlyset.net/Michael%20Agerskov%20biografi.html

De ældste Led af Slægten Grove. Af Th. Hauch-Fausbøll.

Jens Pedersen, f. 1584 i Vigstrup By, Grove Sogn, Lysgaard Herred i Jylland, var Borger i Helsingør, omdannede 1626 —27 Skagens Fyr fra et Lygtefyr til et Vippefyr og gjorde sig i det Hele meget fortjent af det danske Fyrvæsens Udvikling.

Fra Pinsedag 1629, da Fjenden drog af Landet, (Bestalling 8. Aug. s. A.) til 1. Maj 1630 Tolder paa Skagen. 8. Aug. 1629 tillige Bestalling paa at have Tilsyn med Lygten paa Skagen og herfor nyde, hvad hans Formand herfor har nydt, samt have Brugen af Toldergaarden i Skagen. 3. Febr. 1631 Bestalling paa i 3 Aar (fra 1. Jan. 1631) at tage Vare paa Fyringerne paa Skagen, Anholt, Nidingen, Kullen og Falsterbo for et aarligt Vederlag af 3 500 Rdl. in specie. 1632 Bestalling paa at forvare Fyringerne, saa længe han levede, med 4 666½ Rdl. in specie 16 Skilling i Løn samt Foder til tvende Heste. Fik 8. Nov. 1638 sin Søn til Medhjælper og Sukcessor, d. 9. Okt. 1639 i Helsingør, begr. 16. Okt. i Olai Kirke.

I Helsingør ejede han den Gaard, han beboede paa Strandgade, og det ved Siden afliggende Hjørnehus, et Hus, liggende ved Strandporten, kaldet Børsen, en Gaard paa Stengade, en Vang i Marken, en Ladegaard, liggende ved Grøften og Gamle Kloster, en Have, liggende ved »Schotebakken« med en stor Dam i Haven og tre hosliggende Boliger, en liden Have ved Gurrevejen, en Bolig i Sudergade, en Bolig i St. Annegade med tilliggende Have, der dog omtvistedes, og en Part i en Gaard i Landskrona. Endvidere ejede han et Skib »Neptunus«, der vistnok brugtes til at bringe Kul til Fyrene, siden Peder Jensen Grove overtog det. Til Deling mellem Arvingerne var der 5124½ Dr. og 11 Sk.

Jens Pedersen holdt 24. April 1612 Fæstensøl i Helsingør og 22. Jan. 1613 Bryllup ved Varbjerg Slot med Anne Andersdatter, f. 3. Dec. 1586 i Helsingør, d. 12. Jan. 1629, Datter af Præst i Helsingør Andreas Christensen (Schogardius), og Hellig Trefoldigheds Søndag 1629 havde Jens Pedersen atter Bryllup i Helsingør med Dorete Mortensdatter Rasch, f. i Viby Sogn, Ning Herred i Jylland, d. 1650 (hun g. 2° 30. Maj 1647 paa Stifsønnen Peder Jensens Sal i Helsingør m. kgl. Kommissarieskriver i Skaane, senere Indvaaner i Helsingør Bendix Mortensen.