Elisabeth Esmit Aarøe, 1760–1806 (45 år gammel)
- Navn
- Elisabeth Esmit /Aarøe/
- Fornavne
- Elisabeth Esmit
- Efternavn
- Aarøe
- Vielsesnavn
- Elisabeth Esmit /Beyer/
Født | 18. maj 1760
0 |
---|---|
Ægteskab | Kammerraad Hans Petri Beyer — Vis familie omkring 1778 (17 år gammel) |
Datters fødsel | Elisabeth Margaretha Beyer 21. november 1779 (19 år gammel) |
Datters dåb | Elisabeth Margaretha Beyer 25. november 1779 (19 år gammel) |
Søns fødsel | Peder Grove Beyer III 30. december 1781 (21 år gammel) |
Mormors død | Elisabeth Esmith 9. april 1783 (22 år gammel) |
Søns fødsel | Secondlieutenant i Søetaten Johan Grove Beyer 16. august 1785 (25 år gammel) |
Søns dåb | Secondlieutenant i Søetaten Johan Grove Beyer 8. september 1785 (25 år gammel) Vor Frelser Kirke, København Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade 29 på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle. Kirken ligger med sin symmetriakse orienteret fra sydvest - tårnet - mod nordøst - alteret - men for nemheds skyld benævnes denne akse som vest-øst i denne artikel. Tårnindgangen kaldes derfor vestportalen, selvom det ikke stemmer helt med kompasset Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frelsers_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
Datters dødsfald | Elisabeth Margaretha Beyer før 1787 (26 år gammel) |
Family census | Kammerraad Hans Petri Beyer — Vis familie 1. februar 1787 (26 år gammel) Adresse: Strand Kvarter, Bag Børsen 92 |
Datters fødsel | Annestine Beyer 4. maj 1796 (35 år gammel) |
Datters fødsel | Frederikke Christiane Beyer 7. oktober 1799 (39 år gammel) |
Datters fødsel | Inger Marie Beyer 7. oktober 1799 (39 år gammel) |
Family census | Kammerraad Hans Petri Beyer — Vis familie 1. februar 1801 (40 år gammel) Adresse: Strand Kvarter, Matr. 92 |
Barns ægteskab | Peder Grove Beyer III — Karen Christine Junghans — Vis familie 30. maj 1805 (45 år gammel) Garnisons Kirke, København Garnisons Kirke I slutningen af 1600-tallet havde København udviklet sig til en garnisonsby, og der var et behov for kirker til det militære personel. Flåden havde fået Holmens Kirke i 1619, og i 1670 havde Kastellet fået sin første kirke, som dog knapt kunne betjene Kastellets mandskab. Resten af hærens mandskab savnende et kirkeligt hjemsted, og var henvist til at bruge Holmens Kirke. Da Sophie Amalienborg brændte i 1689, overlevede slottets kapel, og militæret overtog det. Det var imidlertid kun dimensioneret til at betjene slottets beboere, og en utilstrækkelig løsning for den stadigt voksende garnison. Da Frederik d. 4 kom på tronen i 1699 gav han tilladelse til, at der blev bygget en ny kirke til garnisonen, i den sydlige del af Sophie Amalienborgs park ("Dronningens Have"), som vi nu kalder Sct. Annæ Plads. Christian d. 5 havde haft andre planer for dette område, og havde tidligere skænket en ledig grund i Dronningens Tværgade til at bygge kirken på, og der var blevet udført tegninger tilpasset denne grund i 1697. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Garnisons_Kirke |
Fars død | Capitain Johan Aarøe |
Mors død | Margrete Hoffman |
Antal børn | Kammerraad Hans Petri Beyer — Vis familie 7 |
Død | 8. maj 1806 (45 år gammel) Adresse: Bag Børsen 92 Årsag for dødsfald: Brystsyge |
Begravelse | 14. maj 1806 (6 dage efter dødsfald) Adresse: i Helliggeist Kirkes Capel Helligånd Kirke, København Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
far | |
---|---|
mor | |
Ægteskab | Ægteskab — — |
hende selv |
1760–1806
Født: 18. maj 1760
0 Død: 8. maj 1806 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
ægtemand |
1746–1812
Født: 13. august 1746
38
21 Død: 1. september 1812 — Skælskør Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK |
---|---|
hende selv |
1760–1806
Født: 18. maj 1760
0 Død: 8. maj 1806 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1778 — Sankt Thomas, Virgin Islands, USA |
23 måneder
datter |
1779–1787
Født: 21. november 1779
33
19 — Evangelsk Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA Død: før 1787 |
2 år
søn |
|
4 år
søn |
1785–1875
Født: 16. august 1785
39
25 — Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: før 1875 |
11 år
datter |
|
4 år
datter |
|
|
ægtemand |
1746–1812
Født: 13. august 1746
38
21 Død: 1. september 1812 — Skælskør Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK |
---|---|
partner’s partner |
–1770
Født: Død: 20. oktober 1770 — Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 30. august 1769 — Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA |
ægtemand |
1746–1812
Født: 13. august 1746
38
21 Død: 1. september 1812 — Skælskør Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK |
---|---|
partner’s partner | |
Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 3. september 1772 — Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA |
14 måneder
steddatter |
1773–
Født: oktober 1773
27 — Charlotte Amalie Sogn, Sankt Thomas, Virgin Islands, USA Død: |
ægtemand |
1746–1812
Født: 13. august 1746
38
21 Død: 1. september 1812 — Skælskør Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, DNK |
---|---|
partner’s partner | |
Ægteskab | Ægteskab — omkring 1810 — |
|
|
18 måneder
stedsøn |
Begravelse | Helligåndskirkens historie går tilbage til sidste del af 1200-tallet. Omkring 1295 oprettede Roskildebiskoppen Johannes Krag et Helligåndshus, dvs et hospital for de fattige, på stedet. Hospitalet var i begyndelsen en verdslig stiftelse, men har utvivlsomt haft en præst og kirke tilknyttet. Den første sikre omtale af en kirke på stedet stammer først fra 1449, men Københavns matrikel fra 1377 viser at grunden da havde samme udstrækning som ved reformationen, og det er rimeligt at antage, at der også allerede da lå en kirke på området. I 1469 omdannede Christian 1. det københavnske Helligåndshus (domus sancti spiritus Hafnis) til et kloster. Under hans rejse til Rom i 1474 fik han det godkendt af paven som et kloster i Helligåndsordenen Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5ndskirken_(K%C3%B8benhavns_Kommune) |
---|