SandholtBeyer

den 8 Martij Anno 1700 blev min lille Søn Nicolai fød paa Haxholm en tirsdg døbt i hovlsbjerg Kirche af Hr Niels bran ?(dt)? og holt over Daaben af Welb. Friherreinde Sophia Chatarina Juul. Fadere Hr Barohn Gyldenkron; Paa Hr Stift-Amt-Mands Windz vegne Hr Leitenant Wind; Amts forvalter K; Sieur Niels Nielsen paa farschov, Hof Maerobens paa Østergrd. Sr Niels Nielsens Kiereste, Forv. Peder Jensens Koene, Hans Moosteds Kiereste, Jørgen Ibsens Kiereste, Hr Jens Fursengs Kiereste, Peder Jacobsens Kiereste. Gud give ham naade for sin Gud i Jesu Christo og Lycke her paa Jorden. Amen.

8 Marts 1700 er i følge Bauers kalender en mandag. Ikke som Valentin skriver, en tirsdag - med mindre det menes at daaben fandt sted tirsdag (tirsdag den 9. marts 1700)

Danmark gik fra Juliansk til Gregoriansk kalender i året 1700, hvilket bevirkede, at dagene fra 18. februar til 1. marts i dette år bortfaldt. Den Julianske kalender kan bruges indtil 18. februar 1700. 18. februar efterfulgtes af 1. marts

http://ddb.byhistorie.dk/1735/?indberetning=137

Noter [Note 1] Indberetningen om disse Herreder er dateret: Villerslev d. 16/1 1736 meddelt af Herredsfoged sammesteds Niels Pedersen Winther. N. W. havde, inden han blev Herredsfoged, i 18 Aar været i forskellige Tjenester, senest i længere Tid som Fuldmægtig paa Thisted Amtsstue, og fik et godt Skudsmaal for Flid og Troskab, da han 1722 søgte og fik Embedet i Hassing-Refs Herreder, der var bleven ledigt ved den gamle Valentin Hermansen Beyers Død d. 26/10 1722. Beyers Søn Nikolaj, der fra sin Ungdom havde - som Faderen udtrykte sig- >vorren brugt ved Ting- og Justits-sager«, søgte allerede i Januar 1721 om Successionsret til Embedet, idet han bl. a. paaberaabte sig, at Faderen i sine unge Aar, da han tjente hos kgl. Majts Informator sl. Christian Cassius, havde været Majestætens »ringeste Knegt og Duedreng og taget Vare paa Majestætens Duer og Fugle i Fuglehuset bag Kirken paa Slottet, og at Kongen den foregaaende Sommer i Klausholm Have, da Valentin Beyer overrakte Dronningen hans allerunderdanigste Supliqve, allernaadigst 3de Gange havde spurgt, hvor stor han nu var; men alt dette hjalp dog ikke, Niels Winther fik Embedet, men han var jo ogsaa, som han sagde >fattig og fortrængt med Hustru og 3 smaa uopfødde Børn.« Niels W. flyttede saa til Villerslev, hvor han endnu boede 1743. I et Skattemandt. af s. A. anføres det, at hans aarlige Indkomster ikke androg 200 Rd. og at han ejede >et lidet beboende Sted« af 3 Td. 2 Sk. 5 F. Hk samt havde 1 Karl og 1 Pige; det bemærkes derhos: »Saasom han med mange Børn er saa fordybet i Gield, at han neppe har det daglige Brød og Klæder paa Kroppen, formaar han ingenlunde at svare mere end 1/4 Kopskat, som er 2 Dr., og endda vil falde ham tungt at udrede.« 1748 var han bleven affældig og skrøbelig, bl. a. svækket paa Synet og saa tunghør, at han ikke kunde høre, hvad Vidnerne forklarede for Retten, og da han paa Grund af sin store Armod ikke havde Raad til at holde en Fuldmægtig, fik han Kongens Tilladelse til at overdrage Embedet til Prokurator Andreas Høyer, der saa til Gengæld skulde underholde ham, der fremdeles havde Kone og »mange tildels uopfødde Børn i sin Alderdom.Hans Hustru var Christina Sophia Parsberg, som var født i Irland og D. a. Ritmester Frederik P. og Sophia Catharina v. Norman (jfr. Krarup t Stiftsrelationer indsendte til Klevenfeldt S. 206). Af deres Børn nævnes i Thisted Kirkebog: Birgitte Marie (f. 1717). Christiane Barbara (f. 1718) og Christiane Sofie (f. 1721). Herredsskriveren var Lars Humble i Grurup, der var i Embedet 1720-41. Herredstinget afholdtes om Torsdagen, og Tingstedet var paa Heden imellem Grurup og Visby. I Hassing-Refs Herreder fandtes følgende Birkejurisdiktioner, fra hvilke der dog ikke foreligger nogen Relation: Skyum-Ørum Birker. Birkeretten til disse blev d. 2/11 1661 af Kronen overdraget til Elisabeth, Baldtser Berns' Enke, og Leonhart Marselis, 11/4 1691 fik Poul v. Klingenberg til Højris, der da havde Birkeretten, Bevilling til at sammenlægge de to Birker, der d. 30/10 1744 blev forenede med Tandrup Birk. D. 18/8 1779 blev alle 3 Birker henlagt under Hassing-Refs Herreder. Birkefogden var Jacob Nielsen i Grøntoft (1705 - 38) og Birkeskriveren Andreas Hansen (1734 - 66). - Birketinget afholdtes paa Ørum Slot om Fredagen. Vestervig Birk. Christian I gav Vestervig Birkeret 1478, men Vestervig Birk nævnes dog allerede 1435, saa at det nævnte Brev maa have været et Stadfæstelsesbrev. Birket bestod indtil d. 24/1 1800, da det blev henlagt under Hassing-Refs Herreder. - Birkefogden var 1735 Niels Jensen Wammen, der var i Embedet 1729-46. Efter Mandt. p. Kop-, Formue-, Heste- og Karossesk. 1743 var hans Indkomster ikke engang 50 Rd. om Aaret. Han holdt dog til »sin af Herskabet forundte paaboende Bondegaards Drift« i Dreng (Karl) og 2 Piger, hvorhos han havde kgl. Bevilling paa Krohold. Han boede i Vestervig Sogn. Birkeskriveren Christen Pedersen Thoer, der fungerede 1717- 53 og boede i Tygstrup, havde sletingen faste Indkomster. Birketinget afholdtes ved Vestervig Præstegaard om Mandagen. (Testrup: Relation om Tingene.)