Grass Roots

Marchen GerdtsAge: 67 years17411809

Name
Marchen Gerdts
Given names
Marchen
Surname
Gerdts
Married name
Marchen Blaas
Birth about September 21, 1741
MarriageSkipper Ole OlsenView this family
yes

Birth of a daughter
#1
Gerdt Olsen Blaas
before October 30, 1768 (Age 27 years)
Birth of a son
#2
Enrolleret Styrmand Anders Olsen
before December 15, 1771 (Age 30 years)
Baptism of a sonEnrolleret Styrmand Anders Olsen
December 15, 1771 (Age 30 years)
Note: Faddere:
Note: Store Magleby Kirke
Birth of a daughter
#3
Mainouw Olsen Blaas
1774 (Age 32 years)
CensusSkipper Ole OlsenView this family
July 1, 1787 (Age 45 years)
Address: Dragøe Bye, [ Matr. 244, Strandstræde 1-3/Strandgade 31 ], ,
Note: Strandstræde 1-3
Note: Strandstræde
CensusSkipper Ole OlsenView this family
February 1, 1801 (Age 59 years)
Address: Dragøe Bye, [ Matr 244a,b, Strandstræde 1 ], 220,
Note: Strandstræde
Note: Strandstræde 1-3
Death of a husbandSkipper Ole Olsen
November 12, 1807 (Age 66 years)
Death September 19, 1809 (Age 67 years)
Family with Skipper Ole Olsen - View this family
husband
Skipper Ole Olsen
Birth: before October 11, 1739St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Death: November 12, 1807St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
herself
Marchen Gerdts
Birth: about September 21, 1741St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Death: September 19, 1809St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Marriage:
daughter
Gerdt Olsen Blaas
Birth: before October 30, 1768 29 27St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Death:
3 years
son
Enrolleret Styrmand Anders Olsen
Birth: before December 15, 1771 32 30St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Death: April 18, 1832St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
3 years
daughter

Census

Strandstræde 1-3

Matrikel nr. 244

I sidste halvdel af 1600-tallet var dette hus beboet af Mads Pedersen og hans hustru Trein Claes Asmussen.

De var blevet gift i 1655 og må sammen have oplevet svenskernes invasion i 1658 og flugten ind til Christianshavn.

Huset her var formodentlig en del af hendes barndomshjem, idet hendes søster, Anna Claes Asmussen, var bosat i Strandstræde 2, så der er god grund til at formode, at deres far, Claes Asmussen (død 1658), har ejet dette bygningskompleks (se også under Strandgade 35).

Mads Pedersen betalte i 1678 skat af 7 køer, og i 1682 var han ejer af en båd og 4 sildegarn. Han og Trein fik en del børn. Der var i hvert fald fem døtre - Grete, Gerdte, Anne, Maritje og Sasse - som nåede frem til giftealderen, foruden to sønner - Pieter og Asmus.

Sønnen Pieter Madsen og datteren Gerdte Madsdatter, der begge døde under pesten, overtog huset efter forældrenes død i begyndelsen af 1690'erne. Gerdtes mand, Pieter Sibrandtsen fra Ullerup, var i 1731 enkemand, "sengeliggende og ganske blind".

I 1740'erne var huset beboet af Gerdtes svigersøn, Asmus Jeppesen, der også var fra Ullerup, samt af Jens Sørensen Skomager, som var søn af Gerdtes søster Grete, der var blevet gift og bosat i Tømmerup.

Jens Sørensen Skomager var gift med Kirsten Anders Geske, der stammede fra Strandgade 23. Han var en fattig stakkel, havde en datter, der var blind, og en anden datter, der var vanfør.

Efter Kirstens død i 1730 fik han sig en ny kone, som efter hans død i 1748 ægtede en matros Mads Mortensen, der derefter overtog den ene ende af huset, mens Asmus Jeppesens enke, Nele Pieter Sibrandtsen, beboede den anden ende.

Fordelingen var således, at Mads Mortensen havde 5 fag, mens Nele Pietersdatter måtte nøjes med 2 fag. I 1757, da Mads var enkemand, giftede han sig med Nele Pietersdatters datter, Kirsten Asmusdatter, i husets anden ende. Dette familie-sammensurium varede til midten af 1770'erne, hvor Nele, Kirsten og Mads døde i henholdsvis 1775, 1776 og 1777.

Men da var - måske allerede sidst i 1760'erne - en del af huset overtaget af familien Blaes, som herefter kunne tage resten af huset i besiddelse. Det var herefter et enfamiliehus indtil 1908, hvor det igen blev delt.

Det første medlem af familien Blaes, som bosatte sig her, var skipper Ole Olsen Blaes, som stammede fra Strandlinien 11, og hans hustru, Martjen Gertsdatter, der var opvokset på Vestgrønningen 12. Af deres ni børn nåede kun to - en søn Anders og en datter Mainow - frem til giftealderen.

Ole Olsen Blaes var kommet til søs som 13-årig, og formodentlig har han sejlet med sin far, Ole Andersen Blaes, der havde jagten "Cathrine" på 16 læster. Ved sø-sessionen i januar 1757 meldte alvorens time sig for den da 17-årige Ole, idet han blev overført til hovedrullen og derfor havde pligt til at stå til rådighed for orlogsflåden.

Dette år blev der udkommanderet 120 matroser fra Amager, som skulle deltage i et togt til Middelhavet og Konstantinopel for her at konvojere og beskytte danske handelsskibe. Det virker, som om Ole ikke har haft den store lyst til at deltage i dette togt og derfor prøvede at slippe uden om. Han aftalte med sin far, at han "købte" halvparten af jagten "Cathrine" og fik i marts 1757 - 2 måneder efter sessionen - skøde på denne handel. Ole kunne nu kalde sig skipper og kunne derefter ikke udkommanderes til orlogstogter. Det omtalte togt kom til at vare i 1½ år, og ulykkeligvis blev skibene undervejs ramt af sygdom, hvorved en stor del af besætningerne døde. Ni søfolk fra Amager kom aldrig hjem.

Herefter kan man således finde eksempel på, at Ole Blaes senior har måttet tage en tur som matros på "Cathrine", mens Ole Blaes junior var fartøjets skipper

Ole Olsen Blaes døde i 1807. Det blev så sønnen Anders Olsen Blaes, der efter sin mors død i 1809 overtog huset. Han var gift med Leisbeth Mathias Schmidt fra Skipperstræde 10.

Denne side er sidst opdateret: 30 | 01 | 2015

Census

Strandstræde

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Denne side er sidst opdateret: 18 | 01 | 2009

Census

Strandstræde

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Denne side er sidst opdateret: 18 | 01 | 2009

Census

Strandstræde 1-3

Matrikel nr. 244

I sidste halvdel af 1600-tallet var dette hus beboet af Mads Pedersen og hans hustru Trein Claes Asmussen.

De var blevet gift i 1655 og må sammen have oplevet svenskernes invasion i 1658 og flugten ind til Christianshavn.

Huset her var formodentlig en del af hendes barndomshjem, idet hendes søster, Anna Claes Asmussen, var bosat i Strandstræde 2, så der er god grund til at formode, at deres far, Claes Asmussen (død 1658), har ejet dette bygningskompleks (se også under Strandgade 35).

Mads Pedersen betalte i 1678 skat af 7 køer, og i 1682 var han ejer af en båd og 4 sildegarn. Han og Trein fik en del børn. Der var i hvert fald fem døtre - Grete, Gerdte, Anne, Maritje og Sasse - som nåede frem til giftealderen, foruden to sønner - Pieter og Asmus.

Sønnen Pieter Madsen og datteren Gerdte Madsdatter, der begge døde under pesten, overtog huset efter forældrenes død i begyndelsen af 1690'erne. Gerdtes mand, Pieter Sibrandtsen fra Ullerup, var i 1731 enkemand, "sengeliggende og ganske blind".

I 1740'erne var huset beboet af Gerdtes svigersøn, Asmus Jeppesen, der også var fra Ullerup, samt af Jens Sørensen Skomager, som var søn af Gerdtes søster Grete, der var blevet gift og bosat i Tømmerup.

Jens Sørensen Skomager var gift med Kirsten Anders Geske, der stammede fra Strandgade 23. Han var en fattig stakkel, havde en datter, der var blind, og en anden datter, der var vanfør.

Efter Kirstens død i 1730 fik han sig en ny kone, som efter hans død i 1748 ægtede en matros Mads Mortensen, der derefter overtog den ene ende af huset, mens Asmus Jeppesens enke, Nele Pieter Sibrandtsen, beboede den anden ende.

Fordelingen var således, at Mads Mortensen havde 5 fag, mens Nele Pietersdatter måtte nøjes med 2 fag. I 1757, da Mads var enkemand, giftede han sig med Nele Pietersdatters datter, Kirsten Asmusdatter, i husets anden ende. Dette familie-sammensurium varede til midten af 1770'erne, hvor Nele, Kirsten og Mads døde i henholdsvis 1775, 1776 og 1777.

Men da var - måske allerede sidst i 1760'erne - en del af huset overtaget af familien Blaes, som herefter kunne tage resten af huset i besiddelse. Det var herefter et enfamiliehus indtil 1908, hvor det igen blev delt.

Det første medlem af familien Blaes, som bosatte sig her, var skipper Ole Olsen Blaes, som stammede fra Strandlinien 11, og hans hustru, Martjen Gertsdatter, der var opvokset på Vestgrønningen 12. Af deres ni børn nåede kun to - en søn Anders og en datter Mainow - frem til giftealderen.

Ole Olsen Blaes var kommet til søs som 13-årig, og formodentlig har han sejlet med sin far, Ole Andersen Blaes, der havde jagten "Cathrine" på 16 læster. Ved sø-sessionen i januar 1757 meldte alvorens time sig for den da 17-årige Ole, idet han blev overført til hovedrullen og derfor havde pligt til at stå til rådighed for orlogsflåden.

Dette år blev der udkommanderet 120 matroser fra Amager, som skulle deltage i et togt til Middelhavet og Konstantinopel for her at konvojere og beskytte danske handelsskibe. Det virker, som om Ole ikke har haft den store lyst til at deltage i dette togt og derfor prøvede at slippe uden om. Han aftalte med sin far, at han "købte" halvparten af jagten "Cathrine" og fik i marts 1757 - 2 måneder efter sessionen - skøde på denne handel. Ole kunne nu kalde sig skipper og kunne derefter ikke udkommanderes til orlogstogter. Det omtalte togt kom til at vare i 1½ år, og ulykkeligvis blev skibene undervejs ramt af sygdom, hvorved en stor del af besætningerne døde. Ni søfolk fra Amager kom aldrig hjem.

Herefter kan man således finde eksempel på, at Ole Blaes senior har måttet tage en tur som matros på "Cathrine", mens Ole Blaes junior var fartøjets skipper

Ole Olsen Blaes døde i 1807. Det blev så sønnen Anders Olsen Blaes, der efter sin mors død i 1809 overtog huset. Han var gift med Leisbeth Mathias Schmidt fra Skipperstræde 10.

Denne side er sidst opdateret: 30 | 01 | 2015