Grass Roots

Niels Christian von Lunding

Kommandant Niels Christian von LundingAge: 76 years17951871

Name
Kommandant Niels Christian von Lunding
Name prefix
Kommandant
Given names
Niels Christian
Surname
von Lunding
Birth February 19, 1795 35 34
Baptism March 20, 1795 (Age 29 days)
Note: Faddere:
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)

Death of a motherMargrethe Mathiesen
1805 (Age 9 years)

Marriage of a parentRaadmand Mathias LundingFrederikke Christina PetersenView this family
1806 (Age 10 years)

Death of a fatherRaadmand Mathias Lunding
1806 (Age 10 years)

Religious marriageJutta MangorView this family
November 22, 1833 (Age 38 years)

Birth of a daughter
#1
Konventualinde Friderikke Christiana Lunding
October 28, 1834 (Age 39 years)
Baptism of a daughterKonventualinde Friderikke Christiana Lunding
December 9, 1834 (Age 39 years)
Note: Faddere:
Note: Garnisons Kirke
Garnisons Kirke, København Amt
Garnisons Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

Birth of a son
#2
Sekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding
May 31, 1836 (Age 41 years)
Baptism of a sonSekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor Lunding
July 8, 1836 (Age 41 years)
Note: Faddere:
Note: Kirkens historie
Garnisons Kirke, København Amt
Garnisons Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

Birth of a son
#3
Kaptajn Conrad Mathias Lunding
May 22, 1838 (Age 43 years)
Baptism of a sonKaptajn Conrad Mathias Lunding
June 21, 1838 (Age 43 years)
Note: Faddere:
Note: Kirkens historie
Garnisons Kirke, København Amt
Garnisons Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

CensusJutta MangorView this family
February 1, 1860 (Age 64 years)
Address: Amt Frederiksborg Herred Lynge-Kronborg Sogn Helsingør Købstad Stednavn Helsingør Købstad, Kronborg Fæstning, Kronborg Slot Slottets nordre og vestre Fløj, etage
Kronborg Slot, Helsingør
Kronborg Slot, Helsingør

Note: Kronborg Slot

Marriage of a childSekretær, Cand. jur. Valentin Nicolaj Mangor LundingBornemina Sophie Wigoline WrightView this family
Type: Religious marriage
September 28, 1866 (Age 71 years)
Note: Forlovere:
Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Frederiksborg Amt
Sankt Mariæ Kirke, Helsingør, Frederiksborg Amt

Note: Sct. Mariæ Kirke

Marriage of a childKaptajn Conrad Mathias LundingCaroline Petrea Frederikke HolmView this family
before 1867 (Age 71 years)

Birth of a grandson
#1
Cand. Polyt, Overlærer, Lektor, Skolebestyrer Niels Christian Lunding (R)
August 16, 1867 (Age 72 years)
Address: Stormgade 1, København
Baptism of a grandsonCand. Polyt, Overlærer, Lektor, Skolebestyrer Niels Christian Lunding (R)
September 28, 1867 (Age 72 years)
Address: Stormgade 1, København
Note: Faddere:
Note: Holmens Kirke
Holmens Kirke, København Amt
Holmens Kirke, København Amt

Note: Holmens Kirke,

Birth of a granddaughter
#2
Nicoline Sofie Lunding
October 4, 1867 (Age 72 years)
Address: Badsholm
Baptism of a granddaughterNicoline Sofie Lunding
August 5, 1868 (Age 73 years)
Address: Badsholm
Note: Faddere:
Jetsmark Kirke, Hjørring Amt
Jetsmark Kirke, Hjørring Amt

Note: Spøjs skillevæg i koret

Birth of a granddaughter
#3
Vigoline Jutta Lunding
August 12, 1869 (Age 74 years)
Address: Søndergade, Aarhus
Baptism of a granddaughterVigoline Jutta Lunding
September 28, 1869 (Age 74 years)
Address: Søndergade, Aarhus
Note: Faddere:
Vor Frue Kirke, Aarhus Amt
Vor Frue Kirke, Aarhus Amt

Note: Vor Frue kirke

Description
Militær Karriere
January 1, 1871 (Age 75 years)

Note: Christian Lunding,
Note: Niels Christian Lunding
Death July 26, 1871 (Age 76 years)
Cause of death: Blodgang
Burial August 1, 1871 (6 days after death)
Garnisons Kirke, København Amt
Garnisons Kirke, København Amt

Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/

Family with parents - View this family
father
mother
Marriage:
himself
Father’s family with Frederikke Christina Petersen - View this family
father
step-mother
Marriage: 1806
Family with Jutta Mangor - View this family
himself
wife
Marriage: November 22, 1833
11 months
daughter
Konventualinde Friderikke Christiana Lunding
Birth: October 28, 1834 39 27Garnison Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Death: December 11, 1920
19 months
son
2 years
son

Baptism

Faddere: ? Njels Christian ? Lars Jensen ? F?dine With ? Hustru Hr ? K, C, Kilde

Description

Christian Lunding, Niels Christian Lunding, 19.2.1795-26.7.1871, officer. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). L. indskreves sept. 1808 som frikorporal ved et infanteriregiment, men indtrådte straks i frikorporalskolen, blev efter officerseksamen dec. 1810 sekondløjtnant, forsattes n.å. til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev 1812 virkelig sekondløjtnant. 1815-40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, deltog bl.a. i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815-16 og ledede opførelsen (1836) af Ny artillerikaserne på Christianshavn. 1818 blev han kar., 1820 virkelig premierløjtnant, 1828 kar. kaptajn (uden anc), n.å. stabs-, 1834 virkelig kaptajn, 1841 kar. major (uden anc). Ved arbejdet på hærloven af 1842 var L. medlem af ingeniørkommissionen der fik gennemført at de to under artilleriet i Rendsborg hørende minør- og sappørkompagnier som ingeniørkompagnier henlagdes under ingeniørkorpset, og, varmt anbefalet af korpset til kongen som en udmærket officer der også havde kundskaber i civil bygningskunst, blev han 1842 chef for kompagniet i Kbh. 1844 blev han virkelig major, chef for bygningsdistrikt i Kbh., og 1846 chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten der. 1848 var kan kommandør for feltingeniørerne. Dec. s.å. blev han kar. oberstløjtnant og højestbefalende ingeniørofficer i Jylland. Da man 1848 havde skønnet at Fredericia ikke kunne forsvares var stedet blevet rømmet; men den påfølgende vinter befaledes det at fæstningen skulle sættes i forsvarsstand, og i febr. kom L. til byen og satte de første arbejder i gang. Da felttoget åbnedes var det endnu uafgjort om Fredericia skulle forsvares eller rømmes; men da felttoget i Sundeved afbrødes udnævntes L. 8.4. til kommandant; krigsminister C. F. Hansen mente at fæstningen nu kunne forsvares, og L. anbefalede det. Krigsministeren, der var klassekammerat med L. fra frikorporalskolen, havde valgt rigtigt; L. var en handlingens mand. Den 29.6. opfordrede L. overkommandoen til snarest at iværksætte det store udfald og gentog hvad han tidligere havde udtalt at man måtte sprænge nettet inden snøren blev trukket til.

Personlig deltog L. ikke i udfaldet 6.7.; men hans indsigtsfulde forberedelser bidrog meget til det lykkelige resultat. I maj var han blevet kar. oberst (uden anc.) og et par måneder efter virkelig oberst. - 1852 blev han dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. generalkommando, n.å. fik han lignende stilling i Holsten m.m. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset, blev kommandant på Kronborg og kar. generalmajor. -Dec. 1863 blev han atter kommandant i Fredericia hvis værker 1861 var blevet noget forbedret; men ved sin ankomst dertil blev han alligevel meget skuffet over tilstanden og indstillede at stedet blev opgivet, navnlig hvis der ikke blev tid til yderligere arbejder. Ministeriet svarede først undvigende, men befalede sidst i dec. at fæstningen skulle sættes i fuldstændig forsvarsstand. L. begyndte derefter under store vanskeligheder at sætte fæstningen i stand. I begyndelsen af marts indberettede han at tilstanden endnu var sådan at et voldsomt angreb muligvis kunne lykkes, men tilrådede dog forsvar hvis besætningen blev forøget, hvad også skete. Den 20. og 21.3. var østrigerne rykket så nær ind at de kunne åbne beskydning med let skyts som dog havde ringe virkning; en opfordring til L. om overgivelse afvistes, hvorpå østrigerne gik noget tilbage. Sidst i måneden overvejede han med den daværende store styrke at føre et stort udfald, men hans infanteriførere afviste ganske dette. I april var Cai Hegermann-Lindencrone rykket frem til egnen om Horsens og foreslog L. et stort udfald til samarbejde med 4. division; men da var besætningen blevet formindsket, og L. turde ikke gå ind på forslaget. Efter nogen vaklen tilskrev ministeriet 23.4. overkommandoen at Fredericia burde opgives da dets "Bevarelse hverken havde militær eller politisk Betydning". Trods overkommandoens protest fastholdt ministeriet sin beslutning, og morgenen den 26. kom en officer fra overkommandoen med et brev han egenhændigt skulle afgive til L.: det var ordren til rømning. Det kom ganske bag på L. der telegrafisk fremsatte indvendinger over for ministeriet, men forgæves. Rømningen udførtes hurtigt uden at fjenden mærkede det; den 28. afgav L. kommandoen til en af regimentscheferne og tog kvarter på Fyn medtagende fæstningens nøgler. Han fandt sig med sindsro i det skete, og en dadel fra overkommandoen fordi han ikke "havde været sidste Mand til at forlade Fæstningen" synes han at have taget sig let.

Ved kongens og krigsministerens besøg i fæstningen 26.3. var han blevet kar. generalløjtnant (uden at have været virkelig generalmajor). Han vendte tilbage til Kronborg hvor han forblev til han 1867 sattes à la suite i hæren, altså afskedigedet. - L. var en høj, firskåren, kraftig mand, alt andet end smuk. Han nærede en blind respekt for givne ordrer, ligesom han forlangte sine egne udført uden vaklen. Nogen behagelig overordnet har han ikke været.

Familie

Forældre: rådmand, senere direktør for den kgl. opfostringsstiftelse, bankkommissær, justitsråd Mathias L. (1760-1806, gift 2. gang 1806 med Frederikke (Friderica) Christine Petersen, 1774-1863) og Margrethe Matthiessen (1761-1805). Gift 22.11.1833 i Kbh. (Slotsk.) med Jutta Mangor, født 7.10.1807 i Kbh. (Helligg.), død 27.10.1894 på Frbg., d. af cand.jur., grosserer Valentin Nicolai M. (1770-1812) og Anne Marie Bang (Anne Marie Mangor, 1781-1865).

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1849. S.K. 1867.

Ikonografi

Tegn. ca. 1815 og 1820. Mal. ca. 1820. Træsnit af H. P. Hansen, 1871. Tegn. af A. Jerndorff, 1891, forarbejde til mal. 1892 (Fr.borg), gengivet i træsnit s.å. af H. P. Hansen. Relief af A. Paulsen, 1899, på mindesmærke (Fredericia). Foto.

Bibliografi

N. Chr. Lunding: Mine forfædre II, 1944. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87 (især II, 265 269f 273 275f 747-836). Berl. tid. 29.7.1871. Fædrelandet s.d. III. tid. 20.8. s.å. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). L. Koefoed i Vort forsvar 23.10. og 6.11.1892. O. Vaupell sst. 25.6.1899. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684-1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 154-57 165f 183-86 194f 202f o.fl.st. Th. og H. F. Ewald: En slægts hist. II, 1905 122-24. Chr. E. Reich i Danske mag. 6.r.ll, 1914 152-81. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 50f 90f 190-95 o.fl.st.

Tags Sundeved Cai Hegermann-Lindencrone mand C. F. Hansen Ny Betydning Gluckstadts Personlig Dec Fæstningen

Leksikon

Bil, båd, fly m.m.

Danmarks geografi og historie

Erhverv, karriere og ledelse

Geografi og historie

It, teknik og naturvidenskab

Krop, psyke og sundhed

Kunst og kultur

Livsstil, sport og fritid

Mad og bolig

Natur og miljø

Samfund, jura og politik

Sprog, religion og filosofi

Værker

Danmarks Oldtid

Danmarkshistorien

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk Pattedyratlas

Dansk litteraturs historie

Gyldendals Teaterleksikon

Historien om børnelitteratur

Naturen i Danmark

Nordisk Mytologi

Symbolleksikon

Christian Lunding, Niels Christian Lunding, 19.2.1795-26.7.1871, officer. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). L. indskreves sept. 1808 som frikorporal ved et infanteriregiment, men indtrådte straks i frikorporalskolen, blev efter officerseksamen dec. 1810 sekondløjtnant, forsattes n.å. til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev 1812 virkelig sekondløjtnant. 1815-40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, deltog bl.a. i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815-16 og ledede opførelsen (1836) af Ny artillerikaserne på Christianshavn. 1818 blev han kar., 1820 virkelig premierløjtnant, 1828 kar. kaptajn (uden anc), n.å. stabs-, 1834 virkelig kaptajn, 1841 kar. major (uden anc). Ved arbejdet på hærloven af 1842 var L. medlem af ingeniørkommissionen der fik gennemført at de to under artilleriet i Rendsborg hørende minør- og sappørkompagnier som ingeniørkompagnier henlagdes under ingeniørkorpset, og, varmt anbefalet af korpset til kongen som en udmærket officer der også havde kundskaber i civil bygningskunst, blev han 1842 chef for kompagniet i Kbh. 1844 blev han virkelig major, chef for bygningsdistrikt i Kbh., og 1846 chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten der. 1848 var kan kommandør for feltingeniørerne. Dec. s.å. blev han kar. oberstløjtnant og højestbefalende ingeniørofficer i Jylland. Da man 1848 havde skønnet at Fredericia ikke kunne forsvares var stedet blevet rømmet; men den påfølgende vinter befaledes det at fæstningen skulle sættes i forsvarsstand, og i febr. kom L. til byen og satte de første arbejder i gang. Da felttoget åbnedes var det endnu uafgjort om Fredericia skulle forsvares eller rømmes; men da felttoget i Sundeved afbrødes udnævntes L. 8.4. til kommandant; krigsminister C. F. Hansen mente at fæstningen nu kunne forsvares, og L. anbefalede det. Krigsministeren, der var klassekammerat med L. fra frikorporalskolen, havde valgt rigtigt; L. var en handlingens mand. Den 29.6. opfordrede L. overkommandoen til snarest at iværksætte det store udfald og gentog hvad han tidligere havde udtalt at man måtte sprænge nettet inden snøren blev trukket til.

Personlig deltog L. ikke i udfaldet 6.7.; men hans indsigtsfulde forberedelser bidrog meget til det lykkelige resultat. I maj var han blevet kar. oberst (uden anc.) og et par måneder efter virkelig oberst. - 1852 blev han dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. generalkommando, n.å. fik han lignende stilling i Holsten m.m. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset, blev kommandant på Kronborg og kar. generalmajor. -Dec. 1863 blev han atter kommandant i Fredericia hvis værker 1861 var blevet noget forbedret; men ved sin ankomst dertil blev han alligevel meget skuffet over tilstanden og indstillede at stedet blev opgivet, navnlig hvis der ikke blev tid til yderligere arbejder. Ministeriet svarede først undvigende, men befalede sidst i dec. at fæstningen skulle sættes i fuldstændig forsvarsstand. L. begyndte derefter under store vanskeligheder at sætte fæstningen i stand. I begyndelsen af marts indberettede han at tilstanden endnu var sådan at et voldsomt angreb muligvis kunne lykkes, men tilrådede dog forsvar hvis besætningen blev forøget, hvad også skete. Den 20. og 21.3. var østrigerne rykket så nær ind at de kunne åbne beskydning med let skyts som dog havde ringe virkning; en opfordring til L. om overgivelse afvistes, hvorpå østrigerne gik noget tilbage. Sidst i måneden overvejede han med den daværende store styrke at føre et stort udfald, men hans infanteriførere afviste ganske dette. I april var Cai Hegermann-Lindencrone rykket frem til egnen om Horsens og foreslog L. et stort udfald til samarbejde med 4. division; men da var besætningen blevet formindsket, og L. turde ikke gå ind på forslaget. Efter nogen vaklen tilskrev ministeriet 23.4. overkommandoen at Fredericia burde opgives da dets "Bevarelse hverken havde militær eller politisk Betydning". Trods overkommandoens protest fastholdt ministeriet sin beslutning, og morgenen den 26. kom en officer fra overkommandoen med et brev han egenhændigt skulle afgive til L.: det var ordren til rømning. Det kom ganske bag på L. der telegrafisk fremsatte indvendinger over for ministeriet, men forgæves. Rømningen udførtes hurtigt uden at fjenden mærkede det; den 28. afgav L. kommandoen til en af regimentscheferne og tog kvarter på Fyn medtagende fæstningens nøgler. Han fandt sig med sindsro i det skete, og en dadel fra overkommandoen fordi han ikke "havde været sidste Mand til at forlade Fæstningen" synes han at have taget sig let.

Ved kongens og krigsministerens besøg i fæstningen 26.3. var han blevet kar. generalløjtnant (uden at have været virkelig generalmajor). Han vendte tilbage til Kronborg hvor han forblev til han 1867 sattes à la suite i hæren, altså afskedigedet. - L. var en høj, firskåren, kraftig mand, alt andet end smuk. Han nærede en blind respekt for givne ordrer, ligesom han forlangte sine egne udført uden vaklen. Nogen behagelig overordnet har han ikke været.

Familie

Forældre: rådmand, senere direktør for den kgl. opfostringsstiftelse, bankkommissær, justitsråd Mathias L. (1760-1806, gift 2. gang 1806 med Frederikke (Friderica) Christine Petersen, 1774-1863) og Margrethe Matthiessen (1761-1805). Gift 22.11.1833 i Kbh. (Slotsk.) med Jutta Mangor, født 7.10.1807 i Kbh. (Helligg.), død 27.10.1894 på Frbg., d. af cand.jur., grosserer Valentin Nicolai M. (1770-1812) og Anne Marie Bang (Anne Marie Mangor, 1781-1865).

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1849. S.K. 1867.

Ikonografi

Tegn. ca. 1815 og 1820. Mal. ca. 1820. Træsnit af H. P. Hansen, 1871. Tegn. af A. Jerndorff, 1891, forarbejde til mal. 1892 (Fr.borg), gengivet i træsnit s.å. af H. P. Hansen. Relief af A. Paulsen, 1899, på mindesmærke (Fredericia). Foto.

Bibliografi

N. Chr. Lunding: Mine forfædre II, 1944. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87 (især II, 265 269f 273 275f 747-836). Berl. tid. 29.7.1871. Fædrelandet s.d. III. tid. 20.8. s.å. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). L. Koefoed i Vort forsvar 23.10. og 6.11.1892. O. Vaupell sst. 25.6.1899. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684-1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 154-57 165f 183-86 194f 202f o.fl.st. Th. og H. F. Ewald: En slægts hist. II, 1905 122-24. Chr. E. Reich i Danske mag. 6.r.ll, 1914 152-81. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 50f 90f 190-95 o.fl.st.

Tags Sundeved Cai Hegermann-Lindencrone mand C. F. Hansen Ny Betydning Gluckstadts Personlig Dec Fæstningen

Leksikon

Bil, båd, fly m.m.

Danmarks geografi og historie

Erhverv, karriere og ledelse

Geografi og historie

It, teknik og naturvidenskab

Krop, psyke og sundhed

Kunst og kultur

Livsstil, sport og fritid

Mad og bolig

Natur og miljø

Samfund, jura og politik

Sprog, religion og filosofi

Værker

Danmarks Oldtid

Danmarkshistorien

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk Pattedyratlas

Dansk litteraturs historie

Gyldendals Teaterleksikon

Historien om børnelitteratur

Naturen i Danmark

Nordisk Mytologi

Symbolleksikon

Christian Lunding, Niels Christian Lunding, 19.2.1795-26.7.1871, officer. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). L. indskreves sept. 1808 som frikorporal ved et infanteriregiment, men indtrådte straks i frikorporalskolen, blev efter officerseksamen dec. 1810 sekondløjtnant, forsattes n.å. til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev 1812 virkelig sekondløjtnant. 1815-40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, deltog bl.a. i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815-16 og ledede opførelsen (1836) af Ny artillerikaserne på Christianshavn. 1818 blev han kar., 1820 virkelig premierløjtnant, 1828 kar. kaptajn (uden anc), n.å. stabs-, 1834 virkelig kaptajn, 1841 kar. major (uden anc). Ved arbejdet på hærloven af 1842 var L. medlem af ingeniørkommissionen der fik gennemført at de to under artilleriet i Rendsborg hørende minør- og sappørkompagnier som ingeniørkompagnier henlagdes under ingeniørkorpset, og, varmt anbefalet af korpset til kongen som en udmærket officer der også havde kundskaber i civil bygningskunst, blev han 1842 chef for kompagniet i Kbh. 1844 blev han virkelig major, chef for bygningsdistrikt i Kbh., og 1846 chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten der. 1848 var kan kommandør for feltingeniørerne. Dec. s.å. blev han kar. oberstløjtnant og højestbefalende ingeniørofficer i Jylland. Da man 1848 havde skønnet at Fredericia ikke kunne forsvares var stedet blevet rømmet; men den påfølgende vinter befaledes det at fæstningen skulle sættes i forsvarsstand, og i febr. kom L. til byen og satte de første arbejder i gang. Da felttoget åbnedes var det endnu uafgjort om Fredericia skulle forsvares eller rømmes; men da felttoget i Sundeved afbrødes udnævntes L. 8.4. til kommandant; krigsminister C. F. Hansen mente at fæstningen nu kunne forsvares, og L. anbefalede det. Krigsministeren, der var klassekammerat med L. fra frikorporalskolen, havde valgt rigtigt; L. var en handlingens mand. Den 29.6. opfordrede L. overkommandoen til snarest at iværksætte det store udfald og gentog hvad han tidligere havde udtalt at man måtte sprænge nettet inden snøren blev trukket til.

Personlig deltog L. ikke i udfaldet 6.7.; men hans indsigtsfulde forberedelser bidrog meget til det lykkelige resultat. I maj var han blevet kar. oberst (uden anc.) og et par måneder efter virkelig oberst. - 1852 blev han dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. generalkommando, n.å. fik han lignende stilling i Holsten m.m. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset, blev kommandant på Kronborg og kar. generalmajor. -Dec. 1863 blev han atter kommandant i Fredericia hvis værker 1861 var blevet noget forbedret; men ved sin ankomst dertil blev han alligevel meget skuffet over tilstanden og indstillede at stedet blev opgivet, navnlig hvis der ikke blev tid til yderligere arbejder. Ministeriet svarede først undvigende, men befalede sidst i dec. at fæstningen skulle sættes i fuldstændig forsvarsstand. L. begyndte derefter under store vanskeligheder at sætte fæstningen i stand. I begyndelsen af marts indberettede han at tilstanden endnu var sådan at et voldsomt angreb muligvis kunne lykkes, men tilrådede dog forsvar hvis besætningen blev forøget, hvad også skete. Den 20. og 21.3. var østrigerne rykket så nær ind at de kunne åbne beskydning med let skyts som dog havde ringe virkning; en opfordring til L. om overgivelse afvistes, hvorpå østrigerne gik noget tilbage. Sidst i måneden overvejede han med den daværende store styrke at føre et stort udfald, men hans infanteriførere afviste ganske dette. I april var Cai Hegermann-Lindencrone rykket frem til egnen om Horsens og foreslog L. et stort udfald til samarbejde med 4. division; men da var besætningen blevet formindsket, og L. turde ikke gå ind på forslaget. Efter nogen vaklen tilskrev ministeriet 23.4. overkommandoen at Fredericia burde opgives da dets "Bevarelse hverken havde militær eller politisk Betydning". Trods overkommandoens protest fastholdt ministeriet sin beslutning, og morgenen den 26. kom en officer fra overkommandoen med et brev han egenhændigt skulle afgive til L.: det var ordren til rømning. Det kom ganske bag på L. der telegrafisk fremsatte indvendinger over for ministeriet, men forgæves. Rømningen udførtes hurtigt uden at fjenden mærkede det; den 28. afgav L. kommandoen til en af regimentscheferne og tog kvarter på Fyn medtagende fæstningens nøgler. Han fandt sig med sindsro i det skete, og en dadel fra overkommandoen fordi han ikke "havde været sidste Mand til at forlade Fæstningen" synes han at have taget sig let.

Ved kongens og krigsministerens besøg i fæstningen 26.3. var han blevet kar. generalløjtnant (uden at have været virkelig generalmajor). Han vendte tilbage til Kronborg hvor han forblev til han 1867 sattes à la suite i hæren, altså afskedigedet. - L. var en høj, firskåren, kraftig mand, alt andet end smuk. Han nærede en blind respekt for givne ordrer, ligesom han forlangte sine egne udført uden vaklen. Nogen behagelig overordnet har han ikke været.

Familie

Forældre: rådmand, senere direktør for den kgl. opfostringsstiftelse, bankkommissær, justitsråd Mathias L. (1760-1806, gift 2. gang 1806 med Frederikke (Friderica) Christine Petersen, 1774-1863) og Margrethe Matthiessen (1761-1805). Gift 22.11.1833 i Kbh. (Slotsk.) med Jutta Mangor, født 7.10.1807 i Kbh. (Helligg.), død 27.10.1894 på Frbg., d. af cand.jur., grosserer Valentin Nicolai M. (1770-1812) og Anne Marie Bang (Anne Marie Mangor, 1781-1865).

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1849. S.K. 1867.

Ikonografi

Tegn. ca. 1815 og 1820. Mal. ca. 1820. Træsnit af H. P. Hansen, 1871. Tegn. af A. Jerndorff, 1891, forarbejde til mal. 1892 (Fr.borg), gengivet i træsnit s.å. af H. P. Hansen. Relief af A. Paulsen, 1899, på mindesmærke (Fredericia). Foto.

Bibliografi

N. Chr. Lunding: Mine forfædre II, 1944. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87 (især II, 265 269f 273 275f 747-836). Berl. tid. 29.7.1871. Fædrelandet s.d. III. tid. 20.8. s.å. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). L. Koefoed i Vort forsvar 23.10. og 6.11.1892. O. Vaupell sst. 25.6.1899. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684-1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 154-57 165f 183-86 194f 202f o.fl.st. Th. og H. F. Ewald: En slægts hist. II, 1905 122-24. Chr. E. Reich i Danske mag. 6.r.ll, 1914 152-81. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 50f 90f 190-95 o.fl.st.

Tags Sundeved Cai Hegermann-Lindencrone mand C. F. Hansen Ny Betydning Gluckstadts Personlig Dec Fæstningen

Leksikon

Bil, båd, fly m.m.

Danmarks geografi og historie

Erhverv, karriere og ledelse

Geografi og historie

It, teknik og naturvidenskab

Krop, psyke og sundhed

Kunst og kultur

Livsstil, sport og fritid

Mad og bolig

Natur og miljø

Samfund, jura og politik

Sprog, religion og filosofi

Værker

Danmarks Oldtid

Danmarkshistorien

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk Pattedyratlas

Dansk litteraturs historie

Gyldendals Teaterleksikon

Historien om børnelitteratur

Naturen i Danmark

Nordisk Mytologi

Symbolleksikon

Christian Lunding, Niels Christian Lunding, 19.2.1795-26.7.1871, officer. Født i Kbh. (Trin.), død på Frbg., begravet i Kbh. (Garn.). L. indskreves sept. 1808 som frikorporal ved et infanteriregiment, men indtrådte straks i frikorporalskolen, blev efter officerseksamen dec. 1810 sekondløjtnant, forsattes n.å. til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev 1812 virkelig sekondløjtnant. 1815-40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, deltog bl.a. i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815-16 og ledede opførelsen (1836) af Ny artillerikaserne på Christianshavn. 1818 blev han kar., 1820 virkelig premierløjtnant, 1828 kar. kaptajn (uden anc), n.å. stabs-, 1834 virkelig kaptajn, 1841 kar. major (uden anc). Ved arbejdet på hærloven af 1842 var L. medlem af ingeniørkommissionen der fik gennemført at de to under artilleriet i Rendsborg hørende minør- og sappørkompagnier som ingeniørkompagnier henlagdes under ingeniørkorpset, og, varmt anbefalet af korpset til kongen som en udmærket officer der også havde kundskaber i civil bygningskunst, blev han 1842 chef for kompagniet i Kbh. 1844 blev han virkelig major, chef for bygningsdistrikt i Kbh., og 1846 chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten der. 1848 var kan kommandør for feltingeniørerne. Dec. s.å. blev han kar. oberstløjtnant og højestbefalende ingeniørofficer i Jylland. Da man 1848 havde skønnet at Fredericia ikke kunne forsvares var stedet blevet rømmet; men den påfølgende vinter befaledes det at fæstningen skulle sættes i forsvarsstand, og i febr. kom L. til byen og satte de første arbejder i gang. Da felttoget åbnedes var det endnu uafgjort om Fredericia skulle forsvares eller rømmes; men da felttoget i Sundeved afbrødes udnævntes L. 8.4. til kommandant; krigsminister C. F. Hansen mente at fæstningen nu kunne forsvares, og L. anbefalede det. Krigsministeren, der var klassekammerat med L. fra frikorporalskolen, havde valgt rigtigt; L. var en handlingens mand. Den 29.6. opfordrede L. overkommandoen til snarest at iværksætte det store udfald og gentog hvad han tidligere havde udtalt at man måtte sprænge nettet inden snøren blev trukket til.

Personlig deltog L. ikke i udfaldet 6.7.; men hans indsigtsfulde forberedelser bidrog meget til det lykkelige resultat. I maj var han blevet kar. oberst (uden anc.) og et par måneder efter virkelig oberst. - 1852 blev han dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. generalkommando, n.å. fik han lignende stilling i Holsten m.m. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset, blev kommandant på Kronborg og kar. generalmajor. -Dec. 1863 blev han atter kommandant i Fredericia hvis værker 1861 var blevet noget forbedret; men ved sin ankomst dertil blev han alligevel meget skuffet over tilstanden og indstillede at stedet blev opgivet, navnlig hvis der ikke blev tid til yderligere arbejder. Ministeriet svarede først undvigende, men befalede sidst i dec. at fæstningen skulle sættes i fuldstændig forsvarsstand. L. begyndte derefter under store vanskeligheder at sætte fæstningen i stand. I begyndelsen af marts indberettede han at tilstanden endnu var sådan at et voldsomt angreb muligvis kunne lykkes, men tilrådede dog forsvar hvis besætningen blev forøget, hvad også skete. Den 20. og 21.3. var østrigerne rykket så nær ind at de kunne åbne beskydning med let skyts som dog havde ringe virkning; en opfordring til L. om overgivelse afvistes, hvorpå østrigerne gik noget tilbage. Sidst i måneden overvejede han med den daværende store styrke at føre et stort udfald, men hans infanteriførere afviste ganske dette. I april var Cai Hegermann-Lindencrone rykket frem til egnen om Horsens og foreslog L. et stort udfald til samarbejde med 4. division; men da var besætningen blevet formindsket, og L. turde ikke gå ind på forslaget. Efter nogen vaklen tilskrev ministeriet 23.4. overkommandoen at Fredericia burde opgives da dets "Bevarelse hverken havde militær eller politisk Betydning". Trods overkommandoens protest fastholdt ministeriet sin beslutning, og morgenen den 26. kom en officer fra overkommandoen med et brev han egenhændigt skulle afgive til L.: det var ordren til rømning. Det kom ganske bag på L. der telegrafisk fremsatte indvendinger over for ministeriet, men forgæves. Rømningen udførtes hurtigt uden at fjenden mærkede det; den 28. afgav L. kommandoen til en af regimentscheferne og tog kvarter på Fyn medtagende fæstningens nøgler. Han fandt sig med sindsro i det skete, og en dadel fra overkommandoen fordi han ikke "havde været sidste Mand til at forlade Fæstningen" synes han at have taget sig let.

Ved kongens og krigsministerens besøg i fæstningen 26.3. var han blevet kar. generalløjtnant (uden at have været virkelig generalmajor). Han vendte tilbage til Kronborg hvor han forblev til han 1867 sattes à la suite i hæren, altså afskedigedet. - L. var en høj, firskåren, kraftig mand, alt andet end smuk. Han nærede en blind respekt for givne ordrer, ligesom han forlangte sine egne udført uden vaklen. Nogen behagelig overordnet har han ikke været.

Familie

Forældre: rådmand, senere direktør for den kgl. opfostringsstiftelse, bankkommissær, justitsråd Mathias L. (1760-1806, gift 2. gang 1806 med Frederikke (Friderica) Christine Petersen, 1774-1863) og Margrethe Matthiessen (1761-1805). Gift 22.11.1833 i Kbh. (Slotsk.) med Jutta Mangor, født 7.10.1807 i Kbh. (Helligg.), død 27.10.1894 på Frbg., d. af cand.jur., grosserer Valentin Nicolai M. (1770-1812) og Anne Marie Bang (Anne Marie Mangor, 1781-1865).

Udnævnelser

R. 1846. DM. 1848. K. 1849. S.K. 1867.

Ikonografi

Tegn. ca. 1815 og 1820. Mal. ca. 1820. Træsnit af H. P. Hansen, 1871. Tegn. af A. Jerndorff, 1891, forarbejde til mal. 1892 (Fr.borg), gengivet i træsnit s.å. af H. P. Hansen. Relief af A. Paulsen, 1899, på mindesmærke (Fredericia). Foto.

Bibliografi

N. Chr. Lunding: Mine forfædre II, 1944. Den dansktyske krig 1848-50, udg. Generalstaben I-III, 1867-87 (især II, 265 269f 273 275f 747-836). Berl. tid. 29.7.1871. Fædrelandet s.d. III. tid. 20.8. s.å. Den dansk-tyske krig 1864, udg. Generalstaben I-III, 1890-92. N. Neergaard: Under junigrundloven I-II, 1892-1916 (reproudg. 1973). L. Koefoed i Vort forsvar 23.10. og 6.11.1892. O. Vaupell sst. 25.6.1899. V. E. Tychsen: Fortifikationsetaterne og ingeniørkorpset 1684-1893, 1893. W. G. O. Bauditz: Livserindr., 1903 154-57 165f 183-86 194f 202f o.fl.st. Th. og H. F. Ewald: En slægts hist. II, 1905 122-24. Chr. E. Reich i Danske mag. 6.r.ll, 1914 152-81. Jens Johansen: 4. division i Nørrejylland 1864, 1936 50f 90f 190-95 o.fl.st.

Tags Sundeved Cai Hegermann-Lindencrone mand C. F. Hansen Ny Betydning Gluckstadts Personlig Dec Fæstningen

Leksikon

Bil, båd, fly m.m.

Danmarks geografi og historie

Erhverv, karriere og ledelse

Geografi og historie

It, teknik og naturvidenskab

Krop, psyke og sundhed

Kunst og kultur

Livsstil, sport og fritid

Mad og bolig

Natur og miljø

Samfund, jura og politik

Sprog, religion og filosofi

Værker

Danmarks Oldtid

Danmarkshistorien

Dansk Biografisk Leksikon

Dansk Pattedyratlas

Dansk litteraturs historie

Gyldendals Teaterleksikon

Historien om børnelitteratur

Naturen i Danmark

Nordisk Mytologi

Symbolleksikon

Description

Niels Christian Lunding

af Martin Mauritzen, studentermedhjælper

Niels Christian Lunding var kommandant for Fredericia Fæstning under de to Slesvigske Krige. Han huskes mest for sin succes under Første Slesvigske Krig (1848-1851), hvor istandsættelsen lykkedes på trods af næsten umulige odds.

Niels Christian Lunding blev født i 1795 i København. I en ung alder begyndte han sin militære karriere, hvor han i 1808 indtrådte på frikorporalskolen. Efterfølgende blev han en del af ingeniørkorpsets bygningstjeneste, hvor han tjente i Holsten. Mellem 1818 og 1841 steg Lunding i graderne. Da Første Slesvigske Krig brød ud i 1848, deltog Lunding i flere af de indledende kampe.

Ved udbruddet af krigen rømmede man Fredericia Fæstning, da den danske regering skønnede at den var i for dårlig stand til at kunne forsvares. Eftersom der ikke var nogen tilbage til at forsvare fæstningen, rykkede preussiske tropper under ledelse af general Wrangel ind i Fredericia. Byen var under preussisk kontrol indtil stormagterne England og Rusland pressede det preussiske rige til at trække Wrangel ud af byen.

Den efterfølgende vinter ønskede den danske regering at sætte Fredericia i forsvarsstand. Krigsminister C.F. Hansen, der var en af Lundings gamle kammerater fra frikorporalskolen, foreslog, at Lunding var den rette til opgaven.

Fra februar 1849 begyndte Lunding sin istandsættelse af voldene. 3.000 mand blev sat til at arbejde på volden dag og nat. Efterfølgende mente man, at Lunding havde gjort så godt et arbejde, at det blev besluttet fæstningen var værd at forsvare. Dette skulle hurtigt blive nødvendigt, da fjendens hær i maj 1849 nærmede sig Fredericia. Den preussiske general Bonin ankom med sin armé på 14.000 mand, og havde til hensigt at erobre fæstningen. Det blev dog til en langvarig belejring, med tilhørende bombardement af volden og byen. Selv om store dele af byen blev ødelagt var Bonins bombardement en fiasko – fæstningen holdt stand. Hele belejringen endte med den danske hærs udfald den 6. juli 1849. Succesen skyldtes i høj grad Lundings indsats, der blev veldekoreret med hædersbevisninger.

Efter krigen fik Lunding tildelt et nyt erhverv som dirigerende stabsofficer for fæstningstjenesten i Danmark, og i Holsten fik han en lignende titel. I 1856 afgik han fra ingeniørkorpset og blev kommandant for Kronborg, en titel han besad indtil Anden Slesvigske Krig i 1864

I 1864 var Danmark endnu engang i krig mod Preussen, der denne gang var støttet af Østrig-Ungarn. Nogle måneder forinden krigens start, i december 1863, besluttede den danske regering, at Fredericia igen skulle sættes i krigsberedskab. Regeringen havde den opfattelse, at Lunding var den eneste der kunne genskabe succesen fra 1849. Problemet var dog at Lunding, der nu var 69 år, ikke havde nogen interesse i at genoptage sit gamle erhverv, men som Lunding dog altid gjorde, parerede han ordrer. Da han ankom til Fredericia blev han dog dybt skuffet over den tilstand volden var forfaldet til. Sammen med Dybbølskansen var Fredericia nemlig blevet udsultet i forsvarsbudgetterne, og selv om man var begyndt på renovering af fæstningsværket allerede i 1861, var det ganske lidt som var kampklart. Derfor indstillede Lunding, at Fredericia skulle opgives, men han blev ignoreret. Regeringens ville have fæstningen kampklar.

I bidende kulde knoklede Lunding og de 1.500 mand han fik stillet til rådighed med at få gjort fæstningen klar, hvilket lykkedes i løbet af de næste måneder. Han påpegede dog, at volden ikke kunne klare et voldsomt angreb. Desværre havde processen tæret hårdt på ham, og samtidigt forværredes situationen af, at Dannevirke var blevet rømmet, og at tropper derfra i uorden og kaos ankom til Dybbøl og Fredericia. Til sidst blev det for meget for Lunding og den 9. februar nedlagde han sit embede, da han følte, han manglede kræfter til det. Han ombestemte sig dog dagen efter.

Sidst i marts begyndte østrigerne at rykke op i Danmark nær Fredericia, hvor det blev til nogle få udfald imellem de to parter. Fjenden begyndte en belejring af Fredericia, der på trods af beskydning af fæstningen, ikke led stor skade. Flere gange blev der gjort overvejelser om et muligt udfald mod fjenden, men Lunding holdt sine mænd tilbage.

Efter Slaget ved Dybbøl sendte krigsministeren den 23. april et brev til den danske overkommando, der i korte træk beordrede Fredericias rømning idet fæstningen ikke længere besad militær eller politisk betydning. Denne udmelding kom som en overraskelse for stort set alle. Hverken overkommandoen eller Lunding vidste præcis, hvad de skulle stille op, da fæstningen for dem var Jyllands eneste håb for en komplet preussisk besættelse. Lunding selv forhørte sig om hvordan og hvorledes en sådan rømning skulle foregå. Hvor lang tid skulle den strække sig over og skulle han overgive sig hvis fjenden angreb, eller skulle han gøre modstand? Svaret fra krigsministeren var undvigende, men til sidst blev der meldt ud i sådan et tilfælde skulle Lunding bare overgive sig. Lunding hvad der blev bedt af ham, kampen var tabt. Den 28. april var Fredericia rømmet.

Efter krigen vendte Lunding tilbage til Kronborg, hvor han forblev indtil sin afsked i 1867. Han døde fire år efter.

Lundings var pertentlig, ufravigelig i sine krav og respekteret blandt sine mænd – om end ikke populær. Begge istandsættelser af Fredericia Fæstning viser samtidig en energisk og slidstærk person. Af natur var han tro og fulgte sine ordrer blindt, som rømningen i 1864 også viser. Ligeledes ønskede Lunding selv, at hans egne ordrer blev udført uden at der blev stillet spørgsmål til dem. Det er med denne hårdhed, at han var i stand til at gøre fæstningen kampklar og holdbar mod fjenden både i 1849 og 1864.

I eftertiden blev han husket for den mand der ikke én, men to gange forsvarede Fredericia mod fjenden

BaptismTrinitatis Kirke, København AmtTrinitatis Kirke, København Amt
Format: image/jpeg
Image dimensions: 150 × 235 pixels
File size: 31 KB
Type: Photo
Highlighted image: no
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
CensusKronborg Slot, HelsingørKronborg Slot, Helsingør
Format: image/png
Image dimensions: 140 × 90 pixels
File size: 30 KB
Type: Photo
Highlighted image: no
Note: Kronborg Slot
BurialGarnisons Kirke, København AmtGarnisons Kirke, København Amt
Format: image/jpeg
Image dimensions: 150 × 229 pixels
File size: 42 KB
Type: Photo
Highlighted image: no
Note: http://danmarkskirker.natmus.dk/koebenhavn-by/garnisonskirken/
Media objectNiels Christian von LundingNiels Christian von Lunding
Format: image/jpeg
Image dimensions: 126 × 150 pixels
File size: 6 KB
Type: Photo
Highlighted image: yes
Note: Kilde: Fredericias historie:
Media objectKronborg Slot, HelsingørKronborg Slot, Helsingør
Format: image/png
Image dimensions: 140 × 90 pixels
File size: 30 KB
Type: Photo
Highlighted image: no
Note: Kronborg Slot